Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slen as udtryk, som "falsk," "grnndfalsk" :e., hvor-l
med saamange af vore Critikere paatrykke deres sub- !
itctive Anskuelser Obiertioitetens Stempel, mcn
hvor det gjelder historiske Data, maa en Paastand
enten vare sand eller falsk. Og nu er det falskt,
at Melodier-rc "tildeels ere Fragmenter af store
Operaers eombinrrede Nummere;" thi dette er ikke
Tilfældet med een eneste. Men forudsat — hvad
ikke kan forudsættes —- at dette virkelig forholdt sig
saaledes, vil den Omsketndighed dog vare uden al
Indflydelse paa at bestemme, om Melodierne vare
heldigt valgte. Jeg veed vel, at Mange for at
bedømme et Maleri, forst ville vide, hvo der har
malet det; mangen Dame tilbageholdcr sin Dom
over en Haarfrisur indtil hun erfaret om den for-
skrivtr sig fra Paris eller London; et af vore Blade
sones at have gjort sig det til fastskaaende Regel,
at Alt, hvad en af vore Digtere leverer, skal ned-
rivee og forhaanes, medens det cr tilstrækkelig Grund
til at ophoie et Arbeide, at det kommer fra en an-
den Pen. Mett knnne vi ikke andet end smile over
dltse Forkeertheder, der vutdere en Tings Sand-
hed eller Skjonhcd efter andre Grunde end dem,
der hentes fra Tingen selv, saa knnne vi heller
ltte sinde ot tilfredsstillede ved en Argumentation
som denne: "Mclodierne ere Fragmrnter af tom-
liinerede Rummere og passe altsaa ikke til Situa-
tionen." Var det her min Hensigt at skrive en
Tommentar over Stykket selv, turde jeg dristigt
vove den Paastand, at Melodicrne passe for Si-
tuation-n, og altsaa maae ansees for at vare
heldigt valgt-; men jeg skal her allene opholde mig
ved Deres Critik, og slutter derfor dette Punkt
med den Bemærkning, at Skylden ikke er min, men
allene Situatioitent, hvis De ikke har seet det
Ønske opfyldt, at hore "tnuntre·’ i?!) Melodier.
De finder en Modsigelse i, «at Basballes lave
Grntrenhed nærer Forkjrrlightd for Smoromnedre
i Sammenligning med den rige Svigerson." De-
res Conclnsion var rigtig, hvis Pramissen var
det, men denne er falsk. Baeballe veed ikke noget
af de alvorlige Hensigter, Ferdinand har med Ma-
rie; erfaret heller ikke Noget derom for i Slut-
ningen af Stykket. Her giver han rigtig nok forsi
efter nogle Betankeligheder sit Ja, men hvorfor?
Fordi en tredie Mand, han ikke kjender, fortæller
hant dcn skete Forlovelse; fordi han endnu ikke
har hort Commerteraadindens Botum idenne Sag,
og hende har han sine Grunde for hverken at·
fvie eller blive overfnset af; fordi det nu een
Gang er saaledes arrangeret, og hatt er en gam-
mel stadig Krabat; fordi endelig, han paa ingen
Maade vil risqnere at skulle lagge Pratsietoiet paa
sin egen Svigetson. Smoromnrdre har varet ham
uuitdvarlig for at besiore Embrdet, men vl see
dog overalt i Stykket den gamle Degn i Oppor
sition mod den pedantiske Grammatiker. Kun Haa-
bet om magelige Dage bestetntc hant til at fam-
tokke i dennes GiftermaaltkPlan. Og i det samme
Øieblik, Forholdene saaledes forandres, at ikke
Ferdinand, men Smoromnrdre staaer for ham som
vordcnde Prask« bryder han strax med denne og
giver med Glade sit Samtokte til at Ferdlnand
agter Marie. J denne Charaetcer har jeg altsaa
ei gjort mig skpldig i nogen Modsigelse.
Vilhelm, mener De, er kun paa sin blaa Kjole
kjendelig som en Soofsieeer, men denne Dom grun-
der sig ikke paa en sand Opfatning af hans Cha-
rakteer, men paa den forudfattede Mening hvoref-
ter De bedommtr den: at han skal svare til Idea-
lrt af en agte Stene Sort; og saaledes er her
igjett Sandheden bleven trtietret, ikke efter Sa-
gens indre Beskaffenhed, men efter et fremmed-tr-
tet Printip. Begrebet Saofsieeer staaer for mig,
som for Enhver, der kjender den danske Somandt
Grundelementer, omskraalet af en Nimbtni« der
ikke gjenspciler sig l Vilhelmrl Charakteer. Men
er det en Regel for Skuespildigteren, at han skal
fremstille Grundelementerne af en Characteerk For-
dres det ikke meget mere af ham, at hent skal gjen-
give disse i deres Modisicationrrk Ett saadan skal
Vilhrlnts Charaeteer vare. Det bliver nn et reent
historisk Sporgsmaal, om en saadan kan, eller i
Fremtiden vil sindes hos enkelte af vore unge So-
ofsitererz og da jeg ikke har topieret Nogen, seer
jeg mig ikke istand til at opdage en Saadan. Men
jeg kan trostig indskyde mig under ældre Soofsicee
rers Mening i denne Sag, der jusl har foranledi-
get at en saadatt Somandk«Characteer er bleven
bragt paa Scenen
At jeg ua har ladet hine Orundelementer,
som Residensens Modetone havde modisiceret uhel-
digett, tildagcvittde Cnrherredommet, alt eftersom
Vilheltn seer sig i tontrasierettde Modsætning til
den rene Naturligheds Ynde, og i en ham meer
og meer iøinefaldende Paraliel til Theologens Be-
greb om Kjarlighed, som den Kantianske Almeen-
fornuftighed ogsaa har modisiterct uheldigen, har
jeg anseet for det meest psyehologisk rigtige ved mit
Stykke, og Beskyldningcn for Modsigelse i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
