Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medlgeret ass. t- Helt-teg.
Ne 71.
udglvert af Ferdinated petntzlan.
In Hverdagsqyintorie
—-
llL
Saaledes gik, oan lidt Forandring nnr, hver Dag i
tnin Vendt Hjem. Altid den samme Uorden og Uro-
den uopherlige Svaing vae Flader, Kraven savner
o.f·v., fvrn om intet andet i Verden var tll end Pont og
Moder- altld det samme Gnieri l alt andet. Kun
i dette Stylle og i hvad der ellers gav en forsten-
gelig Glands, var mon itte neieregnende med Ud-
gioterne; tnn dette allene fandt man, var Penge
og Moie verd. — Hr. H. var, sont jeg snart
bemærkede, en Mand, der aldrig spildte ttnvttige
Ord, aldrlg blev hidsig, men noar han engnng hav-
de en bestemt Villie, forstod at fntte den igjennem.
Jeg tog mig imidlertid vel iagt for ltte nt tilbringe
stere Titnee dee i Huset, end den nodvendige Hef-
lighed og Opmærksomhed strengt ndteeevede· Jeg
oae i nogen Tid, fotn Een der Dagen i Forveien
har naeret til et Driftegilde, faa tom og forvirret
iHodedet, at ingen fornuftig Tante kunde stode
Plads der. Jeg havde mange Forretninger; ieg
fordybede mig l dem, og nndfloede at tnnte paa
mine egne Anliggender-
En Manaedttid efter min Hientlomst, dn lrg
en Middng var indbndtn til at spise hos H·s, hav-
de seg forstaffet mig nogle comediebllletter, sont leg
haabede oilde formie Husets Damer og desuden
lette mig den Lidelse, evig at osre i Selfcad tned
de mig nudstaaelige Veninder fom aldrig manglede
der. —- Men svntes det altid der i Huset fem one
en Niese drev stt ondfladtfnlde Spil- faa vor det
den Dag ntt reent en Toge Brehei Dog. Uagtet
man vidste at vi flttlde ilede iClttefpillet for at
faae en god Plade, tom vi dog lsse tilbords ferend
Klotlen fem, og da haode Ioltevige og sat saale-
des samlnenfoaerget sig, at den halve Mad var re-
get, den halve stlaalen, faa nt vi bogstavelig reiste
os fra Bordet uden at have nhdt det ollerringeste
nden et Glas Viin. Dette behagelige Gilde blev
endnu forhøiet derved at Hr. H. var forstenet og
mod al Sædvane geraadede i en heftig Ordstrid med
stn Fene om to Værelser fom han havde leiet i
den svre Etage til at modtage fin aeldste Datter
fom han ventede til Foraaret. —- ".Hutt flal have
«det font hun er vant til ,’« fagde han, "og hun flal
.fore Hnuvvnfenet, leg er tjed af dette 2evnet." J
famme Øieblik formildende fin Tone, tilføiede han:
«’Dee er Tid, Moder, at Dn faaer mere Ro og
Frihed. Forstaae mig retl jeg mener ikke at Du
er en gammel Kone; tvertimodl Du er endnu ung
og ftnnl, i mine Øine, men da nn vore Pigebstn
ere oorne, faa tilkomme de hun-lige Forretninger
dem. Dette siol fpe vaa fit Udstor. Mnia flal
store Hrtuvonsenet. Hun forstaaet at indrette et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
