Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredagen den
Ns 14.
sk.
16ds
Udgiven af Ferdinand Pt·imzlan.
4
Olaras Iltriktemaak
—-
I ll.
Da jeg kom ind til Attgusta, laae hnn i Krampe
og talede vildt. Jeg havde aldrig for seet hende i
denne Tilstand, og i den inderligste Sjæle-angst til-
bragte jeg den storste Deel af Natten hos hende.
Jeg gik bedrovet tilsengs, en heftig Længsel efter
Dig, en utaalelig Følelse as at staae forladt og nden
Støtte i Verde11, becog tnig mere end nogensinde.
Næste Morgen horte jeg cil min Beroligelse at min
Søster var opstaaer og besattdt sig bedre-. Derpaa
kom Onkel og Tante Polonius begge op til mig
paa mit Værelse og talte aijerceanrttnd den unge
Greves Sag. Ting af denne Natur kunde jo na-
ttteligviis ikke eengsw mig synderlig. Ingen kunde
bortgive min Haand nden Du, og jeg vidste hvad
jeg i saa Henseende havde at siole paa; imidlertid
blev mit forstemte Sind end tungeke derved.
Med Frt)gt og Bævelse gik jeg nu ned til Angn-
sta, og blev behagelig overrasket ved at see hende
siddende ved sit Vindue, nydelig klædt, frisk som en
Rose og i et Lune af samme Farve. Httn tog
venlig mod mig, takkede mig for den Omsorg jeg
forrige Nat havde viist hende, gjorde sig lystig over
den unge Grove og hans Ambassadettrer, og efter-
at have fortalt mig om nogle Besøg hun havde havt
samme Formiddag, og som syntes at have opmun-
tret hende, citfoiede hun: «Dernetst er der hændet
mig noget, som jeg ikke i mange Aar har oplevet:
Osrick har været i saa godt Humeur-, at han as sig
selv er kommen og har leveret mig mine Huushold-
,ningspenge, ja mere end de sædvanlige, med det
Ønske, at jezs saa ziirligt og saa artigt som muligt
vilde modtage Hr. ·H·et·atio, ont hvem Da vist har
hørt ham tale. Denne Herre skal nemlig iastes
vanse ankommen til Bvelt, og Osrick vil bestrtebe
sig for at faae ham her hjem iasten. — «Kjender
Dit denne Hvratio7" spurgte jeg. —- «’Nei« sva-
rede hnn, han har i mange Aar været ndcnlands.
Jeg veed blot at han har elsket Osricks Fader me-
get hoit, at han kalder denne sin Ungdoms Vel-
gjorer og det-for stedse har faderlig sorget for Sen-
nen. Det er hatn som har etableret os, da vi
bleve gifte, og Ossrick skylder ham overordentlig me-
get-» — "Det glæder mig, sagde jeg, at min Svo-
ger katt nære en saa varm Hengivenhed." —- "Ak!
svarede hun, sagte-as er denne Horatio hatn kjærere
end nogen Anden; imidlertid bestaaer hans største
Glæde over hans Kotnttte dog vist i det Haab, at
denne Mand skal betale hans Gjæld, hvilketjeg og-
saa vist troet-, han gjor, saavidt jeg kan bedommc
han-3 Sindelag."
Om Aftenen indsandt den onde Genius sig at-
ter i vor Kreds- Laertes og den gamle Beknard
vare hee, Taare Polonins kom ogsaa herop, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
