- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
104

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Forlystelfer»

være Mellemmand og understøttedes heri kraftigen af Kvinderne, som
holdt paa de mest Ophidsede, eller hvis de Stridende havde faaet fat
paa Vaaben, kastede Klæder over disse for at hindre eller døve deres
Virkning Som oftest bleve de Stridende temmelig let forligte, naar
de havde sovet Nusen ud; sjældnere synes det at have været, at den
af de stridende Parter, som holdt sig fornærmet, strax reiste hjem fra
Gjestebudet med sine Venner og Ledsagere· Enden paa den hele Drikken
blev ikke sjælden, at Mandfolkene sovnede hver i sit Sæde eller i
Sengen bagved Sædet, eller tumlede om i Gulvhalmen og bleve der
liggende Natten over. De Gjester, som vare sig selv nogenlunde mægtige,

bleve førte til de for dem bestemte Senge; men det kunde vel hænde sig,

at de, endog efter at have lagt sig, maatte tomme eet eller siereHorn,

som Huusfruen eller en af de andre Husets Kvinder rakte dem, idet

hun siddende ved Sengen holdt den Liggende med godt Snak. ·

Almindelig synes det at have gaaet varmest til den første Gjeste-
budsaften; da satte Verten en Ære i at see alle sine Gjester vel til-
pakkede1). Den følgende Dag, naar Gjestebudsfolket igjen var kom-
met paa Benene og havde samlet sig i Gjestebudsskaalen, var det gjerne
det første, man foretog sig, at jævne de Tvistigheder, der kunde have
reist sig under forrige Aftens Ruus. Naar dette var lykkelig udført,
begyndte Drikken paany. Nu var dog gjerne Drikkelysten for det første
mindre, ligesom ogsaa den støiende Munterhed; men naar det led mod
Kvelden, fornyedes forrige Aftens Optrin, og saaledes fortsattes, medens
Gjestebudet varede2).

Man maa imidlertid dog ikke heller forestille sig, at en umaadelig
Drikken var det eneste, hvori Oldtidens Nordmaend søgte Gjestebudets
Glæder. Om Dagen vexlede mait med Legemsøvelser, Lege og andre
Fornøielser, som nedenfor nærmere skulle omtales, og selv om Kvelden, ·
naar Nusen endnu ikke havde taget altformeget Overhaand, oplivedes

l) Ol. Tr. S. i Eornn1. s. 145 l S. 291· 2) Laxd. S. 46. 68. 69z Egils
S. 7. 11. 31. 44. 48. 49. 55. 743 Gunnl. Ormst· S.11; Snorre Yngl. S.41;
Snorre Ol. Hell. S. 32· 123. .151. 175; Sturl. S. l, 13. v111, 2. 1x, 2;
Njaals S. 35. 117. 137z Landn. 111, 10; Ljosv. S. 8. 13; Viga-Glums S. 4;
Rauöülksh. 1 i Fornm. S. V, 331 f.; Ol. Hell. S. i Formu. S. 14. 103. lv
S. 25. 235 f.; Ol. Tr. S. i Fornm· S. 201. 11 S. 154; Magn. Godes S. i
Formu. S. 27. vl S. 523 Korm. S. 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free