Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deles elegant klædt denne Aften, thi om hendes avles
Hoved slyngede sig en broget Turban, og det tanke-
Sphinr i TEgtjpteus gule Sandsiade-r, men naar
hun vaagnede af denne Dvale, da lade hendes
Legeme ville sine lange Former paa en fordeelagtig · stakk- Tocsck mcv Borde gjennem yctc Huse-, cg
Maade ved Hjelp af en rodstribet Kjole, der straa-
lede i en langt reenligere Glands end Signora Vitt-
eenzas sædvanlige Dragt, der bestod i ett yderst til-
smudset hvid Neglige". Hendes Artighed og Op-
mærksomhed for Selskabet var beundringsværdig
Httn viste Gjæsterne hvert Øieblik sin Arleechix
no, bed dem en Priis Tobak, lod dem klavpe
Morelto, og spurgte bestandig, om de ikke befalede
noget. Kort sagt, denne elskværdige Charite var
Boutikens dann- dtltonueutzfok ikke at sige damo
e1·lsorreur. Ved hendes oenstre Side sad den drak-
næsede og meget talende Signora Barbara, en be-
daget Jomfru, som spillede en Enkes Rolle for at
kaste Bartnhjertighedens Slot over et omt Forhold,
der mægtigt knyttede hendes jordiske Tilværelse til
dett podagristiske Signor Valentino, en aldreude
neapolitausk Cavaleer, som havde vundet dett Httl-
des Hjerte til en Tid, da Livets Storme og Da-
genes Valde endnu ikke havde forvandlet hans
Skjonheds pragtfulde Bygning til en metankvtsk
Altin. Akl un var Cros stygtet og kun Psyche
bleven tilbage; jeg mener paa anden Dansk, nu
var Kjærlighedest sioiet bort med Vildgjassene, og
dens matte Cfterklaug, et godt gammelt Venskab,
havde indtaget de brusende Folelfers Plads. Herre
Gudl Selv er jo ogsaa godt, fordi det ikke er
Guld. Held Dig og mig, kjære Eet-sort hvis vi
ligeledes efter Kjærlighedetts Dronune kunne op-
vaague i Venskabets Favn. Ved Barbaras anden
Side sad Præsten Teodoto, eu ung, smuk Mand,
ihvis Blik der stammede eu Lite, sont ikke syntes
at faae sin Næring allene as Religionen. Deri
fnaksomme Barbara henvendte sig ofte til ham, og
lod derhos sit Blik ofte streife hen over hans
smukke, ungdommelige Skabning, men den livfutde
Geistlige syntes ikke at lægge meget Mærke hertil,
og fandt en mere comisk Nydelse i at underholde
sig med sin andest Nabo, deu fede Mariueeia, en
eolossal Gratie paa fetntem Lispnnd, under hvis
Vægt Jorden zittrede, naar den Ædle med faste
Skridt skred hen over Stuegulvet» Denne rnude
Dame, en sand Contrasi til Sosteren, den mager
Vineenza, stirrede ofte, lig Markens So, sddt hen
for sig med stive Blikke, og aabnede derhos de svul-
mende bruunrade Læder, som om hun ventede, at
der skulde siyve stegte Værker ind i det aabnede
Svælg. Saaledes sad hun tidt ubevægelig, som en
Svada stog sin Throne op paa hendes Tunge, naar
hun i sin Ordsiront kom til at omtale Naboerne og
clirouiquc scnnelaleusc i rin felice. For denne
Aften declte hun sin Opmærksottthed mellem Teodoto
og sin anden Nabo, den velvise og agtbare
Signor Valentitto, Barbarael Elsker, en gammel
Pebersvend med en rodguul Paryk, hvorunder hvide
Haar hist og her pippede frem. Ligesvtn Vineenza
indrotnsnede den sorte Moretto Plads paa sit forn-
frnelige Skjod, saaledes trykkede ogsaa den gode
Philisier Valentino, med en Faders Varme, en
lille arrig Mvps ved Navn Pulrinella, op til sit
Hjerte. Med Ømhed forsynede han sin Yndling
med de bedste Stykker Sukkerbrod og Kringler i
Gratiernes Bontit, og vee ham, hvis han glemte
detk Thi da undlod Puleinella ikke at kradse ham
paa Fingrene, og det undertiden ret alvorligt.
Midt imellem denne sjeldue Matrd og den
henrivende Vineeuza sad den nokdiske Maler Philip
Frey, en opvakt munter Mand paa tredive Aar,
med brune Haar og Øine, og et Physiouomie som
viste Verdensmanden og Menneskekjender-en, der
gjerne vil see Livet ialle dets utallige Nuancer,
uden at standses af nogen Fordotn eller selskabeligt
Baattd. Hatts tanke, ridderlige Figur, hans skjvnne
mandige Ansigt fandt Naade for mangt et skjont
Øie, men hans skarpe, gjennemltorende Blik lod
sig ikke blande af Skinnet, og forblev koldt ved de
meest forekommende kjærlige Miner og Øiekast.
Tidlige Erfaringer havde snart modnet ham til
Mand, og disse Erfaringer svævede bestandigt for
hans Sjel. Sotn en duelig Kunstner, der alt be-
sad et Navn i Bordet-, havde han et virkelig ri-
geligt tldkommr, og dette forenet med et skjont
Udvortes, der lod ham synes yngre end han var,
gjorde hant til Gjenstattd for mangen brav Piges
Opmærksomhed. Med ham var den fortrolige Ven-
nekrede om Kulbaekkenet sluttet. Ved et lille Bord
i en Krog as Stuen sad to Modeller, der ere vel
bekjendte af de sleste Kunstnere, som i de senere
Aar have studeret i Retn, den muskulofe Antonio
med det urokke, alvorlige Aasyn, og den smukke,
muntre, siint byggede Saverio, som levende Port
traiter af Mnrs og Apollo. Jgjeunent den aab-
nede Kjollendor saae man Vineenzas to andre So-
siee, Apollonia og Rosa· Den forste, som Nattr-
ren havde begavet med en gigantisk Næse, var me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
