Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 " Klædedragt.
udledes af 816ö, der betegner den Vei eller det Spor, som dannes af
Noget, der slæber langs Jorden.
Udenover Kjortelen bare Kvinder af bedre Stand almindelig en
Kappe, der snart benævnes skikkja, snart misttull’ og udentvivl altid
har været ærmeløs, og oftest heftet over Brystet med Spænde eller
Baand. Den saakaldte tyglamdttull omtales som brugt af Kvinder
ligesaavel som af Mænd1·). Et andet Slags Kvindekappe forekommer
omtalt Under Navnet vefjarskjkkja2) eller vefjarmdttu113). Uden-
tvivl har man derved forstaaet en Kappe, der ei var bestemt til
at sammenhegtes over Brystet, men kun til at kastes løseligen over
Kjortelen som et Slags Shawl. Kvindekapperne vare ligesom Mands-
kapperne ofte meget kostbare, bremmede med Metalzirater (hlaöbünai—)4)
og underforede med Graaverk5). At der imidlertid har været nogen
Forskjel mellem begge Kjons Kapper, maa sluttes deraf, at Kvindernes
oftere nævnes med det særegne Navn kvenuskikkja (Kvindekappe)6).
Maaskee har dog denne Forskjel kun bestaaet deri, at Kvindekappen har
været sidere, naaende lige til Fødderne, medens Mandskappen almin-
delig blot naaede lidt nedenfor Knæet.
Hvad Hovedprydelsen angaae, da satte —- som naturligt var —
Kvinderne ei mindre Priis paa et langt og skjønt Haar, end Mændene,
og det lysgule var mest afgjort, ligesom i det Hele en hvid Hud og
fiin Ansigtsfarve synes at have været, hvad man fortrinligfordrede hos
en kvindelig Skjønhed. Pigerne bare almindelig Haaret udslaget
og et Baand (baud, dregill) om Panden; de fornemmere bare et
gyldent Baand (gullband) eller·et Diadem af Guldzirater
(gullhla»6)7). Var Haaret meget skjønt og langt, vikledes undertiden
dets nederste Ender om Beltet8). Gifte Koner havde oftest en
Hovedbedækning, bestaaende i et stort Klæde, kaldet Hoveddug
(hö—fuöd1«1kr)9), der blev paasat paa forskjellige Maader. Et opsat
Hovedtøi benævntes overhoved kaldr, og at paasætte sig det hed at
falda sezr 10); men efter den forskjelligeMaade, paa hvilken dette skede,
l) Haakon Haakonssgns S. 207. 2) Land. S. 76. s) Njaals S. 18.
4) Njaals S. 38. s) Olaf Tr. S. i Formu. S. 195, 11 S. 134. 6) Njaals
S. 130; Ol. Tr. S. i Foruu1, S. anf. St. ’) Kjalnes· S. 13; Aan Vogsv.
S. 5z Orkneh. S. 280; Snorra-Edda, Gylfaginu. 35; Snorre OlafTr. S.110.
s) Njaals S. 13. s) Gisle Sursf. S. 21. l0) Laxd. S. 44·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
