Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
len hang en majestatlsk, uveiresoanger Her-, om
var mig et levende Billede paa Frankrigee Ove-
lsgger, som Smigrerne kaldte Ludvig den Store.
ogsaa haa stod i Afstand majestsktssc og treenig-
men netrved var det den kolde, truende Uveiresko,
der bragte Storm og Ødelæggelse over Alt hvad der
var under den. Fordi er Ludvigs Herlighed, men
hans Raon vil evig staae med blodige Zissre paa
Revolntionens SkjendselsxStatm
Idet jeg saaledes stod og stirrede paa den
sorte Sky, der steg mig mere og mere hen over
Hovedet, forekom det mig at tnin Ludvig den Fjer-
tende forandrede Udseende og sik ordentlig en men-
neskelig Skikkelse. Han gjorde en uhyre Fart ned-
ad, som jeg ogsaa mærkede paa Lufttrykket. —- Det
saldt mig da ind, at det Hele maatte vare en
Vandhose, og i det samme rullede der ogsaa en un-
derlig dampet Tordett over mig, og jeg horte gan-
ske tydeligt det latinske Ord: "apagclkl Jhast trak
jeg mig dersor ind under Bolden og stod med dviet
Hoved indtil alt syntes roligt omkring mig; nu
saae jeg i Veiret, men tank min Strikk, da jeg
seer en uhyre stor Mand, lidt hsiere end runde
Taarn, sidde paa Valden, der syntes ham kun en
lao Grasbetnk. Begge Fodderne stode ned i Ga-
den, og jeg var ulykkeligviie posteret midt imellem
dem. s- Det var i Sandhed en behagelig Overra-
skelse; jeg solte mig som Fiskeren i Aanden Amiahs
Selskab.
Hvad der havde sorekomtnet mig en Uveir-sin
og poetice Ludvig den Fjertende« var ikke meer
eller mindre end en Tommeliden sra Planeten Si-
rins. Enhver som har lasi Voltaires Miero-
mtgas, veed, at ialmindelighed ere Jadoaanerne
paa Sikino 8 Mile hvir. J Forhold til sine Lands-
mænd var altsaa denne, mig saa store Mattd, me-
get mindre end vor Tomtneliden er hoo os. —
Deelc as Frygt sor at blive sondertraadt isit Hjem,
eller slugt as en Grashoppe, deels ogsaa as andre
Aarsager , som man snart skal saae at hare, gode
han i en Alder as ikke meer end 140 Aar (thi
man veed at Sirianerne blive altnindeligviio 1500
Aar gamle) fattet den Beslutning at vandre ud l
universet og soge en Klode, hvor Peblinge, som
han, kunde gjælde sor store Folk.
Halte Hoved svulmede as uhyre Daler, som
jeg opdagede vare Organer, hvilke han besad i en
langt mere udviklet Grad end vi. Latin var det
eneste jordiske Sprog han havde lagt sig ester; salig
Cieero havde leert ham det sor 200 Aar siden, da
de tras sammen i een as de haiere Regioner; han
talte det dersor meget tlaosist« og havde desuden og-
saa et saadant Udtryk i sit Ansigt at mqu Udkng
uden Bal-ene latinste Deri-on kunde sorstaae selv
de usadvanligste Ord.
’«Dered Ereellenee« sagde jeg, da vi vare
blevne lidt bekjendte med hinanden: be ag at tale
lidt sagtere, ellers oatkkcr De ikke blot tildvagten
og Vægteren, men det hele Qvarteer."
Han sulgte mit Raad; snart vare vi begge i
en dyb Samtale, men da han begyndte paa sit
Barndomarkiwstyllede de hede Taarer ned ad Volden.
"Ak, greed dog ikkei udbrod jeg: ellers er De
istand til at skolde mig med denne koghede Skyld
regn.’
Da tog han et stort Skiboseil op as Lommen
og tarrede de store Øine.
»Gjerne var jeg sorbleven i Hjemmet, sagde
han, i hvor lille jeg end er , men det gaaer saa
langsomt med Besordring, esterdi Folk leve der-
oppe saa mange Aar.
Vor hele Bestræbelse gaaer ellers ud paa ak
blive saakaldte JttbelkOldinger5 naar man iaooo Aar
ganske ordentlig har passer sit Ctnbede, saa bliver
der sirar staaet Medailler for En, man bliver rosi
sra Prædikestolen, og er man Pensi- kan man gjore
det selv, ja man kommer ganske ikparallel med de
storste Asdode, der gavnede og heedrede Fadrenes
landet. Det gaaer rigtignok sommetider meget svr
vidt, og dersor har ogsaa vor sorste Vandevillediga
ter, som det bor sig Digteren — enstig-stridende-
rrroroo — skrevet en Vandevillet Jubeloldingett,
der glor ligesaa megett Lytte, som Deres Kvng
Salotnvn og Jorgen Hattemager. — Jeg sor
min Person havde islnde at gaae den militaire Bel-
sor deshurtigere at avancere; det er jo kun at
trakke Uniformen paa og saa trakke paa Paradek
naar man saaledes har tjent Kongen —- eller ret-
tere Kongen tjent os — i tooo Aar, saa bliver
man strar Jubelolding, saaer Orden, Medaille, Fe-
ster, og omtaleo i alle Aviserne som Hadersmand.
Men tusinde Aar blev mig dog lidt for langt,
og dette bestemte mig ogsaa sor endeel til at vandre
ud til en Planet, hvor man ikke behsvede saa lang
Tid til at naae denne Herlighed. — Det er ellers
meget godt at vor Herre existerer, thi han lader
Folk saadan doe i rette Tid; ellers bleve de alle-
sammen »Jubel«Oldinger, og det var dog lidt sor
mangel" — Og i Grunden synes mig ogsaa, at
dersom Nogen skulde have Æren, saa maatte det
fare vor Herre, sordi han lader dem leve saa
angr.
lcapitlek sortserttei i dtk lolsettde Rummet-)
sorlended» lsolge songelig asernaadlgst Tilladelse-
s-,
med Posten overalt l Danmark og Pertttgdstnnterah
Dette ltaedlad udkommet boer Manda o
nvartalitrr. J vrovindserne er prilen 3 Nogdthezdclgs
vindserne paa samtlige M t
steonsptoirer.
O
og tlldringed Sndstribrnternr der l staden sor l Rbdlr. d sk. C. og tc
Selv aoarralitrr.
Ondserrptiosr modtaget hvo Ude-otten, og l spra-
- . Msnckdtlse kra Substrrptionen melded udgioeren le Dage san- det nv Over-tale Segundelse
Bldkcs til Illdw lille s Blade- bedeo nseverede lsi udgioerend- boe-ilde paa hist-net as Udratratgadetr os somt-stræber .
v. stil- an en Eet
trpkt hos dirrrteur I. Hostrnp Schaw, songelig og universtteti«sagtrykier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
