- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
214

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

tisk Virvar over, om hvorvidt den dunkelt er sig bevidst at vcere
Synd. En saadan Digter kan have meget dyb religieus Trang,
og Forestillingen om Gud er medoptaget i hans Fortvivlelse
Han elsker Gud over Alt, Gud som er ham hans eneste Trost
i hans hemmelige Qval, og dog elsker han Ovalen, den vil han
ikke slippe. Han vil saa gjerne være sig selv for Gud, dog ikke
i Henseende til det faste Punkt, hvori Selvet lider, der vil han
fortvivlet ikke veere sig selv; han haaber paa at Evigheden vil
tage det bort, og her i Timeligheden kan hau, hvormeget han
end lider derunder, ikke beslutte sig til at overtage det, ikke tro-
ende ydmyge sig derunder. Og dog vedbliver han at forholde
sig til Gud, og dette er hau-3 eneste Salighed; det vilde være
ham den storste Rædsel at skulle undvære Gud, »det vilde vcere
til at fortviole over«; og dog tillader han sig egentligen, men
maaskee ubevidst, at digte Gud en lille Smule anderledes end
Gud er, lidt mere a la en kjerlig Fader, som altformeget foier
Barnets —— eneste Onske· Som En der blev ulykkelig i Elskov,
og derved blev Digter, livsaligt priser Elskovens Lykke: saaledes
bliver han dlieligieusitetens Digter. Han blev ulykkelig i Re-
ligieusitet, han forstaaer dunkelt, at det der fordres af ham er
at slippe denne Qval, :): troende at ydmyge sig under den og
overtage den som horende med til Selvet — thi han vil holde
den ude fra sig og just derved holder han den fast, skjondt hau rig-
tignok (hvad der, som hvert Ord af en Fortvivlet, er bagvendt
rigtigt og altsaa at forstaae omvendt) mener, at dette skal betyde,
at skille sig af med deu, saa godt som muligt, at slippe deu, saa
godt som det er et Menneske muligt. Men troende at overtage
den, det kan hau ikke, det er, det vil hau i sidste Forstand ikke,
eller, her ender hans Selv i Dunkelhed. Men som hiin Digtere
Veskrivelse af Elskov, saaledes har deuue Digtet-o Vestrivelse
af det Religieuse eu Fortryllelse et lyrisk Sving, som ingen
Ægtemands og ingeu Velkrisveerdigheds. Det er heller ikke usandt
hvad han siger, ingenlunde, hans Fremstilling er fust hans lyk-
ligere, hans bedre Jeg. Oau er i Forhold til det Neligieufe eu
ulykkelig Elsker, .): hau er ikke i streng Forstand eu Troende; hau

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free