Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NMZ
Kjøbenhavns
flpvcndc
Fredagen den 2Ms
——
Jnni.
—sliedigeeet as I. L. Hest-ers-
SSt Keise-kveirtxr.
1.
— - Balmarkt var det, og skjøndt jeg sjelden
kan komme i det Tilfælde at sjede mig, saa fandt
seg dog Krostuen sor ureenlig, og mit Kammer
for uhyggeligt, til at jeg der med nogenlunde Ve-
hag skulde kunne tage Hvile; og at fortsatte Rei-
sen denne Aften torde jeg ikke teenke paa. Jeg gik
ud i stkkenet, og medens jeg tandte min Pibe-
spurgte jeg Pigen, der rakte mig Gledett, blandt
andet om Landsbyens Præst. Htiii nævnede mig
da en ung Mand, med hvem jeg, stjondt han ilkc
horte til mine naermeste Omgangsvenner, dog som
Student i et lostigt Lag havde drukket Dus. Han
var dengang et godmodigt, opvakt Menneske, som
vi paa Regensen alle holdt meget af; men da han
tidligere, end jeg, havde taget Examen, og strar
derpaa forladt Byen, havde jeg tabt ham ganske
af Sorte. Men nu, ved al hore hans Navn, vak-
tes Erindringen saavel ont vort hele Gamliv iStm
denterdagene, som otn enkelte herlige Seener, hvori
han sigttrerede, saa levende hos mig, at jeg felte
en inderlig Lyst til al see ham og tale med ham.
Jeg tænkte tillige: hent sidder nu her saa stille hen,
som det sømmer sig en god Hhrde, hos sin Hjord,
han hører kun lidt af Verden og dens Tummel,—-
udgiven af Ferdinaitd printzlau.
han er gift, men Herregnd! man kan ikke vide det-
maaskee er hans Huus-tro ikke af de moersomsle:
var du l hans Sted, vilde et Besøg af en gam-
mel Ven blive noteret i Almanakken med en rad
Streg; hvad du vil, at Andre skulle o. s.v.;
— jeg gaaer bestemt hen at besoge ham! —
Da jeg traadte ind, sad hatt ved Theebordet,
og, som jeg kunde hore, leeste Tydsk med sin lille
Pige, der sad paa hans Sljod. Han satte Bar-
net ned, skjod thestjeermen tilside, og kom mig
innode. Det oar det gamle, mandhaftige, glade
Ansigt, og det med et saadant Udter af Tilfreds-
hed, at jeg not kunde stjonne: han kjeder sig ikke
i stti Kredsl — Men Solen, der kastede disse Gla-
desstraaler paa hans Ansigt, sad ogsaa ligeover sor
henn, og jeg begyndte alt i mit stille Sind tnsind
Gatige at bede om Forladelse for deu ngrnndede
Mistanke, jeg for, angaaende hans Korte, havde
ladet opkomme hos mig; men man gjør sig jo stun-
dom i en ledig Titste saadanne dumme Tankek!
Hendes Figttr var af de bedste Forhold, og hvad
der manglede hendes Ansigt i regelmæssigt- Former,
erstattedes fuldt-ligt ved Udtrykket og de deilige Dine-,
man kunde sige, hun talede ikke blot med Munden,
deriGrnnden slet ikke var smuk, men ethvert Blik,
enhver Bevægelse af hendes deilige Seminer var saa
talende, og alt hvad de sagde, saa hndigt, at jeg
maatte tilstaae, den Aand, der besjælede dem, tilside
ttmnligen vare en Asinoderns. Alting omkring i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
