Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NUU.
Kjøbenhavns
Mandagen den 17de
Redigeeet ak I. L. Heiberg.
November.
udglven as Feedinand printzlau.
Bemærkninger til Anmeldelsen af Sar-
gespillene: Bajazet og Tideriuo, i
det Nordiste Tidostristo 2m B. 4« H.
-.—
I en kort, men interessant og velskreven Reeen«
fion har en vort Critiker fremsat nogle Indvendin-
ger mod Ssorgespillet Tidernes, og sine Grunde,
hvorfor han i dramatisk Henseende foretrakker et
andet Stykke af samme Forfatter, Baiazet. Jo
mere hans Dadel er fri for al Animositet, og jo
mere han, selv i denne Dadel, har oidst at bevare
den Billighed og Velvillie, der egner en værdig
Critik, og hvorpaa ethvert med sjeldne Evner og
kunstrig Omhu frembragt Park har Krav, io mere
fortjene de af ham yttrede Meninger- Opmærksom-
hed, og, forsaavidt de maatte findes mindre rigtige,
en nviere Provelse og Belysning.
Til en Tragedie, siger Reeensenten meget rig-
tigt, horer en Kreds af Begivenheder, Charakte-
rer, Planer og Handlinger 2r., der ordne sig om
et Middelpunet, hvorfra det Hele kan overskuet·
Men det er ikke godt at indsee, hvorfor en Cha-
raeteer, som Tiderii, ikke skulde kunne danne et
saadant Middelpunet. At Tiderii Charakteer histo-
risc er given og opfattet, kan dog vel ingen Hin-
dring vare; thi det er ogsaa Julins Ceesaro, Co-
riolane te., men det har derfor ikke hidtil varet
forbudet, poetisk at hensatte den-. Vel maatte en
slig Charakteertegning« hvis den skulde vare sand,
nvdvendigvlit bringe os til at gyse, ja fyldt oi
med Rcdsrle men det Betodningofnlde og Sande,
selv forenet med det Radselfnldesie, la selv naar
deti enkelte Momenter, som i Macbeth, vækker
vor Afsky, kan ogsaa virke tragisk Digteren har,
hvilket tydeligt nok, synes mig, fremgaaer af hele
hans Drama, ikke blot villet stildre Tihrrillo, men
hans Tid, og ham selv knn som Tidens Midt-
punet. Han har i en kraftfnld dramatisk Tegning
fremstillet det Moment i Historien, da den under-
gravedr romerske Colos, nedtrykket af sin egen Veegt,
sank i Stovet, altsaa et heelt sonkende Perdensliv.
Det Onde maatte saaledes fremtræde for en Tid
seire-ide, det Gode mat; dette er grundet l Tinge-
nes Natur. Fra et saadant Maleri kan den Svage
vel bortvende Øiet, og finde det alt for rerdselfnldt;
men for Den, der seer Tingene fra et høiere Cont-
punet, forsvinder denne Rædsel, thi han meerker
ei blot hvad der foregaaer, han hvrer ogsaa Tri-
nene af den hoiere skjulte Magt bag Stenen, der
egentligt give det Hele tragisk; Retnefis fordrer sine
Offere, og faaer dem. — Kichard den Tredie er
ligesaa reedsom, fa maaskee mere. Siberins med al
sin Gnselighed er dog et Menneske; det meerker man
vel af Scenen i tredie Act med Lepidno, og af flere
blandt hans Monologer. Hans beklemte Sjel soger
forgjevee en oprigtig Ben, men han vover ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
