Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stuen var llgesaa stirligt sont simpelt; paa Bag-
gene hang en Deel Billeder, blandt hvilke et smukt
gammelt, qvindelige Hoved i Sortkridt isar faldt
mig iøinrne. JSophaen laae en lille tok Dreng
paa Ryggett med een Arm til hver Side, og sov
af alle Kræfter, og for at fitldende Maleriet kom
der fra Kakkelovnskrogen en stor ansehnnd, — de
kaldte den Mahmttd — som efterat have trohjertir
gen beseet og desnnser mig, begav stg til sin Maane. —
Skjondt jeg altsaa maatte slutte, at min Ven-
—- Henrik hedder hun - ikke trangte til Opmun-
tring, saa var dog den Modtagelse, jeg ned, der-
for ikke mindre hjertelig, og da han havde forestil-
let mig for sin Kone, ladet mig kysse sine Barn,
saavel hende der studerede Tydsk, som ham der sov,
og jeg havde faaet en Kop og en Pibe- befandt
jeg mig allerede som hjemme. Den lille see Aars
Pige maatte satte stg ved Claorret paa et Under-
lag af tydske 2eriea« og spille og svage "Schdne
Minla" og «Heiderdslein" for den fremmede Herre»
Jeg maatte besee hans Bogsamling, - theologiske,
historiske, og en Harskares Mangfoldighed af fran-
ske, tvdske, engelske og amerikanske Godtkjvbsbogerz
og da alt dette var bestilt, da hans Katte oar gaaet
i Kjokkenet for at besvrge Ajtensmaden, satte vi
os til Ro i hans Studerekammer, for ret efter Hjer-
tenslosk at tale otn gamle Tider. - "Thi, sagde
jeg til ham, jeg, der kommer fra Hovedstadett,
kunde jo rigtignok udkramme en stor Deel Viis-
dom, f.Cr. om Perser og Russer, Graler og Tor-
ker, Ferdinand og Bolivar, Adains og Jactson«
Clansen og Grundtvig, Resstni og Wehse, hvilket
for Dig som Landsbhmand vilde vare ret fornøie-
ligt; men alt dette har endnu ei asgjaret, Ollet er
for nyt; vi ville altsaa heller nvde det sont staaer
klart for os, fordi det har havt Tid til at satte sig.
Lad os tale om vore korte Studenterdage, og om
de sortkersfelige Karle, som vi under vort Ophold i
Kjobenhavn have havt til fælleds Venner !" s- Vi
gjennemgik da den lange Række af Bekjendte, le-
vede mangen Stene om igjen, opkoglc vore vitiige
Indfald og dumme Streger, og — dog, jeg vil ikke
forsøge at skildre det forunderlige Behag, vi fole
ved at gjenkalde os den Tid, der gik; det er skeet
saa ofte, og ethvert Menneske, som har et Hjerte,
vil vist have fvlt noget lignende. —-
"Men det nndrer mig," sagde Henrik, idet han
stod op for at stoppe stn Pibe, —- jeg troer sna-
rere for at skjule mig sit Ansigt-— ’«det undrer mig,
at hverken Du eller jeg have omtalt Vilhelm Frank,
som boede ligeoverfor Dig i anden Gang paa Re-
gensen. J vare dengang meget gode Venner; og
hans vulkanske Hjerte uagtet passede I ogsaa ret
godt for hinanden; thi, lagde han til med et Smiil,
I vare begge lige store Phantastcrl" —- "Hoem
kast vel, svarede jeg, holde Control med Jer, kjare
Venner! J have den grneligste Hast med at kom-
me fra Kjobenhaon, opstaae Eders Panlnn og bhgge
Eders Arne eet eller andet Sted, glemme reent-
at der er noget, der hedder Postvasen og Brevstiil,
og inden man veed et Ord drras, ere I henlagte
paa Glemsels Holdr. Vilhelm Frank stdder vel,
ligefotn Du, luunt inden Vægge, og har ligerviis
omkring stg en lille Himmel, besolket as Engle!"
"Saa Du har virkeligen ikke hort noget om
ham? spurgte Henrik med et veemodigt Blik. Han
har, vedblev han, vistnok en Himmel og Engle, thi
han var jo brav og god, og bag lnne Begge boer
han; thi han er dod og begraoet for omtrent ni
Aar siden l" — Vi taug begge et Øieblik. "Er der
da nogen saregen Osnstandighed ved hans Dob?
spurgte jeg: det forekommer mig, som kunde jeg
læse noget saadant i Dit Ansigt." — »Hvad mar-
krligt kan der vel vare forbundet med et ubekjendt
nngt Menneskes pludselige Dod? Jeg holdt meget
af ham, og var Vidne til hans Dod, derfor fore-
kommer mig maaskee det Hele mere betydningsfuldt.
Klokken er ikke mange; min lille Korte vil nokgjvre
IEre af vor Gjæst, saa at jeg vel troer for Bor-
det at kunne fortalle Dig alt desangaaende. Dog
maa jeg meget bede Dig, i den lille tragiske Jdpl,
sont Du vil horr, ikke at ville vente en Skizze til
et Characteertnalerie, eller vel endog Emner til ea
Novellcl» ·-
Dn veed selv, som Landebpbarn, hvor herlig
Juletiden kan vare. Alle Landmandens strengere
Arbeider hvile, enhver bereder stg til at nyde sin
Fritid dobbelt ved at dele Glæden med Slægt og
gode Venner-, de Ældre have travlt med at ordne
de smaa Feiler, Børnene ere fulde af Forventning-
LandsbptViolinisten trakker nhe Strenge paa, og
Stadsmusikanten l Kjvbstaden indsttlderer stne kjve
benhaonske Dandse til Brug paa Herregaardene-
Svnner og Svigersvnnrr komme hjem fra Skolen
og Universitetet; Pigehjerter banke af Længsel efter
Valse og Cotiklons, - maaskee af andre Grunde;
de landlige Intrigner, sont ellers pleie at gaae
Sneglegang, saae i denne Earnavalstid betydelige
Skov fremad. Trasfer det nu, at Frosten lagger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
