Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen Taare , Lys eller Folge, da det var kommet
saavidt, at man bred stg ligesaa lidt om dode Men-
nesker, som man nn bekomrer sig om Geder. For
den store Mængde Liig, som hver Dag, ja noesten
hver Time blev bragt til Kirkerne, var den ind-
viede Jord ikke tilstrækkelig, og da man dog gjerne,
lfolge gammel Skik og Brug, vilde give Enhver
hans egen Plads, saa grov tnan paa Kirkegaardene
store Grave, hvori man nedseenkede Ligene i hnne
dredeviis. Her bleve de stnvede ligesom Vare i et
Skib, Lag paa Lag, og bedækkede med lidt Jord,
indtil man naaede Gravens overste Rand.
Dog, jeg vil ei længere efterspore enhver sær-
egen Otnsttendighed i den Jammer, som ratumede
Staden, men blot bemærke, at den Odelaggelse,
sotn traf den, ligesaa lidet svarede det omliggende
Land, hvor imed Undtagelse af Borgene, som i
det Smaa lignede Staden) de elendige og fattige
Arbeidere med deres Familier, uden mindste Hjelp
af Lager og Opvartere, dode ikke som Mennesker,
men som Dyr, baade Dag og Nat, paa Marker,
Veie og iHnsene. Derfor vare de, ligesom Sta-
dens Indvaanere, blevne letsindige i deres Sædet,
og brode sig hverken om deres Eiendomme eller de-
res Forretninger. Meget mere gjorde Alle sig Umage
for (ret sotn om de ansaae hver kommende Dag
sotn deres sidste) ikke at haste Nytte af deres Qvæg,
Jorder og landlige Arbeider, men tvertimod at for-
ode hvad de forefandt. Af denne Grund dreve
Ørne, Æster, Faar, Geder, Sviin, Hatte, ja
selv Hunde, som dog ere Mennesket saa hengivne,
tncn nu vare iagne ud af disses Huse, om paa
Marken efter Behag, hvor Kornet stod uden at
være sammenbnndet eller endog afmeiet. Mange af
disse Dyr, som om de vare begavede med Fornuft,
toge tilstrækkelig Føde til sig om Dagen, og vendte
mætte tilbage om Aftenen uden at styres af nogen
Hhrde.
Vi ville forlade Landet, og vende tilbage til
Staden. Saa stor var Hintletts og maaskee ogsaa
Menneskenes Grusomhed, at fra Marts til Juli,
deels ved Pestens Magt, deels fordi mange Syge!
bleve stet pleiede eller forladte i deres Rod af de"
frhgtsonune Sunde, kan antages med Vished, at
mere end hundrede tusinde Mennesker have tnistet
. Livet indenfor Murene as Staden Florents. Maa-
l skee troede man neppe, farend denne Ulykke indtraf,
at Staden havde indstuttet saa mange Beboere.
O, hvor mange store Palladset, hvor mange skjonne
Httse og herlige Vaaninger, tilforn opfyldte med
Familier, Herrer og Damer, bleve nu ode indtil
den ringeste Tjener-l Hvor mange navnkundige Slæg-
ter, vidtloftige Atvegodser og glimrende Rigdomme
bleve uden lovlig Cfterfolgerl Hvor mange kraft-
fnlde Mænd, stjonne Qvinder og fagre Ynglinger,
sotn selv af Galien, Hippocrates og Æsknlap vilde
være blevne erklærede fuldkommen sunde, spiste til
Middag med deres Sletgtninge og Venner, og der-
paa den kommende Aften sad tilbords med de He-
denfatne i den anden Verdenl
s. Chr. Hlllerup.
EUVWIUM.
—.-
Ved en anden Leilighed har den slovende Post for
Spags Skyld fremsat nogle saakaldte Rente-. Hvad
den besynderlige Benævnelse angaaer, saa tnaa den
vel bethde saa meget som: Kebns seeiptum» non
indiske-, d. e. Noget som er skrevet med Ting lre—
dit-) istedrnfor med Bogstover. En af de ældste be-
kjendte Rebtts er udentvivl den som anfores i Cu-
riosttaten tr. 1 B. S. Is, efter »wolf Wols-
ratyo Begebenheiten und Beschreibung des
Turulers ztt Wlen lm Iahr 1565,«’ hvori det
hedder: "llnder Skuepladsen stod Gndinden Dianas
Billedstotte, omgiven med Mantenutorernes ’«) sire
Vaaberi. — —— Det tredie Vaaben, nemlig Hr.
Proskotvskos, havde den Jndstriftt Sle 8 mein
3 fire o. Hvilket skulde betyde: Sie achtet melne
Treue fire nlclyts·»
» Dette Ord oversattes i Bogs-ti ved »’platzlfalter."
i Tiucg tit Kunst-Nyt i Nr. as-
Mad. Catalani har ikke kunnet bringe nogen Con-
» eert istand i Hamborg, eftersom Snbseribenttrnes Antal
« oar alt for ringe. stlge et Prioatbrev fra Hamborg-
; skal der ikke have tegnet sig meer end 12.
Forlenbes « lsolge Kongelig ollernaadigst Tilladelse,
med Posten overalt l Danmark og Hertugdommerne.
Trykt boe Direeteur I. Hosttnv Schle
songelig og UaiotrsitetssBogkrvkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
