Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NS 39.
Kjøbenhavns
flpvcndc
Fredagett den 16ds Mai.
—
g-
lnedigeret af I.—«:.—s·e·il·serg.
Den magislte NZgle.
Vl.
Da vi om Aftenen kom hjem, stod Daasen paa
Bordet. Med skjælvende Haand udtog Rudolph en
Seddel og leeste stigende:
«Min Nogle et sunken i Jordens Skind, til
det gnselige Sted, hvor Doden ruger over sit Bytte.
Der deler den de arme Offere-l grasfelige Skjelme.
Du kastede den ved Templet. I dets Grundvold
lurer Forraadnelfen, og med grusom Haand aabtter
man Vinduerne for at forpeske Luften og skaffe nhe
Offere. Af denne Luft blev Du afsindig, og ka-
stede Noglen fra Dig, og Vanvid og Dad ville
gribe Dig, dersom Du atter nærmer Dig."
under Templet, gjennem det aabne Vin-
due. Denne Gaade var ikke svar at løse. Saa
let en Prove havde vi ilte troet der forestod os-
Vi havde aldrig vidst eller teentt paa at der var et
Graoeapel under Fredrits tvdske Kirke. At Nog-
len, som Rudolph med Hastighed havde tastet spei-
ret, let tunde vare falden derned gjennem det aabne
Vindue, var ganske rimeligt· Med fornoiet Sind
gik vi endnu samme Aften til en Kirtebetjent og
forlangte nasle Morgen ganske tidligt at blive ind-
ladte i Capellet. Jtte uden al Vanskelighed erholdt
vi denne Tilladelse, og neppe groede den meste Dag
foreud vi begave os ud til Kirken. En lille Pige
Udgivea as Fekdinand Pkinrzlau.
tom os imede, og sagde, hun skulde vise os ned i
Begravelserne, hvor hendes Fader-, den omtalte Kir-
tebetjent, allerede var med et Par Herrer, der
vare komne, ligesom vi, for at besee Capellet. Hun
sorte vel til Indgangen, og forlod os. Uden at
see os om, sogte vi blot hen til det Vindue, ihvis
Nærhed vi stode hiin Aften, og til vor usigelige
Glade opdagede vi Noglcn liggende paa Gulvet
mellem to, tat ved hinanden staaende Liglister.
Rudolph tog den hurtigt op, og stak den til sig, i
det han drog et dybt Aandedræt, som et Menneske,
fra hvis Skuldre der valtes en tung Borde. Vi
sagte nu Kirtebetsenten, for at betale ham for hans
Umage, og sandt ham i det modsatte Hjorne af
Tapellet i en hoist uventet Stilling. Han og en
anden gammel Mand opbode forgjæves deres svage
Kræfter, for at lofte en tredie op fra Jorden.
Denne sidste var en Olding af en meget stor Le-
gemsbhguiug, men maoer og udteeret. Han faae
ud som dad, og hans sneehvlde Hoved hang ned-
medens de andre stræbte at reise ham op. Vi ilede
til for at hjelpe. Matt sagde os, at denne Herre
var falden pludselig l Afmagt. Rudolph og jeg
bare ham ud, og satte ham paa Trappetrinene uden
for Kirken. Den friste Luft bragte ham til sig
selv, mest han var ikke istand til at staae paa Be-
nene, og forekom os som om hans sidste Time var
uar. Vi bare hatn ind l det nærmeste Huus; jeg
leb efter en Vogn, og paa hans gamle Ledsageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
