Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ver dette, har Skibet alt lagt slere Mile bag sig-
Lostigt gaaer det, hen over Bjerge og Have, den
brogede Verden ligger under os. — eNannrarktt Ho-
vedslad faaer jeg kun at see fra Dækket, men jeg
har dog betrnadt dansk Grund, seet det herlige Slot
Frederiksberg, hvor vi for et Qvarteer siden holdt
mblo ci·h6te i det Gronne. J Dag har vi maat-
tet trodse for Tordenskoer, nu er Luften atter reen
og klar, vi ere uden Fare for disse siddende Klip-
pee. — Næste Sommer gjor jeg en lille Toue over
Verdenshavet5 jeg maa dog see det Land, hvor
Menneskeslægten skal begge i sin holeste Udviklings-
oeriode· Den Tid kan komme, at Amerieaneren
gjor Pilgrimefart til Moderlandet Europa, da er
mangen So og Havbugt Land, men mangen dor-
ket Landstrerkning begroet med Tang under Valget-
ne. Maaskee har Nordfoen brudt sig en nh Bane,
og Vrandingett slaaer mod de Foster, hvis Beboere
nu aldrig saae Havet; maaskee —- —"
Her endte Breden Jeg folte mig ganske un-
derligt stemt. Det er dog en egen Sag, saadan i
et Minut at blive Zoo Aar aldee. Som en Rat-
teaand stod jeg i det hele Taarn, og skuede ud over
en heel anden Menneskesleeth min Tidsalder var
Stol-, blandet med Stod, en ganske nh Generation
vandrede over de ukjendte Grave. —- Head er dog
Mennesket med al sin Forfængelighed, alle sine sto-
re Jdeer, og hele jordiske Stræben? et lille Skyg-
gepunet, som kommer og svinder, uden at efterlade
sig mindste Spor paa en Klode, der kun er et Atom
i det store Verdensrum. —
Jeg hensank i Grublen; den herlige vide lid-
sigt over Byen lokkede mig til at stige igjennem
Laagen ud paa de smale Fliser, jeg holdt mig ved
Ziraterne, for ikke at tabe Ligevægten, og stirrede
nu ned i det svimlende Dyb under mig, Fra Ga-
derne tonede Musik as ubekjendte Jnstrumenter,
Alt var mig fremmedt kun Stjernerne hilste mig
som en gammel Bekjendt. — Nu begondte det at
blase stakkt, jeg vilde igjen tilbage igjennem Laagen,
men den blaste i samme Øieblik i for mig. —- Jeg
vilde stode den op, men det var umuligt, isaer da
jeg ikke kunde ret anvende mine Kræfter paa det
daarlige Fods-ste, de smale Flisee gav. — Hvad
skulde jeg gjore2 Der var Jngen i Taarnet der
kunde hore min Banken, og jeg var for hoit oppe,
til at mit Skrig kunde trange ned paa Gaderne.
Jeg svimlede ved at stirre i det dobe Svelg under
mig; o det var nogle skrækkelige Minuterl — Var
det endogsaa rimeligt at der kunde komme et Luft-
Dampskib, hvorledes skulde man dog, i den uhyre
Fart det tog, bemærke mig arnre Strandede2 —
Af Frygt for at falde ned, havde jeg nerr sprunget,
da der i det famtne viste sig to siore Condorgribbe,
der trak en net lille Gig af Jern og Silketaft,
hvori der sad et deiligt Pigebarn, med brune Haar
og morkeblaae Øine. — Jeg raabte om Hjelp, og
strax styrede hun de bevingede Gangere hen imod
det Sted hvor jeg stod. Jeg greb hendes Haand,
som hun strakte ud imod mig, og havde allerede det
ene Been oppe i Vognen, da man med Eet bagved
trak mig meget voldsomt i Kjolesligen, og en raa,
qvindelig Stemme skreg: "er han gal!il"
Det foer mig gjennem Maro og Been; Alt
svandt hen for mig; jeg stod nede iColonnadeeGant
gen, ved Siden as den gamle Brodkone, med det
ene Been op i hendes Kurv. Det hele havde vee-
ret en dyb Erstase. Phantasien havde fort mig
trehundrede Aar frem; i Tankerne havde jeg seet
Alt og vilde nu bestige hendes Kurv, istedet for en
slovende Drootei —- Hvad var her at gjorek Jeg
undsihldte mig saa godt jeg kunde med en pludse-
lig Svindel, betalte de knuste Hjerter, og lod hende
beholde Romerne; saaledes skiltee vi ad som gode
Venner, men jeg havde aa mine egne Tankers der
kunde jeg nu see hvorhen Phantasien sorte. Hav-
de jeg fulgt Fornuftens lige Landevei over Knip-
pelebro, saa,var jeg aldrig kommen i Kagekurven.
Maaskee alle mine Sorter med Fristerinderne, Mu-
sen og den poetiske skar, ogsaa havde været Phan-
tasie. Jeg besluttede nu derfor at komme lidt
Vand i Blodet og noie vogte mig for oftere at
falde i en saa dob Erstase. s-
Syvende CapiteL
lLudvis den stor-sende forvandler sit i en commellden fra
Smud- - sn poetisk vargder - St. vede- otk overraske Las-
ren med sin Umaerelse. — Livets on Dydens part-)
Der var altsaa nu ikke andet for, end at spad-
sere over Broenz det gjorde jeg, og stod nu imel-
lem de parallele Linier, Volden og den snorlige
Reberbane danner. Krouen var kappet af alle
Treeeene, og dette bidrog ogsaa sit til, at det Hele
ret sik et stift, mathematisk Udseende. Det fore-
kom mig, som var jeg siottet tilbage i Ludvig den
sjortendes Tidsalder, og stod ved en af Alleerne
iikiersaiiles. — Treeerne med deres afstumpede, be-
fneede Kroner sontei mig et Geled stive Hofmand
med Allongeeipargkter. —- Hoit oppe paa Himme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
