Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hund sont det bar vare, det har hun tart hos sin
Morbroder, han forstod at leve og han forstod at
spare paa den rette Maade." —- Med en Veemo-
dighed ieg aldrlg for havde bemarket hos ham, tog
han sit Glas, og som han vilde drikke den Afdodes
Miuui, svingede han det, og i det han tilfviede:
«·Og hvad forstod han ikke ?"’ satte han Glasset til
Laberne, og sagde: »Gud gloede ham i sit Para-
diiti« og tomte Glasset med Taarer i Øinene.
Fruen taug lidt, derpaa sagde hun: »Ja lad knn
Maja sore Huusholdniugett, hun har ingen Talen-
ter der kan adsprede hende, saaledes som Jette har."
- »O hvadl Talenterl’ sagde Hr. H., «jeg blaser
ad de Talenter der ikke gjore Livet behageligere,
men kun ere at betragte fom Skueretter uden Liv
og Næring. Har Maja ikke Talenter? —- Hutt
svager jo, iblandt andet, sont en Sirene." «-
"Som en Sirene, Fader?" udbrod Dette leende-
-·’kan Blomster synge? Det har jeg aldrig hort sor."
— "Ia der have vi strar en Prove paa Irttee gode
Opdragelse ," raabte Faderen, "jeg skulde ikke sige
det i hendes Forlovedes Narvtrrelse, men den tykke
Uvidenhed hvori vore unge talentfulde Piger nu-
omstunder opvore, er mageloe· De kttnne ikke sor-
skaae et Digt, ikke et Maleri; de lare iskolen
Geographie, Historie, Sprog og Gud veed hvad,
men de kjende hverken Himiuel eller Jord, Bibel-
historie eller Mathologie; de piatte fransk og tydsk,
og forstaae ikke en Bog i disse Sprog. Kan Du
huske, hvorledes Du ophøiede Jetteti Forstand og
gode Hjerte over den Bevergelse hun havde viist
paa ildstilkingeu ved at see den deilige Gruppe af
Thoroaldsen« der forestiller Ganytnedeti og Jupiters
Ørn? Httn sagde, det maatte vare den unge Na-
poleon; hendes Veninder vare af samme Mening,
og de grad allesammen af inderlig Rarelse." —-
Fruett var vred og vilde til at svare, da i det
samme den sorgellge Efterretning indlod, at der in-
tet var at faae fra den naruteste Restauration, hvor-
fra man havde villet hente Erstatning for Mid-
dagernadeni Tab; og i det samme gik Dererr op,
et Postbud kom ind, og med de Ord: «Velsmagende
Maaltidl" s- der under disse Omstændigheder na-
sten klang som en Sareatiute — leverede han et
Brev til Hr. H. Da denne i Hask havde gienr
nemlobet dette, opklaredei hans Ansigt. t’kdet er
sra Masa, sagde han: hun kommer bestemt til
Foraaret." Derpaa reiste han sig fra Bordet, vi
andre fulgte hans Exempel. Han nærmede sig til
sin Kone, sagde nogle venlige Ord, som til Und-
styldniug, kyssede Jette, og da det var allerede langt
over Comedietid, men Damerne dog vilde gaae der-
hen, fulgte baade han og jeg dem, siassede dem med
megen Moie en Plads til at see, hvad der endnu
var tilbage af Skuespiller, hvorpaa jeg efter hans
Indbydelse fulgte ham til en Restanratiou, hvor vi
lode oe give et eget Værelse. Ved dette lille Maal-
tid var Hr. H. den elskværdigste Vert, opramt og
lunefuld som jeg aldrig tilforn havde seet ham.
Tilsidst lod han vi give en Fleste Champagne, og
da vi paa begge Sider bleve oplivede og aabenhjere
tige, sagde han: «Jeg har endnu ikke gjort Dem
min Undskyldning for detr Mangel as Hastighed jeg
viste ved ikke at svare paa Deres Brev, hvori De
begjeerede min Datter. Miil Katte vilde strar svare,
og jeg veed ikke selv, hvad der afholde urig. Jeg
bekjender det for Dem, jeg foler mig strafvardig
mod dette Barn. Min Kjærlighed til min ferste
Kone og den Datter som ligner hende ·- thi en
Ungdotue Overilelsr gjorde mig anden Gang til
Mand og Fader — havde giort mig ligegyldig
og forsommelig i Henseende til tuin yngste Datters
Opdragelse. Men Naturen og Skjrebnett have vir-
ret bedre end jeg. Jette ee en god Pige, og ved
Siden af en Mand som Dern, vil hutt blive en
brav Kone, det haaber jeg. — Siden jeg har lart
Dem noiere at kjende, bliver de mig med hver Dag
tiarere. Jeg soler at ieg vll elske Dem som en
San, og haaber at De er udseet til at gjare min
Uret god igjen. Ogsaa er det mig en stor Trost at
tanke, at naar Doden engang kalder mig, lever
der i Dem en Broder og en Beskytter af min
Nasa, min stakkels Pige, forladt af den Mand
hun elskede sra Barndommen , og beravet sin fader-
lige Ven, der elskede hende faa hoit." - Han soee
med Haanden over Panden, saae paa Uhr-et, sprang
op og sagde: "Det er paa Tiden at vi hente vore
Damer fra Comedieu." —-
Jeg syntes at denne Samtale virkede beroli-
gende paa mig. Jeg fandt mere og merei min
tiltommeude Svigerfader en Ven og et kjart Sel-
skab, der sorsodede mig mangen nasten uudholder
lig Time i hans Hun-. Ogsaa Fruen, med alle
sine Svagheder, var altid blid og godmodig imod
mig. Jettee Vasen blev mig rigtig nok med hver
Dag mere ubehageligt; men paa den anden Side
gav hun mig saamange Prover paa sit gode Hjerte-
paa den Hengivenhed hvormed hun stræbte ligesom
at glatte mine mister, at den Tante at brod- et
Forhold, der kun var Frugten af en tusinde Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
