Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sostck cc htevcci syg, og er gaaet bort, jeg synes
at det var bedst og passeligsr at Dit gik op til
hende." Og hermed greb hun Lacrtes under Ar-
men og forte hatn ud as Dandsen som en Storm-
vind. Jeg fløi ind i et andet Værelse-, skyndte
tnig at afkaste tnine laante Fjer, og som jeg vilde
ile ud af Doreit, kom Laertes og bod mig Armen
for at folge mig op, og erkyndigc sig om Augustav
Befindende. Da vi kom op af Trappen, standsede
han og sagde: "J den Tvekatttp jeg nu nylig be-
stod med Friie Polonins, og hvori jeg naturligviis
blev faldet, erobrede jeg dog to Nyheder som jeg
troer at burde forud underrette Deitt om: Dctt
tykke Justitsraad Marcellns har alvorlisgc Hensigter,
Dem angaaende, og deit unge Grev Guildenstern
har i denne Formiddag været hos Deres Onkel og
aabenbarer ham sin redelmodige Beslntning at giore -
Dem til Grevittde, hvorfor De nok kan begribe at
Deres Familie er hamtaknemmelig." — Herrthidl
raabte jegl man horer intet, uden det sont er
ondt. — Laertes trykkede min Arnt til sig, og
udbrod med et hjerteligt Udtryk som jeg aldrig til-
forn havde mærket hos ham: «Qiene, hvide Liliei ved
Guds du er for god til at leve i denne forvesiede
Luft." —- Men i samme Øieblik var det, sotn otn
hait stammede sig ved den dybere Folelse han havde
yttret, og leende tilfdiede han: «Ja min smukke
Froken, De seer selv, De anretter en fyrgrerlig
Ildebrand i vor allernaadigste Residensstad»«
—- Seer Dit, der er noget sont har mishaget mig
hos Laanes, og gjort hans Væseti fremmed for
mig: denne besynderlige Blanding af Svog og
Alvor, hvorved det ene slyder sammen med det aa-
det, denne, sotn mig synes, umandige Skamfuld-
hed for at være sine Folelser bekjendt, naar de ere
af en hoiere Namr end det daglige Livs, varmere
end deti fornemme Tones uforanderlige Tempcrattir,
og ikke saa farvelese sont dett Tid vi leve i. Man
siger at vi Fruentimmer ikke have Sands for Iro-
nie, og mig synes at det ligger i vor qvindelige
Natur. Ironie er et Phantasmagorie sotn æng-
ster os; vi frygte at der bag dette formastelige
Spøg kunde fremkomme et virkeligt Gjeufard og
svage for Alvor.
Seneratr ends.t·ttltng.
leott.
Denne Opera,— webers sidste Værk, er nu for’
forsie Gang given i Tydskland, efter at den længe
har varet eet af der londonste sPnblitmns Yndlings-
stvkker. Det er Leipzig som har IErisn af at have «
aabnet dette Styktes theatralske Batie i Tydstlattd.?
Det blev, i Anledning af He. M. Kongett af Sathsi
setts Fødselsdag, givet sorsie Gang paa Juleaftett.
Forestillingen var — ifald man tor troe Leipziger-
»
Bladets egen Beretning —- forberedt af Direeiiok
nen med den største Flid og hoiesie Anstrengelse, og
udfsrtes af det hele Opera- og Skiiespil«—Personale
med Precision og coti ankom-. og blev optaget med
det almindeligste og største Bifald; saa at Stykket
sandsynligviis, til Glæde baade for det det-virkende
og det fremmede Publikum, sont fra alle Kanter
siremnter til, vil komme til at udgjore eett af Re-
pertoirets skjønneste og bestandigfle Prvdrlser.
lelf wiener Tlfeitterzeitnttn No. 9.)
Theaterflid.
Paa Kdnigstiidter Theater i Berlin chvis
iPersonale ikke er større end det Kjobetthavnsies) er
i2laret1820 givet halvfjerdsindstyve nye Stykker,
hvoriblattdt store Operaer og store Spektakelsthkker;
og desuden have i samme Tid tre og tyve fremmede
Kunstnere givet Gjæsteroller derpaa, hvilket gjorde
desslere Prover nodvetidigt· ’«Dette er — hedder
det i Wiener Theaterzeitung — al Æt«e overd,
og viser Kraft og Villie."
En keirhaandet Theater-Recensenr.
Efterat den sublitne Theaterkritikiis i Gst’S
Archiv blot i to Maaneder havde moret Pnblikunt
med sine hoie Kunstanskuelser, saa nnmeldtes, at
Kriciten i dette Tidsskrift herefter skulde fortsættes
",-ra en anden Haand." Dersom dette betyder-,
at den samme Rerensent, naar hair herefter «gri-
ber Pennen", vil forsøge paa at tage den i haire
Haand, saa cr det itte saa gal eii Idee. Men
maaskee skulde det hedde, at han vil reeettsere paa
anden Haand; det er at sige, reeensere Stykkerne
uden at have seet dem. Denne Forklarittg har-
tneget for sig; thi den sidste Kritik i Archivet kan
ligesaa godt som den forrige vaere skreven med ven-
sire ’Haaan og hvis saa er, da er det ikte nrimex
ligt at sligt skeer med paaholden Pen, altsaa i en
vis Forstand, paa anden Haand. Heraf maa det
vel komme, at hatt kalder Der farlige Naboskab
et "s1et Stykke", og forlanger det udslettet af Re-
pertoiret; thi hvis han selv havde seet det, saa
vilde han formodetttlig have moret sig over den vist
ikke nheldige Intrigtte deri, og over det Liv og den
Lyst, hvormed Stykket bliver spillet; han vilde da
tillige have været Vidne til, hvor meget dette Stykke
morer Publitutn, og vilde neppe have foreslaaet at
berøve Tilskuerne en Fornøielse, og Herr Lindgreen
een af hans brillante Roller. Men maaskee Re-
;censenten, være sig nn at han virkelig striver med
hoire, eller, som forhen, med vensrre Haand, ho-
rer til dem, som give »KritilI i Navneveerdie."
Om saa cr, da begriber jeg, hvorfor han har kal-
det Stykket slet; thi da Kotzebttes Navn stod paa
det, saa kunde han ikke gjvre andet, for ei at lade
Naturen gaae over Optugtelsen.
Dette Ugebtad ndlonmier boer Maltdatt og Fred-m, og tin-ringes Substkibenterne for 1 Rbdtr· 2 spek. S. og T. aoartaritkr, soiit
der udslaedev i Slutninger- af Qvartalcr.
tit-betales mod en trntt Qoitterina,
»
Fratrsdelse fra Snblkrtorianen meldte Udganan 14
Dage for der ny Qourtali Beviis-ditto »Siibsri«ivrion modtaget- bos lldgioeren, voende ved Gainmetflriiiid No.15-5, anden Sat.
Bidrag til Indrvtfelse i Blodet bedtv afleverede paa samme Sted.
Trykt hos Direrteur I. Hostrup Schnltz, Kongelig og naiversitetssBogtrykttr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
