Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vaagner ved Forestillingen om egne Følelser, har
han faaet en dyb Afsky for at odelagge eller bryde
noget itu. Da hatt pegede paa en Rose, sem var
ganske visnet, og man pillede Bladene af den, mis-
bllligede han deti hai Grad, og forlangte, at man
sknlde lade være at bryde den. Da man viste
hatn en Bygning sont man havde begvndt at rive
ned, dadiede hatr ogsaa dette. Men da man spurgte
ham, om han da ikke med Fornoielse havde aflagt
sine gamle Klader« og taget de nye paa, som Hr.
Borgermesieren havde forceret ham, og da man, ef-
ter at han havde bejaet dette Spørgsmaal, sagde
ham, at man gjorde ligesatr ved Huset, saa billigede
han det, og rokke-, at man gjorde det nye og smukt.
Han er tneget begjnrlig efter at opsøge Gjen-
standenes Kjendemarkeh for derved at iagttage deres
Lighed og Ulighed. Endnu er, med Hensyn paa
Udviklingen af hans Sandser, at bemærke, at han
adskiller de forskjellige Indtryk af det llbehagelige,
blot efter deres Grad, ikke efter deres Qnallten
Saaledes siger han, saavel otn at brarnde sig, sotn
om at indaande en alt for stærk Lugt: det gik-t-
ondt. Da man l Kjøkkenet viste ham den brav-
dende Ild, fortalte han med et smerteligt lldtrhk i
Ansigtet, at han hos sin Fader tsaaledeo kalder han
den Mand hos hvem han boer i Ntlrnberg) havde
rort ved Ilden, og at det havde gjort ondt, og at
hans Fader havde sagt ham, at man ikke maatte
rare ved den.
Hilhouettm
V-
iste See-· dsl.
Tolvte Silhonette.
Ben Fornemme.
sso er bleven en fornem Mand; han er kommen
i Rangforordningenz og derved har han opfyldt
sitt jordiske Bestemmelse. Hans Fader var Garver
og vilde holde Sennen til sit Haandvterk; men den
unge fPode bar sig saa dntnt ad, at man snart op-
dagede, han havde hverken Vittighed eller Forstand
ttl at blive Barnet-. J et Familieraad blev det be-
sinttett det var bedst at lade ham studere; og dett
Plan fulgte man. Usfo, som ikke kunde ltere Gar-
vertet, leerte i den latinske Skole otte Aar paa at
blive Student, kom til Universitetet, og tilbragte
der tre Aar. Efterat have betragtet Embedsexa-
mens Harfter« reiste han hjem igjen til sin kjeere Fa-
der, reldre, men ikke klogere, ikke mere dttelig til
noget Erhverv. Faderen bandte over de Bekostnin-
ger, disso havde forvoldt ham, og Moderen maatte
tage sig af Sonnikem Hun brugte ham til adskil-
lig huuslig Gjerning under Stnepigeno Veiledning;
bedst Nytte gjorde han, ved at passe og fore Gaar-
deno Smaakreature. Endelig dode begge Forret-
drene, og den ovrige Familie maatte forbarme sig
over llsfo, at han ikke skulde snite ihjel.
Han var jnst iseerd med at tage Urtekræm-
mer-Examen, for at gifte sig med en skikkelig Bor-
germands Datter og seette sig ned i Byen, da Om-
stændighederne pludselig forandrede sig. En rig
Slagtnittg iTrankebar dode og efterlod ham en
anseelig Formttez detr kom heldig gjennem Skifte-
rettens Hænder og i han-. Fra den Dag af gav
han sine forrige Frattder og Urtekræmmereno Dat-
ter en god Dag; han folte sit indvortes Kald til
at blive en fornem Mand, og bestilte sig en Raadsr
Titel. Denne Titel havde fra Ungdommen af see-
deles behaget ham, og hvad han dertil savnede i
sit Hoved, det fandt han i sin Farttero Pengeskriin.
·Han troede, at den, som har Duelighed nok,
tit aarlig at modtage tre tusinde Dalers Rente og
til at gaae med Sporer, ogsaa var dnelig nok til
være Raad; og deri havde Manden Ret. Han
troede videre, at den, som har Raad til at kjobe en
skal-et og fire Heste, har Ret tit at kjore i Kare-
ten; og deri havde han ogsaa Ret.
Men han har ikke Ret deri, at han gjor Næse
ad sine Frander, der forhen sorbarmede sig over
ham, og kalder dem gemeent, usselt Pak. Han
har ogsaa lagt sig et alvorligt og dnbsittdigt Ansigt
til, som var han en vigtig Mand, der havde meget
at bestille; men det er urigtigt af ham; thi han
har nu mindre at bestille, end dengang han passede
Honsene. Hans vanskeligste Forretning er, at ordne
Kjokkenseddelen og asrette sin Pudelhund; han har
sporet en god naturlig Forstand hos den, og tit
varet sristet til at betragte den med en lille Mis-
nndeise.
llsfo kan nok ilde, at man erindrer ham om
hans Studenterdage« men han er forresten ingen
Ven af Lærde; de Folk bilde dem ind, at de have
Fortjenester, og han forsikkrer, at han aldrig hae
snndet nogen Smag l det Tvi, man kalder Viden-
skaber; han har, paastaaer han, tidlig meerket hos
sig selv, at han var fodt til noget bedre end en
Skolefur eller Glosebog. Som en fornem Mand
beskytter han alle de Kunster, der behage ham, s.Er.
Knnfrberidere, Taskenspillere og Liniedandsere. Om
andre Kunstnere siger han: at de have for mange
Indbildninger og Nykker. Poeter kan han slet ikke
lide, og foregiver: at Fanden selv kan ikke forstaae
deres Beto.
Usfo har giftet sig, for at faae en Kone, der
kunde fore sig fornemt op, og deri har han havt
meget Helt-. Fru —- Raadindett holder den sor-
nemme Stads meget godt vedlige i Huset, og har
bragt ham iForbindelse med en Hob fornemme Fat-
tere. Hr. — Raaden har kjøbt sig et Landgodo,
for at fore sine Stadsheste; men han bander nu
daglig Amtsforvalterert, der slet ingen Resveet viser
mod en fornem ·- Raad, der har saa mange sor-
netnme Fratere.
Idsfsslssi - lfscge Iosgelig allernaadigst Tilladelse, med lIiosken overalt i Danmark og Hertttgdsmmernr.
Trykt hos Diteeteue I. Hostrtev Schntg, magelig og uafversiteto«Bogtrvkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
