- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
387

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke om, al han vilde gaae herind. Jeg havde
Affairer med Deres Herr Fader, som gav mig
nogle Papirer at gjennemblade, og bad mig und-
skylde, at han imidlertid forlod mig i et nodvenc
digt Anliggende. Om en Times Tid lovede han
at komme tilbage. Deres Hemmelighed skal jeg
vist ikke robo, men De selv bor ikke vare Uvidende
om at jeg er deelagtig i den."

Det varede lange, for Mariane kunde komme
sig as sin Forskreekkelse over saa pludselig at have
faaet en Fortrolig, og det i en Person som hun
aldrig for havde seet. Tiden gik, uden at vi meer-
kede det, hen med en levende Samtale, hvori Fre-
drik gjentog i Korthed sin ulykkelige Bens Historie,
og Mariane og jeg ikke undlode at gjore Anvendelse
deraf paa vort eget Forhold. For vi vidste det,
kom Hr. B. tilbage, og norsten paa samme Tid
traadte hans Ferie ind til os. Vi vare alle Tre i
en saa kjendelig Bevægelse, at det vilde have vae-
ret forgjæves at skjule den. Jeg faae paa Maria-
ne, hun saae paa mig, og som om vi gjensidig
havde gjatiet hinandens Tanker, sank vi i Armene
paa hinanden, og boiede os tause ned for Fordel-
drene. De reiste os venligt op, og omfavnede os.
"Troer I ikke," sagde Frue B., "at vi alt lange
have mærket det? En om Moder tager ikke feil
af sit eneste Barns Folelser. Men siger, hvor
leenge I have været enige med hinanden ?’» —"Over
et Aar," stammede Mariane, med nedslagne Øine.
"Saa vilde det veere Snnd," sagde Hr. B., "at mod-
soette sig eders Kjærlighed; den er provet i Taus-
heden; hvorfor skulde vi ikke give den vor Velsig-
nelse ?«’ —

Om faa Maaneder havde jeg, ved Hr. B’s,
ved Fredriks og ved mine egne Bestræbelser faaet
et Cmbede, som rigtig nok var ringe, men dog
alt hvad Marianes Forældre forlangte. Vi holdt
Bryllup, og Fredrik var tilstede derved. Da Bru-
deparrets Skaal blev udbragt ved Bordet, mer-
mede Fredrik sig til os, og hviskede: »Tauehech
har gjort min ene Ben ulykkelig, men den anden
lykkelig. Fred varre med de Dodel Held fvlgc
de Levende l"

J. L. H.

I Anledning af Areikleit om Hiaeuo
i No. 95.

uagtet den ærede Forfatter til den omtalte Atti-
kel, Herr J., modstger min Yttring angaaende

Hiatus, saa har jeg dog med Fornøielse optaget
den, deels fordi den indeholder adskillige gode Be-
lneerkninger, f. Cr. om Maaden, hooroiia Elisio-
nen skeer i de romanske Sprog, deels fordi en
saadan Modsigelse giver Anledning til neiere Drøf-
telse af Gjenstanden, og en saadan vil vare gavn-
lig for vore Digtere; thi dersom disse anvendte
Hiatils as den Grund, at de, saaledes som Hr..l.,
vare overbeviste om deres Tilladclighed, saa kunde
man endda ikke have saa meget derimod; men det
er nok rimeligt, at de snarere anvende dem, fordi
de ikke kjende dem, fordi mange af dem maaskee
ei engang vide, hvad en ·Hiatus er. J en Kitnst,
som Poesien, hvortil enhver, der ikke forstaaer an-
det, troer sig at vaere kaldet, er det ikke urimeligt
at gjore Indtrædelsen lidt vanskelig; thi da man ikke
kan forlange Geuie af dem som ikke have det, saa
boe man i det mindste forlange Correethed. Denne
bestaae nu i Antagelse eller Forkastelse af Hiatito,
i ethvert Tilfælde maa Digteren vare sig Grunden
bevidsto

Enhver som har Geher for Skjønhed i Ver-
sification, vil sikkert tilstaae, at vore nyeste Digte-
res bedste Vers ikke kunne maale sig i Velklaag
med vore ældre Digteres, isar ikke med de bedste
af Crvald, Baggesen og Oehlenschiager, og jeg troer
at Grunden hertil for en stor Deel ligger i den
Mængde af Hiatus fotn de bekjeire sig af. J denne
Sag ere Hr. J. og jeg neppe saa uenige som det
synes. Herr J. tager nemlig Ordet Hiatus i den
strenge Betydning af ethvert Sammenstød af Vo-
caler. Jeg har derimod, mere praetist, taget Hiar
tus i den indskrænkede Betydning af saadanne Sam-
menstvd, hvori begge Voealer ere naer beslægtede,
eller endog den samme; og at stige Sammenstød
bor undgaaes, deri er jo Hr. J. enig med mig-
Da vi endnu ikke besidde nogen dansk Prosodie, som
i tvivlsomme Tilfælde kunde give os Regler, men
det hidtil har varret overladt til Digterens Qre selv
at abstrahere disse, saa vil jeg, da man seet-, hvor-
lidet denne Autoritet er at forlade sig paa, søge at
fremsætte i Korthed Reglerne for Hiatus i danske
Vers.

Naar man gaaer ud fra den Sætning, sont
ogsaa Hr. J. medgiver, at Sammenstød af beslæg-
tede Vocaler, og endnu meer af de samme Vocaler,
bvr undgaaes, saa kunde Sagen synes dermed at
vaere afgjort, dersom der ikke i det danske Sprog
var en fremfor alle udbredt Vocal, der endog kan
siges at være bestagtet med alle de andre, jeg me-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free