Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Klogskab, at der til Grund for alt det Satans Meget af gode
Raad og kloge Vendinger, og Seen-Tiden-an, og Tagen sig i
sin Skjebne og Skriven i Gleimnebogen, ideelt forstaaet, ligger
en fuldkommen Dumhed paa, hvor Faren egentligen er, hvilken
Faren egentligen er. Men denne ethifke Dumhed er igjen det
Forfærdelige
Fortvivlelse over det Jordiske eller over noget Jordisk er
den almindeligste Art af Fortvivlelse, og iscer under den anden
Form, som Umiddelbarhed med en qvantitativ Reflexion i sig.
Jo mere gjennemreflekteret Fortvivlelsen bliver, desto sjeldnere
sees den, eller forekommer den i Verden. Men dette beviser,
at de fleste Mennesker end ikke ere komne synderligt dhbt i det
at fortvivle, ingenlunde derimod, at de ikke ere fortvivlede-
Det er meget faae Mennesker, der endog kun nogenlunde leve
nnder Bestemmelsen Aand; ja, det er end ikke Mange, der blot
forsoge paa dette Liv, og af dem, der gjore det, springe de fleste
snart fra. De have ikke lasrt at frygte, ikke leert at skulle, lige-
gyldigt, uendelig ligegyldigt hvad der saa end forresten skeer.
Derfor kunne de ikke udholde, hvad der allerede forekommer
dem selv som en Modsigelse, hvilken da i Omverdenens Reflexion
viser sig langt, langt grellere, at det at bekymres for sin Sjel
og det at ville være Aand, i Verden seer ud som Tidsspilde, ja
som nforsvarlig Tidsspilde, der om muligt burde straffes af de
borgerlige Love, i ethvert Tilfælde strafses med Foragt og Be-
spottelse som en Art Forrcederi mod Menneskene, som en trod-
sig Afsindighed, der vanvittigt udfylder Tiden med Ingenting.
Saa er der et Øieblik i deres Liv, ak dette er deres bedste Tid,
hvor de dog begynde paa at tage Retningen ind efter. De komme
saa omtrent til de forste Vanskeligheder, der svinge de af; det
er- deui som forte denne Vei til en trosteslos Orken —— und rings
umher liegt schdne griine Weide Der foge de saa hen, og glemme
snart hiin deres bedste Tid, ak, og glemme den som var den
en Barnagtighed De ere tillige Christne — beroligede af Præ-
sterne i deres Saligheds-Sag. Som sagt, denne Fortvivlelse
er den almindeligste, den er saa almindelig, at man kun deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
