Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leret Grund stod med hvide ophoiede Trak Bogstar
verne C.P. omgivne af en Slange, der bider sig
selv l Halen. llnderneden Slangen var et Død-
ningehoved. Hvad betyder denne Slange og den
frele Pandeskal2 spurgte jeg ham. O! svarede han,
det betyder saare meget. For det Forste kan det
forklares saaledes, at Evigheden forbinder hvad Do-
den eller Menneskelivet adstiller. Deriiast kan det
ogsaa tolketl paa denne Biie, at Hitnlen elsker hvad
Jorden hader. Ah, Signor Filippo, udbrod jeg
da lidt overgiven, jeg veed hvad C. F. skal sige.
Seer De, jeg fandt disse to Bogstaver forleden
Dag skrevne paa Deres Kamiit. Hvad kan det be-
tyde andet end Caroliua og Filippo? Deri stikker
da hele Hemmelighedem Det er den samme Pige,
som De besang iDeres Feberdromme. Jkke sandt?
seg har gjettet det. Maasteel og maaskee ikke!
svarede han, i det han fortrak Munden til et sel-
sotnt Smiil. Just, da han gav mig dette Svar,
bemtrrkede jeg Portraitet, hængende i en Lidse om
hans Hals. Rast og ubetanksomt greb jeg fat i
Livsen, og vilde tage Guldkapselen i min Haand.
Da stsdte han tnig umildt tilbage, og saae tillige
paa tnig med et saa sidsteligt Blik, at jeg stjæl-
vede derved. Siden den Tid har jeg altid solt en
vis Angest for ham."
"O, det er soleklart, udbrod Moderett. Han
har en anden Dame, og derfor forsmaaet han Dig.
Men ti propos, Angelieal Partiet med Davison
har Du selv forstyrret ved Dit ubesindige Brev.’«
»Brev2 spurgte Pigen hoit rodmeude, hvil-
ket Brev ?"
"O, forstil Dig kun ikke, sagde Marta alvor-
lig. Din Tante Barbara har fortalt mig alting.
Hvor kunde Du dog veeke saa ufornuftig ?"
’·Kjeere Moder! stanunede Angrlica forvirret,
det var jo kun en Ubesindighed. Jeg var jo end-
nit saa ung dengang."
"Neil vedblev Moderen, Du er et vildt, frem-
susende Væsen. Det er ikke Blod, men Jld som
flyder i Dine Aarer. Altid stal Du komme paa
Hovedet ind ad Doren til Folk, aldrig har Du
mindste Eftertanke! Paa Filippo kan det nu ikke
hjelpe at tanke, thi enten hans Carolina er dod el-
ler levende, saa tager han ikke mindste Notiee as
Din Persott. Men Davisvn har Du selv forspildt-
- —s— Dog vi ville lade den Fugl styve. Frans-
sor Alt maa Du strabe efter at ervbre en Tydfker,
thi det Slags Folk bider bedst paa Krogem Disse
unge, sriste Katte med blaae ærlige Øine og rede
Kinder, nted Knebelebarter og lange Lokker ned
over Skuldrene, ere ikke saa listige som Fransk-
mandene og ikke saa stolte som Engleenderne og
Russerne. Jeg kunde blive rasende over denne
vripne, vrantne, magre Kobberstikker, der saaledes
vragede Dig. Dog een Ting siger jeg Dig og det
i fuldt Alvor. Dit maa paa ingen Maade indlade
Dig med den unge tydste Billedhugger, som nu boer
hos os, thi han er, efter alt hvad jeg kan mærke,
fattig, og et Partie med ham vilde kun blive Din
Ulykke-. Du veed selv, at han ikke har betalt Huus-
leie i de to sidste Maaneder.««
»Han venter jo paa en Vexel, kjeere Moder,
sagde Angeliea i en undskyldende Tone. Den kan
jo komme snartl"
«Megel vel! asbrod Moderen hende. Jeg er
overbeviist om, at han er et meget duelige og ret-
stajsent Menneste, men hans Fattigdotn er en An-
stodssteen, som Du maa vogte Dig for at lobe
imod. Det forekommer mig, at han seer paa Dig
med en temmelig vidt dreven Ømhed, men det kan
vare det Samme, saalange Du blot bevarer Dit
Hjerte. Jeg raader Dig derfor at vare paa Din
Post, thi det erklærer jeg Dig herved, at jeg aldrlg
vil give mit Minde til Din Forlovelse med en
Staadder. Du veed selv as Erfaring, hvad trange
Kaar vil sige, og har vel ingen Lyst til at hen-
snkke Dit Liv i Elendighed. Angelieal Du er mit
eneste Barn, og jeg vil ikke opofre Dig." Med
disse Ord stod Marta op fra sit Sæde, klappede
sin Datter paa Kinden, og gik ud i Kjokkenet for
at besorge Middagsmaden. Augeliea sad ene be-
drovet tilbage. Hun udstodte et dybt Suk, og saae
mod Himlen med taarefuldt Blik. Derpaa drog
hun et Miniaturpvrtrait ud as Varmen, betrag-
tede det med Ømhed, kyste det, og udbrod i skjær-
lighedeus Henrykkelse: »Dykebare Franceoeol Du
er den Gud, som jeg tilbeder, og intet i Verden
stal udslette Dit Billede af mit Hjerte."
Denne Franeeseo, for hvem disse Blade-l Helt-
lnde narede saa omme Folelser, at hun kaldte ham
sin Gud, var et ungt Judividuum af den germanis
ste Ration, ved Navn Frants Jnng, Billedhugger
Af owckssivn, med lyseblaae Øine, guldgule Lok-
ker og blodrode Kinder, samt en Narse der kigede
lidt opad, temmelig hoi og smekker, altsaa i det
Hele taget en vatker Yngling, især efter visse Lan-
des Begreb, hvor man mere tager Hensyn paa en
blussende Ansigtssarve end paa stjonne Tkak. Denne
tydste Adonie var da kommen til Stadett Rom, fsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
