Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
taller sorfardiget Mesterveerk af Phidiae, bestemt
til een eller anden Gudindes Tempel. —- Vi be-
sluttede, for endnu nerrmere at see denne forunder-
lige Skjønhed, at tage vor Post udenfor Deren til
hendes Lege, saa at hun nodvendig maatte gaae os
forbi naar hun forlod Huset, og vi aftalte, at vi
derpaa i en tilborlig Afstand vilde folge efter, for
om muligt at komme paa Spor af, hvem den Ube-
kjendte kunde vaere, der i saa hvi Grad opvakte
vor Opmerrksomhed og Nysgjerrighed. — Skuespil-
let var derfor ikke ganske tilende, for vi begave os
til den Logedor hvis Ntimmer var os velbekjendt.
Vi ventede og ventede. Den Ene efter den Anden
gik ud af denne og alle natliggende Loger, Huset
blev tomt, Controllenrne gik omkring, aiie Logee
dore bleve oplukkede, men den skjønne Dame var
forsvunden. «Hun maa have forladt sin Plads i
samnte Øieblik som vi forlode vor," sagde jeg.
«Cller ogsaa," svarede Rudolph, "det var intet jor-
disk Veesen, men en Fee eller en Nymphe som har
forladt de sljonne Lande sont nu ere Krigens Stue-
pladti."
Medens vi talede saaledes, vare vi komne nd
af Skuespilhuset, og ved det farsle Skridt paa
Torvet, stodte Rudolph med Foden paa noget som
han tog op, og han sandt, det var en Nogle. -
"Det er vist en Stttenogle, efter dens Udseende at
domme," sagde han: "den som har tabt den, er
maaskee i stor Forlegenhed.«’ Vi gik nogle Gange
frem og tilbage i den Tanke at nogen kunde komtne
og soge efter den, men forgjæves. Rudolph stak
den til sig, og da ingen Eier i de følgende Dage
var at opsporge, beholdt han den og bar den hos
sig. Denne ganske simple og almindelige Nogle
beskjæftigede paa en seer-egen Maade hans Indbild-
ningskraft; hatt tog den ofte frem, betragtede den
og tabte sig i alle Slags Phantasier. «Der er
noget særdeles net ved denne Nogle,«’ sagde han
engang: «det maa være en parn lille Der hvortil
den passer. Vidste jeg dog hvor denne Der var.
Jeg troer vist at det er en Elsker der har tabt
den. Det er den Talisman hvormed han skulde
fremkalde en lyksalig Time, og nu har den Ulykke-
lige tabt den as lutter Hastveerk for ikke at komme
for silde til det hemmelige Steevne. O lyksalig Den,
som en saadan Nogle er betroet! Han stod maa-
skee i Parter-ret og saae den skjenne Gjenstand for
sine og tusinde Andres Ønsker, men til hvis Hjerte
og Gunst kun han havde Noglen. Nei, ingen
Kjærlighed er ret salig nden en saadan, hvis Veie
kun den tause Nat kjender.«’ "Jngen Kjerlighed
salig uden en saadanl’« udbrod jeg: nda vilde jeg
tusinde Gange heller vare den nvgiste Ægtemand,
soln ved sin smukke unge Hustrues Side nyder
Stuespillet, og derpaa Arm i Arm med hende vandrer
til det nye, pyntelige Hjem, fulgt af et Par Ven-
ner som fortrylles af den unge Kones Selskab og
jomfruelige Ynde og med venlig Deeltagelse nyde
den lykkelige Vens Glade og Stolthed af sin Lykke."
«Men,» svarede Rudolph: "kort Tid efter denne be-
hagelige Aften, drager Smalhans med sit Folga
ind i Huset, den unge Mand kommer fortreedelig
hjem, Konen flyer ham et Par store Art Papiir.
"Disse Regninger ere komne iaftenl" Barnet skri-
ger. Det seer uordentlige og smttdsigt ud , Mode-
ren ligesaa. Adjeu mon plaisiri" — «Du skil-
drer de trange Kaar, ikke det huuslige Liv," ad-
brod seg, "og endogsaa disse trange Kaar for-maae-
et siintfolende avindeligt Væsen at jevne og tilstore
med en egen Gracie. Og hvad kan mere sammen-
binde Mennesker end den Modgang man med Var-
dighed og Troskab har deelt og baaret?" —- "For
eet Par," sagde han, "som denne Slags Modgang
sammtnbinder, gives der hundrede som den adskil-
ler." —- "Vel mnligtl" svarede jeg," men dette
gjelder vist ikke mindre om dem , hvis Veie kun
den tause Nat ijender."
Til dett flyvende Post-.
Et Fruentimmer af mit Bekjendtskab, som laste
den danske Oversættelse af Napoleons Levnet ved
Waltcr Scen, viste mig en Tirade i det tredie Bind
p. 181, som lod: «Moreau og Jourdan gik over det
»store nationale Grandseskjtel ved Nentvied og Kehl«
»og droge vsiligt igjennem Tydskland med en famlet
»Front af over 180 Mile i Breden te." med det
Spørgsmaal: hvorledes maae to Armeer, som strax
efter angives hver til 75000 Mattd, have veerct
opstilte for at indtage en saadan Brcdc med samlet
From?
Efter lidt Betænkning forklarede jeg hende, at
naar man efter de mig bekjendte Regler opstillede
et saadant Troppetal i 1 Linie, som jnsi ikke var
seedvanligt, vilde det indtage en Strækning af om-
trent 5 Mile, at de franske Generaler for at over-
spænde den hele Stratning med en saakaldet sam-
let Front, mulig havde, efter det nv frantiske Sv-
stent, kastet Armeerne i TirailleursKjede, men at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
