Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NS 55.
Fredagen den«
11–
Juli.
C
———
—-
erigeret af I.-E.—Heiderg.
«-
Alle gode Ting ere tre.
En Skisze efter Naturen.
For-et etapitel.
Kassehuser.
1.
Det oar en kold, stjerneklar Januaraften. J
Roms Gader gik ntallige Mennesker, indhyllede i
store Kapper op til Nei-sem for at beskptte sig mod
den srhgtelige Kulde, thi Thermemetret stod en
heel Grad under Frhsepnntlct. skammer-le, Kulx
datkenerne, og de Leerkrukker, soin de romerske
Fruentimmer gioe det otninense Navn marito «),
vare denne Aften komne i sioe Anseelse hos Sta-
denc Jndvaanere, da 2llle fandt, at det oar an
fri-dele da stor-fro «).
S Kassehuset delle Noecliio paa Hjornet af
vis selicc og din tlj Poktn Pinciema havde der dette
net sig ett venstabelig Kreds, saavel as Husets Be-
boere som af tilkomne Gjæster-, omkring et vældigt,
med Karl opfyldt Kodberbtrkketi« sont stod midt paa
Gulvet. Af de sire gamle Sosire, som oittige Ho-
«) Ægtemand-.
M en dræbt-ude snildt-.
Udgioen af Ferdinand printzlan.
oeder kaldte de fire Gratier, og under hvis Besln-
relse dette noget smudsige Kassehuus stod, sad den
2Eldste, en lang, spegelscagtig Figur med et Abe-
ansigt, Vineenza kaldet, nærmest ved Disten. Paa
den hulde Jotnfrues Stjed hvilede den yndige, rav-
nesokke Meteret-, en lille Datid, hvem dens Be-
heksterinde, af Mangel paa kjedelige Barn, havde
stjanket sit følende Hjertes hele grendselese Kjær-
lighed. Den eneste Rival Moretto havde at be-
frygte, var en smagfuld Daase af lysebruunt Tre,
paa hvis Laag der zittrede en bevægelig Arleechino,
og i hvis dybe Gjemme mangt et Kremmerhuiie
spansk Tobak havde fundet et venligt Herberge.
Som en Dremmende kunde den aedle Me ofte stirre
hele ti Minuter eller endogsaa længere paa dette
Juvelskkiin, og ryste Laaget, for at den lille sove
Arleechitto kunde rore sine Lemtner, og udsolde sin
fortryllende legemlige Skjønhed og Smidighed. Sig-
nora Vincenzas Ansigt og Linned bare kjendelige Spor
af hendes store Omhii for Nasetie Velbesindende.
Stakkere funklede det grønne Øie, naar det skarpe
Støv pirrede hendes Lugteorganer, og hois en af
Gjæsterne, i et saadant Øieblik, tillige vilde sige
hende nogle smukke Ting, da soemntede den Hulde
nastcnien bedre Verden. Da segtede hendes lange
Arme i Luften som to oistle Grenel Stormveir,
da trak hendes sorteblaae Læber sig op til begge
Ørene, og viste to sieldne Perlerader, der spillede
ialle Regnbnens Farver. Den fagre Mo var seer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
