Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ben satte Rudolph og jeg os ind iVognen med
ham, og tjerte hatn hjem, medens den omtalte
gamle Folgesvend lob efter hans Læge. En gam-
mel Huusholderske tog imod os, og med hendes
Hjelp bragte vi den Syge tilsengs. Lægen tom
imidlertid med den gamle Folgesvend. Den Syge
vintede denne, og sagde ham nogle Ord. Lægen
gik hen til Sengen, undersegte den Shges Til-
stand, og git derpaa tilligemed os ind i det nær-
meste Værelse, for at skrive en Reeept. "Hor, Zak
ehaeiasi sagde han til den Gamle, som havde hen-
tet ham: Jeg vil sige Dem det reent ud, Hr. L-
lever ikte til Aften. Men Gud bevareet hvad har
ogsaa bevæget Dem til at gaae i Morgenlnsten og
til et saadant Sted med den svge Mand ?" —- "2lt,
Hr. Doctor! svarede Zatharias: De veed jo nok!
— de gamle Grillerl — det var umuligt at afholde
ham dersra." — «Siig mig, sagde Lægen, er den
Sag, vi have talt om, bragt i Orden?"’ ·- "Nei
desværre, svarede hiin, men han har meget angret
sit gamle Testament." —- "Da er det sorstratkteligt,
udbrod Lægen, thi her ere Oleblitkeuc tosibarc. Jeg
haaber vel at kunne opholde hans Liv i nogle Ti-
mer. Veed De imidlertid lngen der kan tale hatn
tilrette?" — "Han bad mig i dette Øieblik hente
hatn Præsten . . . . « (Her nævnede Zatharias cn
bekjendt værdig Geistlig). ’Yoperligt, raabte Lee-
gen, gaae til ham, gode Zacharias, og betroe Dem
srit til ham, slig ham altingi Intet Godt er ham
fremmed. Og endnu eet: Sand strax Bttd efter
Hr. M Advoeat og Notarius, at alt tan være paa
rede Haand; thi, som sagt, her er intet Øieblik
at spilde." Rudolph og jeg tilbade os begge at be-
sorge dette Ærinde, medens Zaehariae gik til den
Geistlige· Skjøndt vl aldeles intet kjendte til den
Sag, matt her forhandlede, vare vi dog begge over-
beviiste om dens Retfærdighed, siden denne os be-
kjendte Geistlige og denne Lage toge Deel i den;
desuden havde den gamle Zacharias et Physiognox
mie, af hvilket Godhed og Retsindighed lhste. —
Det blev imidlertid bestemt, at een as os skulde
blive hos den Syge, da Lægen itte vilde overlade
ham til dett gamle Husholderske. Vi bleve enige
om at Rudolph skulde blive, da det syntes som Hr-
L — fandt Behag i hans Nærværelse; han havde
et Par Gange smilet til ham og rakt ham Haan-
den. Lægen paatog sig at beserge Lægemidlerne
hurtig hentede, og vi git da alle tre hver sine Veie,
Om inden- og udenlandske Bedommelser
over Jngemanns Roman-
Valdemar Seier.
—-
Man har i et af vore Ugeblade lKjabenhavnspox
sten 1828. No. Is) bemærket Forskjelligheden af de
Domme, der ere faldede saavel indenlands, som
udeulands, over denne historiske Roman. Dette
Tilfælde, der i vvrigt indtræffer hyppigt nok, vilde
kun da blive utarleligt, dersom de afvigende Yttrin-
ger om Rotnanen bare Præg af at udgaae fra lige
eontpetente Dommere — en Omstændighed, som
man ved slige Leiligheder ofte hat sine særskilte
Grunde til at oversee; efter sont tnan enten er
stemt for eller imod den Gjenstand, det gjelder om.
J nærværende Tilfælde tan man sige, det vigtigste
er: at Romanen har fundet Roee og Daddel meer
end net, for at gjore den betjendt, og baade For-
fatteren og hans Forlaggere kunne være vel tjente
med, at Bogen kommer saa tidt for Orde; hvilket
i det mindste for de sidste er langt vigtigere og mere
magtpaaliggende-, end at den skulde roses stærkt og
glemmes snart. Ja selv den forste, om han tjen-
der sin Fordeel ret, maa i Grunden være mere
glad ved al den Kritik, hans romantiske Krvnile
om Kong Valdemar har fundet, end om der itte
var blandet ett Draabe Malurt eller et Korn Sen-
nep i de sædvanlige Roseres Honningvand.
Der er imidlertid, naar man noget nærmere
betragter de vigtigste af de høist forskjellige Be-
dontmelser, bemeldte Roman har oplevet, en egen
Omstændighed ved dem, der synes at have undgaaet
Annteldeken af denne Forskjellighed i Kjedenhavntle
posiett, eller i det mindste ikke af ham omtalt-.
Denne, sor Forfatteren itte meget behagelige Om-
stændighed er, at Forskjelligheden tildeels enten tun
yttrer sig i det uvæsentlige, i Betragtningen as Bi-
ting og Orttamentee, imedens Vedtommende der-
imod shneo besynderlig enige i at tillægge Roma-
nen hoisi væsentlige Grundseil; eller og ttligheden
egentlig kan bestaaer i en forskjellig Maade, man
har brugt pouts detka la pilule. —- Naar s. Cr.
Mullner, eller Kritikeren i hans Midnateblad, be-
retter sine Læsere: at naar de have Taalmodig-
hed og Overbærenhed nok, ville de finde mangen
Nydelse i Romanen, eftersotn det historiske Stof
dog er alt for rigt, til at der itte skulde blive ne-
get deraf; men at «·sormodentlig" det Hele havde
vundet, ifald det var blevet ved det Halve: saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
