Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tal samt Formatets Dimensioner, endelig Svar-
tenti og Papiretk Farve og anden Beskaffenhed. Af
disse og slere Betingelser er Tryktens totale Virk-
ning paa Øiet afhaugig. Hvad der altsaa i denne
Henseende tabes ved Bogstavernes formindskede Stor-
reise, det kan igjen vindes ved Iagttagelsen af de
andre Betingelser-. Saaledes vil Enhver-, der-ikke
iforveien er indtaget mod den nye Udgave, finde,
at Cmiiie Galotti er lettere at lase i denne ild-
gave, som neppe fylder to Art, end i den gamle,
hvori den er udstrakt til otte Art, men hvori Tryk-
ken staaer dunkel og ubestemt for Øiet, fordi Svar-
ten er bleg og Papiret gnult. Endnu meer maa
man tilstaae, at den npe udgave af Paehaen er me-
get tvdeligere eud den gamle, der, omendstjondt
trhkt paa sædvanlig Viis (tned Hensyn paa Bog-
staverneti Storrelse og Liniernetl Mellemrtnn), er
næsten ulerselig formedelst sine forslidte Toper, hvis
Contonrer «lobe i hinanden ," for at bruge Forfat-
tereno Ord. Det er den samme Feil, hvoraf Tryk-
ken i Skilderiet laborerer, uden at tale om det
slette Papiir. Alt staaer i dette Blad ubestemt og
dirrende for Øiet, og hvergang man tager det i
Haanden, troer man, at det er taaget i Veiret.·)
·) Fra lamme Bogtrykkeri Olileiu er for kort siden udkomasest
en den, der kati betragtet saa- et Mastster paa hvorledes man
ikke der trukke- Dette typegrapdiske sluddreri« hvorpaa end-
og den Kongeligt Theaters- Direetiott staaer som Udaroer« hed-
der-: nllstadighed og Kierrllgdod« Lystspll t o Actee»·’ og
seer aied iin smudsige Tryk neppe saa gode ud som de Viser-
hoormed sjelltngernt raade paa Gud-ir, dvortil kommer at det
vtiutler af Trolieil— span Titelen , sont ikke angiver, doetu der
er Forfatter til smilet, eller endog dlot, om det er en Ori-
ginal eller en Ooerseettelse tdet er forresten en Oversættelse af
Castntir Bonlourt ie sarl d dannes katenseo)- iiudek allerede
en trvkseil, der staaer nemlig: ·«lidgivet af den Kongellge
Tveaterdsreetionen." Blodet man ont« saa finder man to
Sider in hin-co, hvilke unoegtelig ere de smukkeste i hele
Bogen luagtet Papiret er smudsig gruat), og man nodek
altsaa til at blade nok engang om. Nu kom-net man endelig
til Ottsoulisten, hvorpaa tuati loeser Varonrtto istedetfor Ba-
roueno« og Landstedet istedensor Eet-smedet- Gaaer snan
videre, saa studer man nogle Bosstaver dedoekkede med sorte
Marter, mest endnu mange flere næsten ikke udtrykte. De til
Replikrrtte vorende Navne staae snart over Linie-, snartl
Linien. Parentlleserue ere satte med samme Stiil som Dialos
gen. Til Pareutoesetrgn ere snart brugte runde, snart kautede
Gaaer lsuart (, snart c, eftersoitt Satteren har havt dem ved
haanden). Paa S- gy, sin-L, f·n. ere endog drugte to Fulde-
kalkeistedensorVare-redesetegst. Trukieileueere utallige. Blandt
andet staaer der see mklnden Act-» istedensor Tredie Act.
Blot af ut blade i denne Vieee faaer tnan ganske ondt i Øi-
nene, uagtet den er trokt med Skrift af almindelig Storrelse«
i sædvanligt Oormat, og Linierne ere langt fra at pakke ma.
presse. hvid det er denne Art as Bogdastdel, det vil lige,
handelea med saadanne Bogtr, doilken de portatioe Udgaver
true med Otnim saa tnaa oitsstlig enhver honnet Poshandler ekc
kjende Rutttn as disse.
Herom kan man bruge Forfatterens egne Ord, og
sige, at Trykten er »gniddrer," thi gniddret er
vel ikke saa meget det Smaa, som det Ubestemte,
det Soaoende, det som er udtoaret, og mangler
sine Contourer, vare sig forresten, at det er stort
eller smaat. J Sandhed, dersom Forf. uden Ane
strengeise kan lase sin egen Artikel isSkilderiet, saa
faaer han os ikke til at troe, at Pachaett kan fort
voide ham Uleilighed; tvertimod, han maa kunne
lase denne, ovenpaa Stilderiet, med samme Lethed
og Behagelighed, sotn otn det var en Pragttlidgave.
Den lVent-Skrift, hvormed Emilie Galotti
og Pachaen ere trukke, er vist nok saa tydelig, sotn
Nogen tan forlange. Naar Forf. vilde dadle Fo-
retagendet, saa skulde han endda heller have valgt
Landebp-Sangerlnderne til sit Cokpus delicri,
thi i dette Stykke ere SangeNttmmerne satte med
Nonpareil, der allerede er noget mindre. Imidler-
tid bruges denne Skrift hoppigeu selv i storttrhkte
Skrifter, nemlig til Anmatrkninger, hvilket s. Et.
er Tilfældet i den sthvende Post, over hvis lldsthr
dog vist Ingen kan fore Klage. Deottden er Sang-
nummerne i en Opera for storste Delen af meget
ringere Udstrækning end den prosaiske Tert; og da
de ere paa Vers, faa lettes Læsningen endydermere
ved Linierneo ulige Leengde.
Den eneste i disse lidgaver brugte Skrift,
hvorom man kunde sige, at den var angribende for
Øiet, er den saakaldte Solvstiil, der er endntl en
Grad mindre end Nonpareil. Men da denne Skrift
ikke bliver brugt uden til Parentheserne i Dialot
gen, saa vil Øinene neppe have noget at indvende
imod den, thi over disse Parenthescr glider man
sædvanlig let hen, uden at stirre paa dem med seer-
deles Opnteerksomhed. Mangen Skrift, sont vilde
angribe Øiet, faafretnt en heel Bog var trhkt det-
med, er hverken skadelig eller ubehagelig, naar den
blot anvendeo til Anmerrkuinger, Pareutheser og
deolige, der ere Biting, med Hensyn saavel paa
Omfanget, som paa Vigtigheden. Hertil kommer,
at meget hyppige og meget lange Parentheser setdr
vanlig ikke forekomme uden i meget slette Stykker,
hvis Forfattere maae tage dette Surrogat tilhjeip,
for at underrette Laserne om det de ikke forstaae at
udtrykke i Dialogett, eller for at opfordre Skue-
spillerne til at iagge den Betydning i Ordene, sont
de selv ikke have forstaaet at bringe deri. Men
slige Stykker vil Udgioeren af den omtalte Sam-
ling naturligviis stræbe at undgaae saa meget som
muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
