Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Solene klare Lok, den eneste Hindrittg i dette
Øieblik for min Lyksalighed.
Dagett krdb langsomt hen-, for havde jeg al-
drig meerket Tidens Stram uden i dens stcerke Fald,
iDage, Maaneder og Aar; de enkelte Draaber,
sottt stadigt rinde os forbi, og somi vort Indre
skabe Tanker og dantte Billeder, detn havde jeg al-
drig for betneerketz ntt faldt hvert Seeuttd derimod
sotn en iiekold Draabe paa ntin varme Sjel, og
jeg befandt tnig i dett santtne Forfatning sont en
Syg, der i Feberheden venter paa det kjolende Lee-
gemiddel. Intet er piinligere ettd den erkeslosc
Venten. Endelig morknedett det-, Pigen bragte tnig
Lys med en Vemerrknittg over det infatne Regnveir,
jeg havde stet ikke horr det; htm betingede at Ilden
var gaaet ttd og Kakkelovnen iiskold, jeg havde slet
ikke meerket det. Naa, min gode Ven, sagde jeg
til mig selv, da hutt var borte, du er ttok ganske
artigt forelsket? Det har ingen Nod, hviskede mit
eget Jeg, det er kutt Medlidenhed, Cheistenkjaerligx ·
hed, man bar staae sine Medmennesker bi, manj
bar jo dog engang imellem gjore Noget for Guds
Skyld. En Stoi i Sidtvterelsct afbrød min Selv-
eonversation, jeg stttkkede Lyset, aabnede forsigtig
det tilstoppede Kighul, men der var endnu ganske
mørkt. Det lille Barn greed og hostede, Mode-
ren tvesede paa det, og talede af og til et Par
uforstaaelige Ord til det. Hun havde formodentlig
taget det ud as Sengen, og gik op og ned ad Gul-
vet med det paa Armene-. Gud skee Lov og Tak-
endelig bragte tnatt hende da ogsaa Lys. Ntt be-
gyndte min Dag; jeg veeg ikke fra Væggen, men
jo langere jeg stod der, jo mere forelsket tneerkede
jeg nok at jeg blev. Den loksalige Thdsker der var
Fader til det yndige Barttl Det blev atter lagt i
sin lille Vugge, Moderen sad ved Siden af det og
saae erngstelig paa det, men intet Spor af Glade
var at see paa hendes blege Kinder-, ikke engang
den Trost havde jeg for mine 30 Rdlr., for min
megen Loben og Rendett. Saa egoistiskt er Men-
nesket, jeg gjorde Fordring paa at blive beteenkt
med et mildt Ansigt, og ændsede ikke at maaskee en
storte Sorg i dette Øieblik nagede hende, end Skræk-
ken for en haard Vert. Muligt var hendes Barn
sygt, det havde hostet ntesten hele Dagen, et Barn-
Liv er en Moder ntere veerd end alt Andet i Ver-
den, og min Naboerske var i satttnte Øieblik sor-
soaret, sotn hun var anklaget. Min hele Vrede
faldt paa Thdsteren, som kunde have Hjerte til at
forlade saadan en Enge-l, selv om hun var en sal-
den Engelz jeg udgjod i mit stille Sind al min
Harme over hans Ferraderi, og onskede at han
maatte blive til evig Tid i Stettitt, siden han dog
nu engang var bleven saalange borte, ja jeg on-
skede det virkelig af ganske Hjerte, og ikke engang
den lille straalende Arvittg var istand til at formind-
ske min Forelskelse-; Gttd veed, med hvilke Djæ-
velsknnster Forføreren maaskee havde bedaaret hen-
de; tnan behovede kun et eneste Blik i hendes uskyl-
« dige Oie for at see at hint ikke henherte til de sor-
kastede af sit Kjett, og Hun eller Ingen, var
dett eneste Tanke jeg klart var istattd til at fatte.
J ville maaskee lee ad et ungt Menneskes Galskab,
der uden Formue, ttden Udsigter forelster sig i ett
omreisende Aetrite med et ttyfodt Barn, og tænker
paa at gjore Umuligheder, men jeg kan ikke hjelpe
Eder-, jeg var dengang virkelig saa gal.
Hvorfor dvæle længere ved de utallige Smaa-
ting, der ere saa lidet for den ligegyldigt Tilhorer
og saa uendelig meget for den forelstede Tilskuer-:
nok, jeg veeg ikke fra Vugge-t, og trykkede med
hvert Minut Pilen dybere ind i mit Hjerte, og
da Vægteren raabte Tolv, stod jeg der endnu, halv-
blind af den bestandige Stirren, men uendelig lyk-
salig i Beskuelsen af ntin yndige Raboerste. Hele
Gjastgivergaarden laae alt i den dybeste Savn,
de errlige Forpagter-o og Forvaltere rundt om os
havde stttkket deres Lys. ngtertte paa Gaden skin-
nede heller ikke mere saa klart ind til mig; da har-
te jeg ganske tydeligt et gjentaget: ".thi Hmk«’
fra Gaden; min skjonne Naboetske dreiede sont elee-
ttireret Hovedet tttod Vinduet, jeg hetste hende
aabne det, saae Trakvindett bevæge Flatnmen af
Lyset frent og tilbage. Der lvb en kold Gysen
igjennem mig, dette thdede alt for meget paa en
hemmelig Forstaaelse, maaskee endogsaa en hemme-
lig Satntnenkomst, Skinshgen overfaldt mig med alle
dens Furier, og jeg velsignede det forste Kighttl, jeg
i ntin Iver i Gaar havde beret, og som nn gav
mig Leilighed til at iagttage Forreedersken i enhver
Krog af hendes Smnthul, thi da hun beboede en
Hjerttestue, vendte hendes Vinduer ud til en anden
Gade end mine, og det var mig saaledes ikke mu-
ligt at faae Øie paa den Talende. Jeg skyndte tnig
at aabne mit Kighnb Med Legemet halvt beiet
ttd af Vinduet, talede min Skjantte hviskende ned
mod Gadett, men jeg kunde intet forstaae, ktnt horte
jeg til min store Glade at den Stemme der svare-
de hende, ingen Mandsstemtne var, det var en af-
afskylig, skjærende Fruentimmerstemme, der forekom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
