Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NMU
Kjøbenhavns
Fredagen den
rod-
Siedigeeet af I. L. Heiberz
Nummer Opv.
llL
En Morgen fortalte Jacobine mig at Jolkenei
Gjastglveegaarden slere Gange om Natten havde
hort Stol udenfor paa Gaden, og Stemmer ta-
lende med den tydske Dame paa No. s, det kunde
aldrig gaae rigtigt til, og nu havde Gaardstarlen
besluttet at stdde oppe om Natten for at veere Bag-
teren, som alt var underrettet derom, behjelpelig
at gribe den talende Person, som en forstyrrende
Lediggjeenger, og lade ham slebe paa Raadstuen for
at gjore Ende paa saa mistænkelig en Sommer-, der
let lunde bringe Huset l ondt Rygte. Jeg vogtede
mig vel for at rsbe, hvormegen Deel jeg tog i
denne Efterretning, men besluttede strar at meddele
Sofsi den, tilbyde hende, saa skaansotnt sont mu-
ligt, min Bistand for at forebygge Ulykke, og bi-
drage, hvad der stod i min Magt tll at forekom-
me de Sammensvornee statnmetige Plan. Den stak-
kels Sofsi slod netsten hen i Taarer, og mine gjen-
tagne Venner at fatte Tillid til mine Hensigter-;
Reenhed, at betroe mig saameget, som var nodven-
digt til at forebygge den Qvstgt en saadan Stene
maatte gjort, mine Forsikkringer hvor gjerne jeg
vilde vove Alt for at tjene hende, vare ikke istand
til at standse hendes Graad. Hutt gjentog at hun
var og blev ulotlelig og ingen Udveie oinede i sin
Udglven as Ferdinand prlntzlau.
Fortvivlelse. Mit Hjerte var feerdigt at briste, jeg
kunde kun gjentage, hvad jeg alt engang havde sagt.
Det er baade vist og sandt, at man kun behover
at forelske sig i en Hottentotterinde for inden kort
Tid at tale flydende Hottentottist: Kjerllghed loste
min Tunge, og jeg talede Tydsk med en Veltalen-
hed, som forbausede mig selv. Medlidenhed og
Deeltagelse ere en absolut Nodvendighed for den
menneskelige Natur, den oprareo ved at staae alene,
det er en Krantelse af den hellige Gave, som Gud
har nedlagt i vore Hjerter, at gaae Ulykken kold og
folesloo forbi. Min Omhn og min Deeltagelse
rakte hende, det var den forste varmende Straale,
der t lang Tid havde treengt ind t hendes Rum-
mer, Nodoendigheden af at gribe til virksomme For-
holdereglee gav hende hendes Fatning igjen, og vi
overlagde ntt hvorledes vi stnlde forhindre den fo-
restaaende Allarm. Stammende og rødmende for-
talte hun mig at den gamle Kone, hvis Stemme
Foltene havde hert, havde bragt hende Budskab fra
den eneste Slngming hun havde her i Landet og
her i Verden; «Min Soster," tilfoiede hnn hur-
tigt, da hun saae hvorledes dette ubekjendte hem-
melige Slægtskab dreo mig Blodet i Kinderne,
»hun ligger lvg tlle langt herfra, og den gamle
Kone kan kun bringe ntig Efterretning fra hende
seent om Aftenen, naar hun er falden i Savn og
itke mere traenger til hendes Pleie." Jeg foreslog
at sende Jacobine til hende for at erfare hende-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
