Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 31
Sted, og ei idetmindste været afhængig af Konens Samtykke. Hvad
der med størst Bestemthed synes at antyde en saadan Nets Tilværelse
i Hedenskabet, er en Fortælling, der findes iLandnamabok1), at tvende
astlands Landnamsmænd, Jlluge Møde og Holm- -Starre, byttede med
hinandenkandeiendomme Koner og alt Løsøre. Illuge fikHolm- Starres
Kone Jorunn; men hans forrige Hustru Sigrid hængte sig selv i Ho-
vet (Templet), da hun ei vilde vide noget af Byttet· At dette Kone- "
bytte er gjort uden at indhente Konernes Samtykke, bar man al Grund
til at tro; men Eremplet er det eneste i sit Slags, som de gamle Sa-
gaer have opbevaret os, og Handlingen kan være bleven foranlediget
ved særegne Omstændigheder, hvilke nu ei mere kjendes —- uden at
grunde sig paa nogen egentlig ved Lovene hjemlet Net. Man har ellers
troverdige Beretninger, baade om at Huusbonden i levende Live har
bortgivet sin Hustru til en anden Mand, der har elsket hende2), og om
at Huusbonden kort før sin Død har bestemt sin efterlevende Kone for
En eller Anden, som enten var hans særdeles Ven og havde gjort
ham store Tjenester, eller for hvem han nærede høi Agtelse 3); men i
disse Tilfælde finder man, at Gaven enten støttede sig paa en af Gi-
veren forhen bemerket Kjærlighed mellem de tvende angjældende Per-
soner, altsaa havde Konens Samtykke — eller, at Gaven kun blev
gjort med den Forudsætning, at hverken Konen selv eller hendes Fræn-
der havde noget imod den nye Forbindelse, og saaledes egentlig blot
kunde betragtes som en Anbefaling4). At Fæstekone paa saadan
Maade«er bleven bortskjenket af sin Fæstemand, finder man ogsaa om-
talt5), uden at denne Bortskjenkning kan antages at have gjort noget
Indgreb i Fæstekonens eller hendes Frænders Net. Alt, hvad man
følgelig af det Ovenanførte med nogenlunde Sikkerhed kan slutte, er,
at Huusbonden i Hedenskabets Tid har havt Ret til at bortbytte, bort-
give eller borttestamentere sin Hustru, naar hun selv dertil gav sit Sam-
tykke. Af en ganske anden Beskaffenhed var den tvungne Afstaaelse af
Koner, som i Hedenskabet ei sjælden fandt Sted, naar nemlig den ene
udfordrede den anden til Holmgang og satte hans Kone som Seierens
—s-Priis. Mangen, der ei følte sig istand til at bestaa en Holmgang
1) 1, 21· 2) Fiocuuanua S. 17. s) Fridth. ·S. 14z Egne S. g.
4) Egils S. anf. St. —’-) Bjorn Hitd.-S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
