Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NZ 35.
Kjøbenhavns
flydende
Post.
———
k
stedigeret af I. tl-. Hesberg.
Den magiske Nogle.
—
ll.
Hvor forflidt denne Materie, hvor intetsigende
denne Samtale end var i sig selv, saa var den
mig dog et not Beviis paa at Mennesker ofte mod
deres Villie aabenbare deres hemmelige Tanker ved
at dadle det som netop rr eller var Gjenstanden for
deres haiesie Ønske-: Saaledes tager man sjelden
feil naar man antager at et Fruentimmer nerrer
en hemmelig Tilboielighed for den Mand sont hun
ved enhver Leilighed bagtaler. Den siatkels Rudolph
sagte at skuffe sig selv ved at spotte en Lykke som han
ansaae for uopnaaelig, medens jeg, som forsoarede
den, l hiint Øieblik var langt fra at onske eller
soge den.
Samme Dag som denne Samtale fandt Sted,
kom jeg om Aftenen usædvanlig sildig hjean men
desuagtet var Rudolph dog endnu ille der. Efter
vor Seedvane vilde jeg oppebie hans Komme. Jeg
satte mig til at læse, men da den ene Time gik ef-
ter den anden, blev jeg meget urolig over hans
Udeblioen. Jeg aabnede Vinduet og saae længsel-
fnld efter ham. Det var en maaneklar Nat iSev-
tember, netop Jevndognsdagen. Gaden oar gan-
ske ade, intet Liv at see, ingen Lod at hore uden
et fjerut Hanegal, som hilsede den allerede derm-
.. —–—-——
tll-given af Ferdinand printzlau.
rende Morgen, og Alolkens Slag samt Vægter-end
Raab fra det nerrliggende Kirketaarn, der med hvert
Qvarteer ligesom tiltalte mig den ængstelige Tid.—
Endelig horte jeg fjerne Fodtrin, fom jeg snart
med Glade erkjendte for Rudolphs, han git med
hurtige Skridt, sagte striteude en lystig Melodie;
han saae mig i Vinduet, og var l samme Minut
ved min Side, idet han gjorde mig undstyldninger
for den ssvnlose Nat han havde foevoldet mig.
"Der er hænde mig noget hoist forunderligt, men
ligesaa lhlleligt. Dog vil jeg nu ikke spildt eet
Øieblik mere af Din Rattero. Imorgen scal jeg
fortalle Dig alting. Det er, Gud stee Lov, Sen-
dag, saa have vi Ro og Frihed."
Næste Morgen traadte vi paa eengang ind i
vor farlleds Dagligstue, og bleve meget forundrede
over den Pragl og Festlighed, hvormed vor ellers
saa simple Frotost var antettet. Under en blans
Selv Kassetande breendte allerede i en blaa Flamme
Spirituslampem Det nodeligste Poreellain og Kro-
stal forlosiede vore Øine og indbod os til at nyde
de udsvgte Sager, hvormed Bordet var besat. Og-
faa Vinduerne vare fulde af duftende Blomster, og
den skjounesie CfteraarskMorgeueSol oplyste det
Hele. Vi tunde ikke falde paa nogen anden For-
modning, end den at vor Veninde, en velhavende
og artig Kone, maatte have overgaaer sig selv i at
everraste os med sin Opmærksomhed. Vi sagte at
eriondige os derom, men baade Madamtn og hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
