Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Fredagen den tv-
——
IVHU sxxspsgs
Januan
sande-i ·Z«s· I. asHenscX
Den taust-Ikke Kobinaon.
ll-
Det forste, han tanlte paa at nnderssge, var,
om Den var beboet. Rigtignok havde han ikke
meget Haab derom, da han, saalange han havde
havt Øie paa denne lille Q, ikke havde seet et Huus,
en Baad eller en Plet dyrket Land; men opgive
Haabet ern at sinde Beboere vilde han dog ikke,
farend halt havde gjennemsagt Oen aldeles. Han
gik fetst midt op paa Landet, hvor det var hoiest,
endskjondt han ikke fandt Bjerge eller betydelige
Danm- Da han var kommen paa det hoiesie
Sted, kunde han oversee hele Den, som kunde
vare en Fjerdingvei lang og lige saa bred; men
ingensteds saae han en Hytte, ingensteds noget,
hvoraf han kunde slutte, at der var Mennesker.
Det eneste hvoraf han altsaa end kunde haabe no-
gen,Redning, vae, at enten Folk skulde komme
til Qen for at jage eller liste, eller og at han ved
at scile til forskjellige Sider skulde finde et beboer
Land. Det sidste gjorde han nogenledes Regning
paa, da han formodede at Den hsrte til de helst-i-
disle Øer-. Imidlertid indsaae han, at det kunde
rare lange inden han fandt Land, da han ikke paa
nogen Side fra det hoiesie Sted af havde kunnet
Udgiven as Ferdinand Primzlan.
des han skulde opholde sit Liv i nogen Tid. Og
Hungren og Tarsien begyndte ogsaa nu allerede at
minde ham, da alt hans Mundforraad nasien var
gaaet op. Spise ventede han ikke saa let at kunne
komme til a·t mangle, da han havde sine Fiskerede
skabte med·sig, og forstod godt at bruge dem, men
at sinde fersk Vand tvivlede han i Begyndelsen paa.
At søge efter en Kilde var derfor det, hans fsrste
Bestræbelse gik ud paa; men det lykkedes ikke for
ham. Dog sandt han efter megen Sagen en Savn-,
som holdt sig fugtig; han tvivlede ikke paa at der,
naar han grov et Hul deri med en af sine Aaret-,
vilde samle sig Vand, hvorved han kunde slukke sin
Taksi. En anden Ting maatte han gjøre Regning
paa, nt Vandet var brakket og ildesrnagende, men
det maatte han sinde sig i. Ved sin Vandring lærte
han noie at kjende Dens Beskaffenhed. Træer saae
han ingen as, men en stor Mængde Lnng og nogle
Enebaerbnsle. Ved Strandkanten saae han overalt
en Mængde Fugle, og han sandt endog strax paa
sin forsie Vandring et Par Redtr med Æg, hvilke
han tog til sig og drak. Af Gra- og Urter faae
han ikke meget; men iblandt det der var, traf han
skjondt l ringe Mængde, en Gramm, som var ham
allerede bekjendt fra Fart-rene, og hvis Fra man
der benytter ligesom Korn; det var Sand-Mate-
halm. Rigtignok var den langt fra at vare mo-
den; men han glædede sig til, ifald han nadtes til
oine noget. Han maatte altsaa tanke paa, hvorle- at blive der i siere klger, da at nhde et Slsgf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
