Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tnenter, hvoraf den har udviklet sig, ja Frugten
er selv ikke andet end den udvidede Pistil, som ikke
lenger kaldes saaledes, fordi den ikke lenger sva-
rer til sit Begreb. I Sommerfuglen kan man
sinde baade Larven og Pupvrn, men begge have
udviklet sig til noget Not, og de gamle Navne
passe ei engang langer. Det er saaledes aaben-
bart, at Elementerne endnu ikke ere Eenheden, ja
at de endog gauste maae forandre deres Natttr, for
at blive til denne; og saaledes kan da en Digter
vare baade Lhriker og Coiker, uden derfor at veere
Dramatiker; ja det er endog rimeligt, at jo mere
han er Thriker vg Coiker, desmindre vil han vare
istand iil at gaae udenfor disse Grændser af sit
Genie; thi kun igjennem Tilintetgjarelsen as det Lys
risle og Eviske gaaer Veien til det Dramatiske, li-
gesom Veien til et nyt Liv kun gaaer igjennem Do-
dent men det er ikke rimeligt, at Geniet skulde
vare Selvmorder. Her kan man anvende Orhlen-
sehltigers egne Ord: «Det er et vanskeligt equilix
bristisk Kunststykke, at see sig selv i Øinene.»
Ligesom det Ldriske og Episke« naar det for-
binder sig til det drnmatisle, ophorer at vare ih-
risk—og reist, saaledes er ogsaa det Dramatiske,
som man, efter Talebrugen, sinder i et lvrisk eller
reist Digt, endnu ikke det sande Dratnatisle. Naar
man under Lasningen af Jliaden udbryder: .·." pck
dette Sted dog er dramatistl« saa mener man vel
herved ligesaalidt, at Hoiner kunde have varet
Skuespildigter, som man ved det udbrtid: THvoe
dette Sted er materisl!" mener, at han forstod at
bruge Palette og Pensel.
Efter dette vil Hr. Prof. Oehlensehlager let-
telig kunne besvare sig det Svargsmaal (S. 6),
hvad der, naar det Lhrijie og Episke er tilstede,
"endnu mangler til at frembringe den dramatisle
Digter ;" ligesom jeg overlader til ham selv at be-
domme, om jeg "ikke har et klart Begreb om det
Lorisle, Eviske og Dramatisle i Almindelighed."
is. o).
At Hr. Prof. Oehlensohlrlgers Slutning er
urigtig, have vi saaledes seet; men selv om den
havde varet rigtig, vilde hans Beviis endnu have
varet seilagtigt, fordi den ene as hans Pramisser,
nemlig llnderseetningen, er falsk. Denne Under-l
satning er folgende: ’««Reeensenten har erklærer Vish-
lensehlager for uovertrasselig som lvrisc og som episl
Digter." Men dette har Recensenten aldrig gjort.
Besledent yttrer Digteren (S.3), at han har troet,
at mange Andre overgik ham i det Lvrisle, og
dette er ogsaa min Mening. Cndnutnere maa man
vel antage, at Andre overgaae ham i det Episke.
Det er saaledes efter fuldkomment Overlag, at jeg
ikke har tilskrevet Oehlensehlelgers Geuie den dob-
belte Egenskab baade af lyrisk og epllk - men den
enkelte af lyriskseplskz det vil sige: Othlcnschth
ger er hverken en slor lyrisk, eller en stor episc Dig-
ter, men han er stor i den Digtart, som slaaer
paa Grandsett mellem det Loriske og Evisie, og be-
tegner Overgangen af hiint til dette, en Digtart
som man as den Griind kan kalde den lyrisksepiske.
Uagtet nu den dramatiske Digtekunsi selv er
en Forbindelse af den lyriske og episke- og fslsctis
i denne Betydning selv kunde kaldes lyrisk-episk,
saa var det dog as hele Samlnenhangen i min Kri-
tik indlysende, at jeg under denne Benævnelse ikke
forstod Dramer. Der gives nemlig, foruden det-
te, endnu andre Forbindelser as de samme Ele-
tnenter. Det Loriske er Poesien i dens umiddel-
bare Skikkelse; heraf udvikler sig det Episie, sont
er det Umiddelbares Resierion i det Objectioe; og
herfra udvikler Poesien sig til Eenheden af hine to
Udviklingstrin, det llmiddelbare og det Objettive,
en Eenhed, som i det Loriske var uudviliet, men ad-
splittet i det Eoisles og dette tredie og sidste Trin,
hvortil Poesien kan udvikle sig, er det Dramntiske·
Ved den loriskkeviske Digtekunst forstaaer jeg
altsaa ikke Dramet, som forudsatter baade det Lys
risle og det Episke, men Overgangen fra den ivri-
ste til den eviste Poesie, altsaa en Digtart som
ikke har anden Forudsætning end det Lvriske, hvoraf
den selv skal udvikle det endnu ikke opslaaede Evi-
ske. Den lorislrevisle Poesie staaer fvlgellg saa
meget mere tilbage sor den dramatisle, som den
endog slaaer tilbage for den episie sat sige, ikke i
Værd eller Fortjeneste, men kun i Ideens udvik-
lingsgrad). Ligesvtn Overgangen fra den lorisle til
den eviske Poesie skeer igjennem den lhrisksepisce,
saa skeer igjen Overgangen fra den episie til den
dramatiske Poesie igjennem den epislrdramatiske.
Begge disse Overgange« vil jeg nu betragte noget
natmere« idet jeg vil sorfolge Poesien i dens gra-
devise Udvikling ligefra det Lykisles Ophvr til Be-
gyndelsen af det Dramatiske.
Det Punkt, hvori den lyriske Digtekunsl gaaer
udenfor sig selv, idet den fra subjeetiv bliver objeer
tiv, er Komet-reen, og herved skeer Overgangen
fra det Lhriste til det Episle. Romaneen er evish
for saa vidt som den er objeetiv; men den er til-
lige ivrisk, for saa vidt som den paa subjectiv Maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
