Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
RUQ.
Kjøbenhavns
flydende
t
t
ll
.-
Mandagen den sss September.
gift-samt ct IL« a. Hest-teg.
En Inderligste-Historie
—
17.
I nogle Dage haode leg eteret paa Landet. Jeg
som om Aftenen tilbage til Been og efter Pligt og
Skyldighed oo til min sortooedr. Efter de ferste
Hilsener raabte Jettet "Den foenste Seier er tom-
men. Kom og lad mig presentere Dig for hende.»
—- Htm trat mig med sig op ad Treoden og aad-
nede Det-en til et Varelfe, hoor —- ieg oeed itte
at forklare det, men det fontei mig at den blotte
Luft der oar anderledes at indaande. Den forekom
enig fem giennemtrangt af Vaarens Dnnster. Her
oar faa ziirligt, faa roligt og flille, fem om dette
lille Værelse oar et Tempel. Et Fruentimmer sad
oed et Bord, med en Stjartn for Lofet, og stred-
fom det somt-, ganfte fordybet i sig felo. Jette
haode lttltct Deren meget fagte op, eg flak Hede-
det lnd, tilligemed mig. Endelig raadte hun: «Majai
her er ieg med min Kinreftel» —- Den strioende
Dame forang hurtig od og tom ei imede. — Dette
var da Majal — hvor forskjellig fra min Forestil-
ling om hendel Det ear en lille Pige, oderfi fiin
og let af Bygning, hvis ungdommelige, barnlige,
muntre Udseende, fentee ganfte at rede paa det
Navn han bar, efter den Notnphe fem fedte den
lldgioen af serdinnnd prinnlan.
letflneende, hnrtige« veltalende Ond, der l Lidet og
Deden fedner Menneskenes Sild-dem og efter den
smilende Soraartmaaned« fotn er hende helliget. Jeg
gjorde tindsthldning for at hade forstyrret hende l
at stride. Hun foarede med en Stemme, heie Veie
tlasg gik mig ind i Sivet-, med den fonore Ar-
eent af seer Nat-deri Maane Sprog, endntt for-
fllennet oed en Blanding af den danfke Udtale:
Eller-! Posten gaaer ferfl imorgen, faa kan leg
flride hjem. — Hjem? det oae ilte oel fagtl Nei,
her er mit Piem hos mine cgne." Og med diefe
Ord tog httn Jettee Haand, tenltede den venligt
og fulgte ned med ot. — Den hele Aften kunde
feg itte oende mine Øine fra dette nhe Sen. —
Jeg tantte paa Antone Yttring: «See hende farsti
ingen Ord bestrioer hoad hun er." Thi det fem
udgjorde hendes Stjenhed« det fem ingen Ord sande
udtale, var et besynderligt ildtrgt i hendes Physioge
nemie og hele Versetu noget saa fjetlfnldt, fem paa
eengang udtrykte Forstand og Fromhed, deb Alvor
og Blidhed. Hun ear rigtig nok ingen regelmtetk
sig Skjonhed, men intet Finere, Yndigere lttnde
findes, intet fem mere lignede en nys udfdrnngen
Blomst. Hendes hinemeidlnae Dine vare ikke store,
eller eed feeste Øiekast stjenne· Men medte man
ditfe Øine, ear det fem om ntan faae et Glimt af
en høiere Natur. Den feeedeleo lille Mand var
ndmtrrlet smitt, omfoeoet af de nndigste Trap, og
viste te deilige Perlerader. Den aedle, fneehoide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
