Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fattexlkvne for Dagen, og vise, at det var Him-
lens Villie at De ei skulde tilegne Dem meer end
Skallen af en philosophisk Qoastion? Min Seetning
grundet sig paa den speculative, Dem ucilgjetngelige,
Sandhed, at hvad som everskrider sin Grændse,
gaaer over i sin egen Modsatniug. Det sauune fin-
der jo Sted i Moralen. Enhver enkelt Dvd har
sin Grændse, udenfor hvilken den blivet til Last.
Ligesom Ingen kan vare dvdig, uden at kjende
Grændsen for de enkelte Dyder, saa kan heller in-
gen veere Digter, uden at kjende de enkelte Digt-
arters Grændser.
699 Skud. De troer, jeg er forbittret over
Rigdommen as Lysiighed og Lune i Freiae Alter-
og De siger, at jeg kan sinde den lige saa stor hos
Holberg. Ia, jeg kan endog sinde den meget stetre
hos Holberg, eftersom der er sund Menneskefor-
stand i hans Lune, men derpaa skotter det i Freias
Altar.
6l«Skud. Beviser for deu uhyre Mængde
absurdt, saavel vittige som uvittige Indfald agter
jeg fremdeles at blive Dem skyldig. Mellem hvil-
kesomhelst ti Personer, hos hvilke De fordrer denne
Gjæld betalt, vil de ni sikkert betale den paa mine
Vegne. Mit Exempel om Cicero ele olkiciis er
taget fra det sdrste bedste Sted. Hvorfor har
De ikke gjendrevet den thiuestske Mandarin ligesaa
grundigt?
7«« Skud. Mit Raad, at ledsage den fvrste
Sang med Hammerstag, er ikke noget faksk Raad.
sem maatte baade Ord og Melodie vare indrettede
derefter; da vilde det ikke veere at befrygte-, at de
sarste skulde gaae tabte, meer end f. Er. i Munk-
mesteren.
sss Skud. Feeiak Altar skal ikke vare en
Vandeville, men et Svagespil, ind-rettet til Musik
af forskjellige Componister. Vil De ikke oplyse mig
om Forskjellen paa disse to Ting?
9d· Skud. Oehlensehlager skal ikke selv have
fretntrukket Stykket; dette skal vare skeet af en ud-
mærket og almindelig pndetSknespiller. Men her-
om staaer intet i Bogen. Hvorledes kan det da
vedkomme Critiken? Jeg maatte vel vare en lige-
saastor Siuke som De selv, ifald jeg lod stige, Li-
teraturen uvedkommende »Anledninger" indstpde i
min Critik. Jeg maatte da, inden jeg turde laste
et Stykke, fvrst see at faae at vide, om Forf. ikke
havde havt Snue eller Hovedpiue, medens han
skrev det. Desuden veed jeg ikke af at Oehlensehlti-
ger er sat under Formpnderskab, og at tnan i de
Ting, som han fatter sit Navn paa, tillige har
med en Cntator at bestille.
109· Skud. De siger, at tnan af Freias Al-
tar ikke kunde vente sterre Indtægt, end den som
det har givet. Det skulde De have melde Thea-
ter-Direetionen, medens det endnu var Tid.
theSkud· Jeg har ikke (i Flpvende Post
Rr. 25) beviist at Kjøbmanden af Vestedig var
mere fransk end tydsk, men jeg har sagt, at to Li-
nier deri ere ’«nersten i den franske Maneer," og
at Stykket "i ingen Henseende er thdsc." Hvad
Gdthe angaaer-, saa vil jeg nok paatage mig at
bevise, at han (ikke fordi han har skrevet Epigeamx
mee, men ved sin elassiske Fuldendthed og sin kraf-
tige Beherskelse af de æsthetiske Grandser) er mere
i den franske end i den tydske Smag. Man feee
ogsaa, at han er den eneste tydske Digter, som har
fundet Indgang i Frankrig; og det vilde sandelig
ikke dette urimeligt at fremsatte det Priissparges
maal, hvorledes det var gaaet til, at den ertravae
gante tvdske Ratiott havde kunnet erkleere den sig
saa stærkt begeeendseude Gdthe for sin sierske Digter.
12«· Skud. De behvver ikke at undre Deut
over, at jeg ei har omtalt Hiattte i Freias Altar.
Det kommer deraf, at jeg er ganste forskjellig fra
Dem og Deres Consoeter. Thi naae jeg eengang
har sagt mine Grunde for eller imod eu Ting, saa
tier jeg, og min Tankegang er ikke saa indskrænket,
at jeg behever idelig at tdgge Drev paa det Sam-
me. Hvis forresten Betingelserne for Versisieatiox
neu ere Bagateller« saa maa ogsaa Versifieationett
selv veere det, følgelig ogsaa Vers, og selgelig og-
saa Digterne. Hvoraf kommer det vel, at Gdthe
ikke har Hiatue2 Heri er han unægtelig mere fransk
end tydsk-
esds Skud. De ansee-er Leesiuge Ord, at
"mau skal agte dem, der uden Frygt for Miekjtnk
delse vove sig til Arbeider, som ingen gjerne gidee
gjore, og som dog maa skee." Dette burde De
have anvendt paa mig, som paatog mig det farlige
og ubehagelige Arbeide, at oplhfc Oehlenschlagers
Stillittg til den danske Literatur: Hvorledes det
kan passe paa en N.N., er mig ubegribeligt, thi
hvad Mod hdrer der til at sige Vee
paa lang Distan-
fra Posten hankk
Dett langste Distance, hvorpaa man kan kotntne i
Literatureu (altfaa ogsaa fra min Post, nemlig den
stpvende), er Auouomitetem Hvad Agtelse fortje-
ner vel denne, ifer naar den stiller sig iatod den-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
