Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øieblik udgpder hendes Viodl·’ —- Medens han
talte saaledes, greb jeg Daasen, som han havde ka-
stet hen ad Bordet. Jeg holdt den i Haanden, og
med eet sik jeg det Jndsald at sspvrge: ’«Hvor er
den lille Daase eller Brevtaste, hvori Brevet laae ?"
—- "Jeg bærer begge Dele hos mig," sagde Ru-
dolph, og rakte mig den. Jeg lagde den omhyg-
gelig i den stvrre Dnase, og seel — nu dreiede sig
Sphinren paa Laaget; det kunde lukket-, og atter
aabne-. Jeg tog dett inderste Daase ud, nu dreiede
Sphinren sig paa ny, og Laaget stod fast. Hvorle-
des dette gik til, var ikke at opdage. Hvad vi
havde at gjare, var nu ikke længer tvivlsomt. Ru-
dolph skrev folgende Ord: "Siig mig blot hvor Nog-
ltn er, og jeg bringer den, hvis det er muligt for
et Menneske, der hverken vil skye Moie eller Fare
derfor, men holde sig lykkelig om han kan kjobe
denne Skat med den sidste Draabe as sit Blod.
Navn mig blot Stedetl Troe mig, jeg skal hente
den." —- Vi lagde denne Seddel i den inderste
Daase, og derpaa begge Dele i dea yderste, der
nu uden Vanskelighed kunde lukked, hvorpaa oisatte
den paa Bordet. Næste Morgen var, som vi sor-
tnodede, Daasen forsvundeu. Vi hentede deraf det
bedste Haab, og bedre stemte, end vi i lang Tid
havde varet, gik vi ud sammen.
Nar-sit ener Dansk?
—-
Naar man laser i offentlige Blade, een Gang,
at Kronprindsen af Sverrig har holdt en Tale i
det norlke Sprog, en anden Gang, at Kjobmem
den af Ventdig er oversat paa Dansk- maa man,
hvis man ikke er bedre underrettet, falde paa at
troe, at her tales om to forskjellige Sprog. At
eultiverede Folk i Dannemark og i Norge tale og
skrive netop det samme Sprog, er alligevel saa uimod-
sigeligt, at det næsten vilde vare latterligt at frem-
fore Beviser derfor. Skulde imidlertid Nogen
tvivle derom, kan han blot sammenligne en Side i
den norske Rigstidende med een i den danske Stats-
tidende, og derpaa demme selv. Atudtalen i erge
er noget forskjellig fra den i Danmark, kan ikke
vare nogen Grund til at antage ko forskjellige Sprog ;
ellers maatte man og dele det Heitpdske, ja maa-
skee ethvert Sprog, i flere ’).
«) Det er ogsaa udenlaudt vel btkiendk, at Danuesnark og Norge
dave Sprog tiltalte-. Saaledes liget istedet Ionrnatem
Men naar Sproget er eet, hvorfor skal man
da give det to Navne? Vel har man ofte to Be-
nevnelser for een og den samme Ting, men sont
vstest til Skade for Begrebernes Tpdelighed, og
man soger i dette Tilfælde gjerne efterhaanden at
afskajfe den ene. Kun de, hvis Tanker bevæge sig
indenfor en snæver Kreds, glade sig ved saadanne
Spnonpmer, fordi de iike uden dem see stg istand
til at bringe Afvexling ind i deres Tale. Dog,
lldtrpkkene Norsk og Dansk vil man ikke engang
have brugte sorn lige gjeldende; men det skal ved
visse Biomstandigheder bestemme-, om Sproget skal
kaldes Norsk eller Dansk. De Fleste ere af den
Mening, at naar det raies eller skriveo paa dansk
Grund, er det Dansk, naar det tale- eller skrives
paa norsk Grund, Norsk ’). Men hvilket Sprog
taler man da, medens man er paa Soen mellem
Dannemark og Morge? s- Cller er Fransk maaskee
ikke Fransk iangrre, naae det talet iSthlveitz, Rus-
land, Ameriea o.s.fr.?
At det for Dannemark og erge falles Sprog
ber have eet Navn, er vel altsaa temmelig afgjort;
men hvilket dette Navn skulde overe, kunde vare
tvivlsomt. At kalde det Roeskdansk ellet Dansknorsk,
vilde vare ubegvenrt og tillige tvetydigt—» thi herved
kunde betegnes en Dansk, som var modificerer ved
at bruges i Morge, eller det Omvendte. Men om
Udtrykket ersk eller Dansk boe bruges, vil komme
an derpaa, om det Sprog, Talen er om, egentlig
har hjemme i Dannemark eller i Norge.
Oln end i de ældste Tider eet Sprog har ver-
ret ferlleo for Norge og Dannemark, vare dog Spro-
gene allerede i det trettende Aarhundrede meget sor-
skjellige. Det nvrske Sprog fra denne Periode et
nersien aldeles liigt med Iislandsk«), det danske
som udkommet- l stokbolny at O- Fof tr Forfatter til deu
bedste danske Oversættelse af Frirbiol, og i constadie·s iilt.
milany Val. 2. sigte png« Bl: tin iassguqe al’ Naar-)- oms-
spitaa varmt lo disses-i keors thst ok skrede-, aad Farvezit-
iitamun ls tbcrekvn stlli in its mte saa vpltik mat- sitis
vlth tim- ol· vosmrk thau lide saavel-.
«) Mair fortvelker, ak en dansk Mand, dersom kil Morge som
aeademisk smed spurgte en Mand paa Stedet, »ons dan
skulde skrive Unmetdelfeu as sine Iorelettninger paa Danske–
»Hvorfor ikke paa sodsk i" svarede denne.
ds) Det-. endnu l et Brev, skrevet i Otlo (Opslo) skar tamt
nMinut-l oer ot a strir sagda presta fprsta tima annan kima oe
pridia smua, undir altake presklego entksetkeo» don-et sem va-
tokum ai peim nitd peiso vnro drese sroa nu sem ssa al skete
batda ei kat sem det-sat er at Veir baie goldec fultuleaa dsl-d-
morrnnnrrm firsr sagda ptninga at naar-don- steenmedagunr, scva
sem dotnr okkar vatter, ei peir oilia forda;t strir sagda varm-)
tsrldlnt pill. af Dannr. xl· oag. sem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
