Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
sin egen Barndom eller Ungdom, saaledes, at denne havde
havt en afgjort Realitet for ham, saa var han egentlig ingen
i stræng Forstand ulykkelig Jndividualitet. Vilde jeg derimod
tænke mig et Menneske, der selv ingen Barndom havde havt,
da denne Alder var gaaet ham forbi uden egentlig Betydning,
men som nu f. Ex. ved at blive Lærer for Børn opdagede
alt det Skjønne, der ligger i Barndommen, og som nu vilde
erindre sin egen Barndom, altid stirre tilbage paa den, saa
var han vel et ret passende Exempel Baglænds vilde han da
komme til at opdage Betydningen af det, der for ham var
forbi, og som han dog vilde erindre i sin Betydning. Tænkte
jeg mig et Menneske, der havde levet uden at fatte Livets
Glæde eller dets Nydelse, og som nu i sit Dødsøieblik fik Øie
derfor, tænkte jeg mig, at han ikke døde, hvilket vilde være
det Heldigste, men levede op igjen, uden derfor at leve om
igjen, saa vilde han vel kunne komme i Betragtning, hvor der
blev Spørgsmaal om, hvo der var den Ulykkeligste.
Haabets ulykkelige Jndividualiteter have aldrig det Smerte-
lige ved sig som Erindringens De haabende Jndividualiteter have
altid en mere glædelig Skuffelse. Derfor vil den Ulykkeligste al-
tid være at søge blandt Erindringens ulykkelige Jndividualiteter.
Dog vi ville gaae videre, vi ville tænke os en Combina-
tion af de tvende beskrevne, i strængere Forstand ulykkelige
Formationer. Den ulykkelige haabende Jndividualitet kunde
ikke blive sig selv præsentisk i sin Haaben, ligesom den ulykke-
lige erindrende. Combinationen kan kun være denne, at det,
der forhindrer ham i at blive præsentisk i sinHaaben, er Erin-
dringen, det, der forhindrer ham i at blive præsentisk i Erindrin-
gen, er Haabet. Dette ligger deri paa den ene Side, at han be-
standig haaber, hvad der skulde erindres; hans Haab bliver be-
standig skuffet, men idet det bliver skuffet, opdager han, at
det ikke kommer deraf, at Maalet bliver skudt længere ud,
men deraf, at han er Maalet forbi, at det allerede er op-
levet eller skulde være oplevet og saaledes gaaet over i Er-
indringen. Paa den anden Side erindrer han bestandig hvad
han skulde haabe; thi det Tilkommende har han allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
