Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thi eftei nyest Mode kieedt han var,
Med Svarer og med Snorliv paa,
En skottiss Illmaviv og Spaane-Hat han dat.
"Min Festen, ja til Tjeneste jeg er,"
Han sagde med et Buke "De Knastens Tempel naaet-
·’Hviö efter min Anviisning kun De gaaer.
«Thi uden Selvroeel, her De feer
·’Den eneste, som trygt Dem lede kan-
"Knis Foden efter mig at satte-
"Og efter mine Bud i eet og alt Dem rette;
·’Thi jeg — jeg er den gode Smag.·’
En Dag hun fulgte denne Leders Spor,
Men det var frem kun og tilbage,
Og Stillestaaen, for at varetage
Paa Hobent Bifaldsraad fra lave Jord.
Og efter fuldendt Dagvark ei
Eet Skridt hun havde gjort fremad paa Knastens Vei.
Den næste Dag alt tydelig hnn saae,
Med dennes Hjelp var Maalet ei at naae.
Hun passed derfor snildt sit Snit,
Og sinutted’ bort fra Node-Manden,
Og fogte lidt —
Og fandt den anden. -
Sijvndt meget ung han var,
Han alderstegen sig anstillet-;
I Haand han Telefcop og Kikkert dor,
Paa Næsen store grenne Briller-.
Han syntes altid grumme vigtig;
Og var saa strengt forsigtig,
At for han satte frem fin Fod,
Han bakked sig, for vis at blive,
At ikke mindste Steen fig sine lod,
Hvorpaa man Saalen lnnde rive.
»Vil Du til Knastens Tempel, voxne Vink–
Saa matte han: «Derhen vil jeg Dig forr;
’«Og Veien skal jeg fcr Dig blomsterstrve,
»Naar Du min Tale inn vil laane villigt Om
»Men ved hvert Skridt Du gjor,
«Ja hvergang Foden Du kun løfter,
»Dn noie mærke bar-,
«»—Hvorvidt jeg finder, at Du tar-
»Og hvordan denne Sag jeg drøfter.
«Jeg sineer Kunsteiss Reise med mitelzlih
»Thi viid, jeg er den grundige Kritik.–
Med freidigt Mod i Barmeil
Faldt Stella ham i Armen,
Og bad ham hurtig frem med sig at gaae.
Et Skkjdc de gli. Saa bod han hende stille staae,
Og forft at hore paa,
Hvad siges kan om dette Skridt.
Tre, fire Gange han sig romte,
Og saa udviklet-» bredt og vidt
Han, hvad om Skridt og hendes Skridt han dømte.
Gaa-3 Tale var saa lang,
At den maa overspringes denne Gang.)
Not, Solens Heste var alt færdig med et sem-,
Og endnu talte han om dette ene Skridt.
Vehag
Selv Natten, fom sin Savn paa hendes Øine sjad-
Hana Tale ei afdrsd.
Da naefte Morgengry hun vaagned-, seer hun ham-
Hvor han med Telefeop og Glas mod Alen kiger,
Og hører ham at sige: »Det er Stam,
»At Solen ei engang med jevne Skridt opsiigers·«
Og angest som en Hjort
Hun smukted’ fra Krititen bort-.
Med skuffet Haab, i Varmen tvang,
Nu Stella vende vil tilbage,
Thi hun tor ene frem ei drage,
Og hver, fom hun til Heden vilde tage-
Forvilded eller standsed hendes Gang.
Saa sank den Stjernee Lys i derimer Nat,
Som hnn til Livets Maal sig havde fatz
Og med et Blik, hvori Erindringo Hinnnel
Sig speiled midt i Jordesergers Vei-rimel-
Hun faae til Afsked op
Mod Knuftens Helligdole
Paa Bjergets Top-
Meli da hun sorrigfnld sig atter vender om,
Hiin seer en Qvinde mod sig trine,
I skjøn men simpel Dragt, med faste sikkre Fjeld-
Med majestætisk Mine,
Med Alvors Viis, som fordred’ Lydighed-,
Men hvori dog et faligt Noget laae,
Der Mod og Tillid vakte.
Mod Stella Haanden hun udstrakte,
Og talte saae
«Kom til min Barnil der skal Dig gjennemglade
«Den Ild- der givet Mod til Kunstnerreifens Færd.
»Der skal Du Templett Engel mode,
«Jfald Du Knastens Paradiis er verd.
«Kom til Naturens Barm, der skal Du Noglen finde,
"Som aabner Kunsten-? Heltigdoni.
»Der skal Du Toner lære fom kan vinde
»Hver Svartalf, som Dig hnde vil: vend om«
»Bliv mig) Din Skytsaand, tro,
»Saa stal Du heller ei forgjæves lange sege
«Paa Veien mine agte Sønner to,
»—Hvis halvafsindige Copier svage
»Forvildende ved Bjergets Fod.
«Saa skal en fnnd Kririk og Smag Dig række
"Den Krands, der tidlig kunde vakte
«Dit nnge— Node-»
Og Siella sank i hendes Arme,
Og hviilte længe der med salig Lyst-
Sem vilde hnn Naturen-: Varme
Jndfnge i sit nnge Bryst.
Saa rev hun sig af hendes Favn.
Med nyfodt Haab, ukjendt med Savn,
Med freidigt Mod hnn gik
Mod Knastens Tempel nnz - hun gik
Og gik —
Men kan hun Templet naaet
Den Gaadee Løsning forst paa hendes Grav skal staae-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
