Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byens fire Hjorner, saa jeg først kom hjem Ki. 3
otn Morgenen. J hvor godt Humeur jeg var, vil
jeg lade Enhver bedotnine.
Naturmennesket,
Maspar Mangen
Efter Iagttagelser af1s« Juli 1828«
—-
Pversat efter »Morgettblntt ft«tr seblldete Slesvde Ne. M
(Ucc Jllls)· o)
—.-s-
l.
Det nnge Menneske, hvorvver efterfoigende Iagt-
tagelser ere gjorte, kom mod Enden af Mai d. A.,
ledsaget af en Foret, som bortfjernede sig fra Sta-
den, og sendte hatn aliene derind, til Nurnberg,
hvorhen han, foruden de fattige Kierdningsstvtker,
hvori han gik, endnu bragte et Brev, hvori man
bad om at gjote hant til Cavallerisi. Af de faa
Ord, som han vidste at frembringe, erkjendte man,
at han, lige indtil hans Bertgang til Rtirnberg,
havde tilbragt sin Tid i et lille og snavrrt Kam-
mer, sparsomt pleiet as et eneste Menneste, og
udett at have mindste Kundskab til den ndre Ver-
den, ei engang den, som Horelsen forslasier. Da
et saadant Phænomen hoter til de alletsjeldnesle, og
i denne Henseende en PhantasiexDrom ofte er ble-
ven sat i Erfaringens Sted, saa hat man troet at
burde opbevare de efterfolgende Jagttageisrr. Paa
et Bedrag, foraarsaget ved Jndioidets Forstillrise,
er her aldeles ikle at tanke; det unge Menneskes
Baenlighed og Originalitet, og den Mængde af
Mennesker som have iagttaget ham, ere tilstrækkelig
Hjemmel for Sandhedrit.
Hart har siden den 2799 Mai varet i Milen-
serg, og har i de sem Uger til tste Juli stedse havt
Omgang med tnangestags Personer, og har allerede
paa sin Maade lart meget. Mett med Undtagelse
af de noe Ord, afsondrer han det Roe, sotn han
har latt, fra sin tidligere aandelige Eiendom, der-
ved at hatt ved enhver Ting, som han forsktRittne
berg har iart at kjende, angiver og tilfeier, hvo
Ih Efterat nogle tvdskr Blade hade uttrrt Mistillid til Beretnin-
gen om dest fremmede Dreng t Niirnoerg Over-os et udsat-ligt
Uddkag er arvet t nærværende Blad No. as og stil, vil det der
itidiorte Sttzlke lnnne tieur til at besvare de asTviolrrrte seent-
fatte Indvendinger-. Red- Altin.
der forst har viist ham den, hos hvem han sotst
har seet den.
Han har Udseende af et Menneske paa tvve
Aar, naar man betragter hans uddannede brede
Skuldre, og det paa Kindetne allerede sremspirende
Skjæg. Hatts Gang er moisomtnrlig; og da han
endnu ikke har ierkt at boie Knaerne rigtigt, fal-
der det ham isar vanskeligt at stige op ad Trapper-.
Hatts Ansigtsfarve er god, hans Hænder fuldkom-
ment uddanncde. J Sproget marker matt allerede
Jndsiodeisett as hvad han her har latt, med Hen-
shn ikke blot paa Ord-Rigdom, men ogsaa paa lid-
tale. Isar har lldtalen af Endestaveisett "en" fra
Begyndelsen af varet hatn fremmed, men den er
nu blevett ham meddeeit af Personer, som tale
Skriftspreget.
Hans Sandser ere ikke saa uddannede, som
omsindtlige. Hans Øie, sont indtil hans Reise til
Ntirndrrg aldrig havde tnaalt en storre Afstand end
nogle saa Fod, er, efter dets Udseende, mat, uden
dog at nergte ham sin Tjeneste. Ikke blot ved skje-
rende og larmende Toner, f. Er. Knaldet as en
Pidsc, men ogsaa ved det sinere Slag as et Repee
teerxllhr, viiste den hastigt Assection af hans Her
renerver sig ved Trakttinger iAnsigtstnusllerne. Li-
geledes gjorde Blomsterduft og Lugten af en Poin-
metants et modbydeligt Indtryk paa hatn. Han
pegede paa Pandett ovtnfor Rasen, og sagde, at
det her gjorde ham ondt. Ligeledes finde hans Op-
oartere, at hans Smag fortaster som ubehageligt
alt andet end Vand og Grovbrod. Kun hans Øie
snnes allerede tidligen, udentvivl ved hans Legetøi-
at have uddannet sig til sandseligt Velbehag, hvil-
ket ntt daglig fotoges ved den Mængde af nye
Gjenstande, som han har lart at kjende. Hans
Lugt og Smag kjende ikke det Behagelige og lider
hagelige i alle dets forskjellige Afvexlinger, men knn
det Ubehagelige og dets Mangel eller Asvtrrgelse, thi
ifalge hans heroarende Ledsagers Udstgende, spiser
han blot for at tilfredsstille snt Hunger, og ikke til
bestemte Tider. Hatts Hotelse har fotst her lart
at kjende det Behagelige, og har grebet det med
Begjærlighed. Han er flittig ved Claveret, men kan
ikke lide Sang; han-siger, at usatt skal ikke skrige
faa hoit. Meest nddannet, eller meest irritabel sp-
nes hans Folelse at vare, da han, desuden vant
til den stotste Reenlighed, ængstelig undgaaer alt
Stod, for sine Kladets Skyld, og ved at fole sig
for med Hænderne, kotnmer det endnu novede Øie
tilhjelp, f.Ex. forettd han fatter sig paa en Stol.
Rettelser i No. 69«
ti, Lin- 2, han, tae: hun.
Cpalte
— - — 3, ligeledes.
Iorsendes , isolge songelig alleenaadigsk Tilladelse,
s-.
med Postea overalt i Danmark og Pettugdommerna
Dette llaeblad udkommer bore Mandas og Faders, og
avartattter. I Provtndteknr er Milen 1 sendte-. 3 Mi. gzs i
vindsernefpaa samtlige wasteompteirer·
—-
kildringes Subioridrnterne her i Staden sok i piddlr. s sikk. S. og T.
. selv auartuliter. ·
Frateaedetie fra Siiviertotionen snevre udgioerrtt te Dage tak det nn Qvartals Beadndelies
Sndlertption modtageo boe lldgiveren, og ivre-
Btdtas til Sndwllelfe i Blodet dedee astroerede boe ttdoiveresi, døende paa Olnruet ak Oldnnrataadeu og Fortrinltroedet
Ro. reis, anden sni.
stolt det piretteue I. Hestrup Schuisi songelig og Uaioeesitetesksogtrpkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>