Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærksom paa den Canfalforbindetse, som her finder
Sted, at det nemlig just er den lykkelige Uviden-
hed i Grask og Latin, som har bevaret Genialite-
ken saa uforstyrret.
Det er fremdeles af Vigtighed , at vort Fat-
drelands Stolemand gjorte opmærksomme paa, hvor-
ledes de fpilde deres Tid og Flid. Under Opfyl-
delsen as deres besværlige Pligter troste de sig
maaskee, i Folge gamle Fordomme, derved, at de
arbeide for Videnskaberne, og at de, ved tidligen
at ansore de Unge til grundigt Studium, afgive
dem mere dannede til hvilkesomhelst Forretninger,
Livet skal paalagge dem. Men tvertimod under-
grave de al Lidenskabelighed i dens dybe Rod, idet
de tidligen misbruge de Unges Forstand, og qvæle
ved en aldeles falsk Fremgangsmaade det Geuie,
der, naar de ikke havde hindrer det, kunde have
oplyst Verden. De fordærvelige Virkninger heraf
spores ogsaa allevegne, ikke blot i vort lidet Dan-
mark, men l alle de Lande, hvor man endnu for-
under disse Skolestudiers en uoplyst Beskyttelse, saa-
som —- for blot at nævne det Land, hvor dette al-
lermeest er Tilfældet — i Cagland.
Endnu i en anden Henseende ere ovenanforte
Bemærkninger vigtige. De steste Forstag til Vi-
denstabernes Fremme ere, som bekjendt, saa beko-
stelige, at dette for det meste hindrer deres Smert-
sættelse. Her derimod vifco, at vi ikke kunne gjore
bedre for at fremme sand Videnskabelighed i Lan-
det, end at nedlægge de latinske Skoler, (thi la-
tinske ere de dog endnu, skjondt man har foran-
dret Navnet); og dette Forstags Udførelse vilde,
langtfra at forvolde noe lldgivter, tvertimod til-
veiebringe det Offentlige en anseelig Besvarelse.
De Legater som ere skjenkede til fattige Disciplcrs
Underholdning, kunde da anvendes til Hjelp for
saadanne genialt Persotter, der af Mangel paa at
have lært Noget tilgavns, ofte have ondt nok med
at komme frem i Verdett.
En ældre beromt Physiolog, Haller, var af
en anden Mening. Hos ham sinder man den un-
derlige Paastand, at Opmærksomhed er al Viden-
skabs Moder, og at derfor de, som have meest Op-
mærksomhed, blive Digtere og Opfindere. Gle-
weuta Physiologiæ, Tom. Z. peg- 553. 556).
Han synes at have meent, at Geniet aldrig svæver
ubestemt og skikkelselvst omkring, aldrig blander
heterogne Clementer sammen til en forvirret Masse,
men at, hvor det træder frem, der viser det sig i
det Rigtige og Treesfende, baade i Opfattelse og · Penfa med Noiagtighed.
Fremstilling, der ere dets Frembringelser sammen-
hængende i sig selv, og i Sammenhæng med Alt,
hvori Geniet nogensinde har lyst frem, eller herest
ter vil lyse frem. Han meente derfor, at hvor
sand Videnskabelighed skal sinde Sted, der er Nai-
agtighed et aldeles nedvendigt Reesvisit, og ligesom
han selv skrev paa Latin, saaledes synes han ogsaa
at have næret sin Tidsalders Fordom, at det om-
hyggeligt Studium af de lærde Sprog er et as de
gavnligste Midler til Geniets Uddannelse. I vore
Dage har man vedtaget et andet Begreb as Ge-
nialitet. Man forstaaer nu nemlig derved en Lethed
tilallehaande lose Yttringer, som hverken have hjemme
i Himlen eller paa Jorden, som ikke hænge sam-
men med Noget, uden med Ulysten til egentlig
Anstrengelse baade hos Giveren og Modtageren.
Jo kjekkere disse Yttringer modsige Alt, hvad man
hidindtil har vidst, og so mere de altsaa synes at
fritage for den Uleilighed, at lære det, som Viden-
skaben hidindtil har fundet, desto heller priser
man dem som genialske· Derfor erkjendes ogsaa
ntr almindeligen en bestemt Modsætning mellem det
Genialske og det Forstandige, Rigtige, Sande,
Brugbare; og i Videnskaberne l Sardeleshed anta-
ges det stedse af Flere, at Eet er sandt, men et
Andet genialsk. —- Det kan ikke negtet, at ethvert
omhyggeligt Studium, hvorved den opvoxende
Slægt vænnes til Noiagtighed og Grundighed, med
Rette ansees for en Arvesiende af ea saadan Ge-
nialitet.
I Følge diefe Betragtninger er Indsenderen
kommen paa den Tante, om det ikke vilde være til
Fordeel, og maaskee for Mere end Sproget, der-
som vi ganske afstaffede det fremmede Ord Geniali-
tet, da vi dog have et godt gammelt dansk Ord,
som betyder det samme, nemlig Sludskerie.
Men vigtigere er en phrenologisk Opgave-
som herved tilbyder sig: om der nemlig gives et
eget SjudskesOgan2 Det var heldigt, dersom et
saadant kunde finde-, thi da vilde Kranioskopien
strax kunne sige os, om der er Genialitet tilstede hos
et Barn, og hvilke Barn altsaa fortrinligen bervogtes
for Greest og Latin. Skulde derimod Genialite-
ten beroe paa en almindelig Beskaffenhed i den
hele Hjernemasse, da vilde dens Tilstedeoaerelse vel
forst med fuld Sikkerhed kunne erkjendes af en saa-
dan Hjerncs Frembringelser; dog kunde man maa-
skee tage et Prognostikon deraf, at et Barn viser
kjendelig ulyst til at lære sine græske og latinske
Den forsigtige Opdra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
