Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
me under Vinditet lod sig et Par Gange hore, men
den foruroligede mig ikke mere, thi deels var det
ingen Mandfolkestemme —- tnaaskee hendes eneste
Veninde, sotn bragte hende Trosl i hendes Eensom-
hed —- deelt havde jeg paalagt mig selv som en
Straf for mit belnrende Forraederl ltie at efterstr-
ste denne Hemmelighed, som hiin selv snskede skjult
as Nattens Stor. Himisolkene vare vante tll at
see mig bestandigt hjemme, jeg havde lvselig hensa-
stet at jeg var kotnmrn ind fra Landet for at sor-
btrede mig til den nnrforesiaaende inedieinste Eta-
tnen, og det gjorde saaledes ingrn Opsige, at jeg
holdt mig indelnkket paa mit Værelse.
Qtlhottellen
VlL
Fjortende Silhottetre.
DM XMWMIQ
et skulde slet lkle forandre mig, otn jeg en Dag
hvrte sort-lle: nn har tnan opfundet, at destillere
Solstraalerz hvilket giver en meget eegte For-gold-
ning« udett dog egentlig at give Guld. —- Ieg veed
nok, mine Herrerl at De itte ville troe det; nten
see engang Hr. Mener-, hvor alvorlig han staaer
og betanker« hvilkett Guldstned han fkal henvende
sig til, for at faae noget af den sorgvldning at see.
Der lases i ....Avie, oversat af·den jaoanc
ske Menitrisr eller den thibetske Iagttagere «Man
har nu opfundet et Middel til at haerde de Jlisthkk
str, man kan udstjiere af Polarbjergene, saaledes
at de hverken sinelte eller forvittre. Det ee natur-
ligt, at denne Oosindelse vil have en vnsentlig Ind-
flydelse paa Bhgitingoknnjken, sont baade vil vinde
l Varighed og Skisnhed. Man haaber, at ved den
tnegttt Slo, sont ntt vil blive hentet, vil den nord«
tkesllige Giennemfart meget blive lettet. Det er
knn at befrygte, at Jisbjornene og llxtvalfiskene ville
blive meget uroligt ved de Indgreb, man net vil
gjort i deres Rige."
Hr. Maries tager alt dette for gode Varer,
og betanksont overveier gan, hvorledes han skal saae
sig en Aetie l den sit andet, der lover saa store
Resultater-
Der er intet Menneske, man med mindre llmage
katt saae til at lobe April; fort-l blot, at der kl-
der en Kat forbi oaa en Nerv, saa lader han strax
ttd for at see de Seier-; han kommer ind igjen og
beklagert at den havde rldt saa stsrt, at han ikke
mere kunde see den.
Enhver omreisende Qvassalver finder ubetinget
Tiltro hoe Moeno, bliver lovoelset og anbefalet
af ham. Enhver meget lovende nok saa viudig Degn-
der blot sretnsigei med en vid Fasthed, vinder hans
Tillid, og han er flrar beredvillig tll at glve sin
Attest paa, at Qvatsalveren kan udrette alt det,
han lover. Man finder den flakkende Virtuoses
Brevtaske beriget med slige Mester-
Saasnart Daetoten, forsonet med ndenlandfke
Titler og Diolontee, har begyndt at udkrantme sine
Kunster og Elirirer, saa lober Maries omkring tll
alle sine Betjendte, der lide as gamle Svagheder
eller uleegelige Sygdomme, og caader dent til, at
benette sig af Mirakeltnanden« for han reiser bort
igjen. Han kan, forsikkrer Marie-, saae de Blinde
tit at see, de Dove til at horr, de Halte til at
gaae. Han anforer uden Snaksomhed Ere-titter
derpaa, og hsrei med Opmartsotnhed as hoskeriske
Damer, og af Mand soin gjerne vilde bruge de
Kraften, de lange have savnet. Man maa ikke
sige Mod-u- lntod hert, thl saa bliver han vred og
beskolder en for: at tttan er en vartlsk Ven as den
ordentlige Lege. Seer han omsider, at ved Qvak-
salvereni Behandling et ubetydeligt Saar er blevet
tll Flftel eller Kraft, en ringe Svaghed til en far-
lig Shgdontt — Ja, siger Mono, hvem skulde
have troet detl og strax gaaer han hen og troer no-
get andet.
Denne Lettroenhed har uvaatvlvlelig sin Grund
i Mangel paa Evne, til at kunne begribe det For-
nuftige, at kunne seette Aarsag og Virkning i or-
dentlig Forbindelse med hinanden. Denne Mangel
er som oftest forenet ined et Hang til at troe det
Utrolige, at forstaae det Uforstaaelige. Slige Folk
burde lkke besatte sig nied Philosophie, men det
er en besynderlig Vending, Charaeteeen har tar
get hvo nogle Mennesker. at de just have nteesi Lyst
tll det, hvortil de mlndst ere ovlagte. Moeuo hav
gjennemgaaet alle philosophiske Systemer, og troet
detn alle. Han har fundet, at enhver Forfatter
har idetmindste havt Ret l een Ting, nemlig: at
hans Formand itke havde Ret. —- Fretnftaaer der
en Person tned ei berontt Ravii og paastaaet: at
to og tre gjerne kunne undertiden onre jire eller
see; saa stger Moruo: "ja der kan man feel det
er dog herligt, at leve i saa oplyste Tider; sllgt
havde man ikke kunnet bevise for hundrede Aar sidenl
Og Manden inaa jo dog selv vide, hvad han siger."
Hr. Mon-ny veed ikke, hvor meget privileger
rede Folk tar sige, sotn de selv hverken meste eller
forstaae. — I Theologien har tnin Ven sjelden an-
den Menitsg end dert, der er i Moden. Han givet
altid den Ret, soin har det sidste Ord, eller skriger
tneest nsorskainniet. Det Morijko Foevantskab er
baade fornemt og taleigt.
sorltndes , lkolge tvagellg alternaadlgf Tilladelse ,
t-
tnrd pvsttn overalt l Danmark og dertngdsasmerne.
Dette ugedtad udkomme besee mandan og Fredaa
avatrsltter. vatsdsernt er Prisen t Udtr- s Mik.
otttdfeette paa antttt e dettes-tretten-
pldrsg tll Iis
sto. ret-,
—
og kilhringets Cnbsaslbenterne brr i Staden sor i slbdlr· ( Uk. S- Vs T
Senere-dette lraikskdlktzjlsk omashttdeers Ud O l der s artalo seavsdttse
inra sne iveeen « aga or tav o «
ills l plsdtk dem Aflan hat UdclvereA Jer-de eau Ocisriiet af svsiratgadks og dem-tilste-
ckl s os -
stivt-rettere modtager deb udglvtren« og ivre-
cthkt hos sleeetene I. Hestene Schultz, songeltg og Universitetessogttdkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
