Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
RS 80.
Kjøbenhavns
flpvciidc
Mandagen den st-
Redlgeret af I. L. Hriberz
Nummrr Segl-.
ll.
Jeg pakkede mine Sager ud og indrettede mig som
jeg var hjemme, jeg gav mig tusinde Ting at be-
stille, men Tiden gik sin Sneglegang, Viseren rol-
kede kun umarkeligt frem; for Kl. s tændte hun
vist ikke Lys, sor kunde jeg ingen Regning gjsre
paa at saae hende at see; ud gik hun aldrig, det
havde Pigen sagt mig, og fra Ki. 12 til 6 ere 6
lange Timer, saa gode som 12 naar man venter
med Utaaltnodighed. Paa No. 8 var alt stille, ikke
en Lyd forraadte at en Moder og hendes Barn
boede der-. maaskee begge sov for at indhente hvad
de havde tilgode af, Gud veed hvormange, savn-
lose Retter. Jeg forholdt mig saa stille som en
Ddd for ikke at forstyrre de Ulykkelige, og forban-
dede af ganske Hjerte de raae Stemtner, som lode-
ligen hørtes op fra Skjantestuern Hvad man al-
lermindst gider hore, lytter tuan alligevel ofte meest
efter; saaledes gik det ogsaa mig, og jeg anstren-
gede mig ordentlig sor at bringe en fuldstændig
Menittg ud af det Chaos af drolende Brænderiinsx
stemmer. Det var næsten umuligt, alligevel blev
jeg usortroden ved at lhtte og horte —ja ved Gud,
jeg horte det tydeligt, at Verten sagde: «Paa No. 8
— Staaddere — hele 30 Rigsdaler — Politiet."
Nu fulgte en drol Eed, og Stoiett gjorde alt utjen-
ttdgiven as Ferdinand priruzlan.
deligt; men jeg havde hvrt nok for at vare i den
dodeligste Angst-. Jeg styrtede ud as Huset, lib,
mere end jeg gik, til den modsatte Deel af Poen,
hvor en Mand boede, der ofte havde staaet mig bi
tned Pengelaattz den gode Sag gjorde mig velta-
lende, og en halv Time efter stod jeg igjen paa
Gaden med so Rdlr. og en god Slump velmeentc
Formaninger. Jeg foer op paa mit Bereelse, strev
med fordreiet Haand i en Convolut: «’Jeh komme
selbst bald tvieder auz Stettin,’« drod mig ikke om
det var godt eller galt Thdsc, som ellers altid var
mig en mislig Sag, naar jeg skulde tale eUer skrive
det Maal , lagde 30 Rdlr. indeui, adresserede Bre-
vet til Verten og lod det bringe ved Fodposten,
som jeg aandelas sporedr op efter Lyden af han-
Klokke. udmattet kastede jeg mig paa Sophaen i
No. 7, for at udhvile mig efter denne voldsomme
Anstrengelse: jeg var uendelig vel tilmode og mis-
undte den tytte Vert, som stulde see hendes Glade
over den noentede Frelse. Langsomme og tunge
Trin lode op ad Trapperne. Verten traadte lud
paa Ro.8, og anstrenge-de stg af al Magt for paa
ravgalt Tydsk at give hende at forstaae at nu kunde
hun blive i god Ro, da der var kommet Brev med
Penge; jeg harte hende sporge med taareqvalt Stem-
tne, om der intet Brev fulgte med til hende; horte
hendes Suk; hvad vilde jeg ilte have gioet til at
jeg kunde have seet blot eet eneste Glimt as hende
selvl For forsle Gang i mit Liv etrgrede jeg mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
