Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 f
Tanken taget op, i Tanken har han oplevet det, og dette
Oplevede erindrer han, istedetfor at han skulde haabe det,
Det, han altsaa haaber, ligger bag ved ham, det, han erin-
drer, ligger foran. Hans Liv er ikke baglænds, men i en
dobbelt Retning bagvendt. Sin Ulykke vil han snart mærke,
om han end ikke fatter, hvori det egentlig ligger. For at han
imidlertid ret skal faae Leilighed til at fole den, træder Mis-
forstaaelsen til, der i ethvert Øieblik paa en besynderlig
Maade spotter. Han nyder til dagligt Brug den Ære at
blive anseet for at være ved sine fulde fem, og dog veed
han, at hvis han vilde forklare et eneste Menneske, hvorledes
det egentlig hænger sammen med ham, saa vilde han blive
erklæret for assindig. Dette er til at blive assindig over, og
dog bliver han det ikke, og dette er netop hans Ulykke. Hans
Ulykke er, at han er kommen for tidlig til Verden og derfor
bestandig kommer for sildig. Han er bestandig ganske nær ved
Maalet, og i samme Øieblik er han borte derfra, han op-
dager da, at det der nu gjør ham ulykkelig, fordi han har
det, eller fordi han er saaledes, netop er det der for nogle
Aar siden vilde have gjort ham lykkelig, hvis han havde havt
det, medens han blev ulykkelig, fordi han ikke havde det.
Hans Liv har ingen Betydning ligesom .hin Ancæus’s, om
hvem det er Skik og Brug at sige, at Intet vides om ham,
uden dette, at han gav Anledning til et Ordsprog:
Tal-ia- «»emso nstec oewicwg rose ledet-; drpoe«
som om dette ikke var meer end nok. Hans Liv kjender ingen
Ro og har intet Indhold, han er sig ikke præsentisk i Øie-
blikket, ikke præsentisk i den tilkommende Tid, thi det Til-
kommende er oplevet, ikke i den forbigangne Tid, thi det
Forbigangne er endnu ikke kommet. Saaledes jages han om- ·
kring som Latone til Hyperboræernes Mørke, til Æqvators
lyse O, og kan ikke komme til at føde og er bestandig som
en Fodende. Ene sig selv overladt staaer han iden vide Ver-
den, han har ingen Samtid, han kan knytte sig til, ingen
Fortid, han kan længes efter, thi hans Fortid er endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
