Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlyftelser. 105
Laget ved adskilligt ædlere, tildeels aandeligt Tidsfordriv Kvad
bleve fremsagte eller sungne1); Sagaer, baade sandfærdige og op-
digtede, fortalte, eller i senere Tider oplæste2); Gaader bleve frem-
satte3). Hertil kom endnu den saakaldte mannjafnadr d· e· Mand-
jævning, der enten bestod deri, at man tog et Par af de iLandet eller
Bygden mest anseede Mænd, der da oftest ei selv vare tilstede, og
gjorde en Sammenligning mellem deres Dygtighed og Egenskaber til
Gjenstand for Samtalen, hvori da enhver af de Nærværende lagde sit
Ord med og holdt paa een af Parterne; eller ogsaa bestod deri, at de
i Gjestebudet Værende indbyrdes valgte sig jafnaoarinenn d. e. hver
valgte sig en Mand af Gjesterne til at sammenligne sig med4). Dette
Tidsfordriv, hvad enten det nu øvedes paa den ene eller den anden
Maade, udartede imidlertid ikke sjælden til en farlig Spøg, der kunde
have bittert Fiendskab til Følge
Endelig maa blandt Gjestebudenes Fornøielser ogsaa omtales den
saakaldte hejtstkengjng d. e. Aflæggelse af høitidelige Løfter. Stikken
tilhørte den hedenske Tid, og Løfterne bleve aflagte ved Udtømmelsen
af Bragehornet (bragafull) d. e. ved den Skaal, som udbragtes til
Ære for Brage, Skaldekunstens Gud. Hver, til hvem Bragehornet
kom, reiste sig fra sit Sæde, steg med denkene Fod paa Stokken eller
Skammelen foran Sædet og aflagde Løftet, idet han begyndte saaledes:
»Jeg stiger paa Stokken og aflægger det Løfte» o. s. v. (stig el; kj
stokk ok strengt ek hejt). Derpaa tømte han Hornet og satte sig
atter i sit Sæde Undertiden finder man, at den Lovende satte den
ene Fod paa en Steen, idet han aflagde Løftet. Det høitidelige Løfte
angik oftest Udførelsen as en eller anden Stordaad, der kunde fortjene
at forebiges gjennem Skaldenes Kvad. Den første Juleaften var det
især Skik at aflægge saadanne Løfter; ved andre Offerfester,-ved Bryl-
lupper, Grabøl og i simple Gjestebud skede det dog ogsaa. Ved Christen-
dommens Udbredelse synes Skikken efterhaanden at være bortfalden til-
ligemed Bragehornet selv5).
1) Lard. S. 29; Har. Haardr. S. i Pormn. S. 110, Vl S. 391 f. 2) Ha-
rald Haatdr. S. i Fornm· S. 99, Vl S. 354 ff.; Sturl. S. 1, 13. 1X, 51:
Fostbr. S. 32. 3) Hervarar S. 15. 4) Snorre Sigurd Jorfalaf. S. 24.
5) Hørds S. 14; Ol. Tr. S. iFornm. S. 201, ll S.154; Jomsv..S. 37; Helgakv.
Hjørvardss· Judl.; Hønsethorers S. 12; Ørvar-Odds S. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
