Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde styrte Kongen fra Thronen ved dens Hselps
Reineke har ved sin List fravendt dem disse uhyre
Rigdomme og derved tilintetgjort deres Anstag, frel-
set Kongen. Men Kongen vil nu, at han skal
vise ham Skatten, ellers maa han antage hele For-
tnllingen for en as Reinekes sædvanlige Lagne·
Hvad vilde et siigt Bedrag nhtte mig nu? svarer
Reineke, og i ethvert Tilfalde vilde det so om faa
Dage vare opdaget. Skatten er Kongens, saa-
snart han blot vil friksende Reineke. Dette skeer-
Reinete giver nu Kongen, som har taget ham til-
side, i Hemmelighed en omsteendelig Bestridelse
over Stedet, hvor Rigdommene findes Kongen
endnu tvivlsom, kjender ikke de Stedets Navne,
han opgiver ham, og troer de ere opdigtede; men
Reineke kalder Lampe, Harett, til: denne kommer
skinlvende, Reeven tilsvarger ham alvorligt og hvi-
tideligt, og faaer bekræftende Svar. Lampe har
selv varet paa de betegnede Steder. Nu tvivler
sang Robel ikke langerZ men dog vil han have
Reineke med. Hvor gjerne, svarer denne, fulgte
seg; men mine svare Synder havde, alt inden jeg
blev hidkaldet, vaadraget mig Pavent Ban i Rom-
ieg er, saalange den hviler paa mig, en Ulykkelig,
som alle maae skye, mit Selskab smittet, ingen tor
drage i Samqvetn med mig eller have mit Felge,
for seg har givet en Pilgrimsreife til Rom og har
bekommer Aflad. Da sorst kan Kongen have mig
hos sig uden at begaae en Shttd, og vare mit
Folge beksendt. Kong Nobel er .en ivrig Kathok
lik, og enhver veed hvad Bansaettelse i hine Tider
betydede. Altsaa hverken kan eller vil han tvinge
Reineke, der saaledes ganske har gienvundet sin
Frihed.
Thi at han ikke gaaer til Paven i Rom, be-
griber matt let. Tvertimod, saasnart han er pro-
cal a Just-, rooul a fulminc» saasnart han be-
finder sig isaa tilstrnkkelig en Afstand fra den Mag-
tige, at denne ikke kan naae ham, begynder han
igjen sit gamle Levnet, trodser Kongen, og begaaer
en Mængde Forbrydelser og Misgjerninger, der,
da de omsider rvgtes til Hove, opbringe Kongen
heftigere nu end forhen. Alt er det besluttet, at
beleire ham i hans Borg Malsportuv, da Grav-
lingen atter i egen Person underretter ham om den
overhtengende Fare og formaaer ham til, anden
Gang at indstiile sig for Retten. Det er med Rei-
neke som med mange listige Mennesker, der ere ud-
rustede med en sar Overtalelsesmagtz komme de
farst til at bruge deres Talegaver, ere de frelste.
Derfor vover han ogsaa denne Gang det dumdri-
stige Skridt. Hals vil vinde sin Sag ved at im-
ponere; sidst ivartsatte han dette ved en forstilt
svnderknnnst Ydmyghed; denne Gang vælger han det
Modsatte. Han staaer kiak og trodsig frem, som
den, der er sig sin hoie Skyldsrihed bevidst og hyl-
ler sig i sin Dyd. Denne Fremtradelse give alle-
rede et fordeelagtigt Jndtrvt. Han forsvarer sin
Sag som den snildeste Advoeat, der nogensinde stod
i Skranken. Alt hvad der forebringes mod ham,
veed han faa mesterligt at give en anden Ven-
ding, og at dreie det saaledes , at han svnes alde-
leo usivldig, og hans Modstandere staae der som mod-
villige ondskabsfulde Bagvaskere; ja i sin gode Be-
vidstheds Overmod spotter han dem endog paa det
bittreste.
Ved sin snedige Tale faaer han Kongen til
at troe, at de ham tilskikkede Gesanter (hvitte han
deels havde mishandlet, deels drerdt) havde troitst
understukket de skostbarheder af Skatten, han havde
medgivet dem tilKongen. Han beskriver sine Kostbara
heder saa ziirligt og noiagtigt, beklager sig saa alvorligt
over deres Tab, at mange, endog Kongen selv, fager
at troste ham. Leven har nemlig stor Lyst til de saa liv-
fuldt beskrevne Herligheder. Reineke befries, for at
han, om muligt, skal see at gjenfinde og samle de ved
de andres Forraederi· adspredte Skam. Dertil lo-
ver Kongen ham al Understottelse. — Men ulden,
Jsegrim, fremtræder, udfordrer Ridder Reinele til
en formelig Tvekamp og kaster sin Handsker Rei-
neke mærker vel, at det her gselder Liv og Velfærd;
men der er intet andet for, han maa modtage Ud-
fvrdringen og haaber ved sin Snildhed at redde sig
ogsaa ud af denne Fare. Kampen skal holdes hii-
tidetigen i Lovene og vaindens, Kongens og Dron-
ningens, og hele Hosfets Nervereise« Denne Kamp
er det sidste store Optrin, Fortallingen fremstiller.
Den derertes udfarlig. Reineke seiret, skjvndt ef-
ter nogen Livsfare, omsider. Han havde paa visse
Steder af Krvppen ladet sig glat afklipve og over-
alt indsmvre med Olie. Hans Hurtighed lagt her-
til, i Forening med hans Snedighed og Opfindsom-
hed, detvinger Ulven, hvis Venner, for at redde
hans Liv, maae aneaabe Kongen om at befale, at
Kampen skal endes. Reineke staaer som Seiervin-
der for Kongetts Throne, han overoscs med Ære
og Naade. Han skal som Rigsbaron stedse bi-
vaane Kongen-3 Raad, han udnavnes til Riger-
Kantsler, og betroes det kongelige Segl. Deres-
ter erholder han Orlov sor at besage sin Familie;
han drager bort med sine Frander og Bestagtede
samt en lang Skare Venner, der nu i stor Mængde
soge ham og folge ham. Hjemme fortaller han sin
Hustru og sine Barn Sagens lykkelige Udfald, alt
er Fryd og Gammen og seer en glade-lig Fremtid
imede.
Theatret.
Repereoirer
er saaledes forandret:
Tirtdag den s San. Taneredm
sorsendes, ifalge sang-lig allernaadlgst Tilladelse,
med kosten overalt i Danmark og pertugdarnmerne.
Most det vireeteut I. Hostrvv Schula, etongetiq og akademiske-Bogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
