Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 90
Men indtræder der ingen Forandring, saa hjælper han
sig paa en anden Maade. Han svinger aldeles bort fra Ret-
ningen ind efter, ad hvilken Vei han skulde have veeret fremad,
for i Sandhed at blive et Selv. Det hele Sporgsmaal om Sel-
vet i dybere Forstand bliver en Slags blind Dor i Baggrunden
af hans Sjel, indenfor den er der Ingenting Han overtager
hvad han i sit Sprog kalder sit Selv, det vil sige, hvad Evner,
hvad Talenter o. s. v. der kan være givet ham, alt Dette over-
tager han dog med Retningen ud efter, mod, som det hedder,
Livet, det virkelige, det virksomme Liv; han omgaaes meget
forsigtigt den Smule Reflexion i sig han har i sig, han frygter
det skulde komme op igjen, Det i Baggrunden Saa lykkes det
ham lidt efter lidt at glemme det; i Aarene-: Lob finder han
det saa næsten latterligt, især naar han er i godt Selskab med
andre duelige og virksomme Mænd, der have Sands og Dyg-
tighed for det virkelige Liv. Charmantl Han er nu, som der
staaer i Nomaue1·» allerede i flere Aar lykkelig gift, en virksom
og foretagende Mand, Fader og Borger, maaskee endog en
stor Mand; hjemme i hans Huus kalde Tjenestefolkene ham
»Han Selv«z i Byen er han blandt Honoratioresz hans Op-
træden er med Tssersotis-«)liifeelse, eller med Anseelse af Person,
det er efter al Anseelse at donune eu Person. I Christenheden
er han Christen (aldeles i samme Forstand som han i Heden-
skabet vilde være Hedning, og i Holland Hollanider), en as de
dannede Christne. Det Sporgsmaal om Udodeligheden har ofte
beskjeftiget ham, og mere end een Gang har han spurgt Urte-
sten, om der var en saadan Udødelighed til, om man virkelig
vilde kjende sig selv igjen; hvad jo ogsaa maa have en ganske
særdeles Interesse for ham, da han intet Selv har.
Det er umuligt, sandt at fremstille denne Art Fortvivlelse
uden en vis Tilsastniiig af det Satiriske. Det Comiske er, atLhan
vil tale om, at have været fortvivlet; det Forfærdelige er, at
hans Tilstand efter at have, som han mener det, overvundet
Fortvivlelsen, just er Fortvivlelse Det er uendelig comisk, at
der til ("8·)rund for den i Verden faa meget prifede Livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
