Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Forskjellen mellem at forstaae og forstaae, men som den ethiske
Opfattelse af Livets Daglighed
Den socratiske Definition hjælper sig da saaledes. Naar
En ikke gjor det Rette, saa har han heller ikke forstaaet det;
hans Forstaaen er en Indbildning; hans Forsikkring om at have
forstaaet en feil Directionz hans gjentagne Forsikkring om
Fanden gale ham at have forstaaet, en uhyre, nhyre Fjernhed
ad den storst mnlige Omvei. Men saa er jo Desinitionen rig-
tig. Ger En det Rigtige, saa synder han dog vel ikke; og gjor
han ikke det Rigtige, saa har han heller ikke forstaaet det; havde
han i Sandhed forstaaet det, vilde det snart bevæge ham til at
gjore det, snart gjore ham til en lsilangsignr for hans Forstaaen:
orgo er Synd Uvidenhed.
Men hvor stikker da Mislig"heden? Den stikker i, hvad det
Socratifke, men knn til en vis Grad, selv er opincrrksoint paa,
og afl)jælper, at der mangler en dialektisk Bestemmelse betraef-
fende Overgangen fra det at have forstaaet Noget til det at
gjore det. I denne Overgang begynder det Christeligez ved
saa at gaae ad den Vei, kennner det til at vise Synden lig-
gende i Villien, til Begrebet Trods; og for saa at gjore En-
den rigtig fast, foies Dogmet om Arvesynden til — ak thi Spe-
knlationens Hemmelighed med det at begribe er jnst Det at sye
uden at fæste Ende og nden at slaae Sinnde paa Traaden, og
derfor kan den, vidunderligt, blive ved at sye og sye, o: at traskke
Traaden igjennem. Elnistendonnnen derimod fæster Ende ved
Hjælp af Paradoxet.
I den rene Idealitet, hvor der ikke er Tale om det en-
kelte virkelige Menneske, der er Overgangen nodvendig (i Sy-
stemet gaaer jo ogsaa Alt for sig med Nodvendighed), eller der
er slet ingen Vanskelighed forbunden med Lorrgangen fra det
at forstaae til det at gjore. Dette er lsiisasciteten (dog ikke det
Soeratiske, thi dertil er Zoerates for meget Ethiker). Og ganske
dette Samme er egentlig hele den nyere Philosophies Hemme
lighedz thi det er dette: cogito ergo Sum, at tænke er at
være; (chris1eligt derimod hedder det: Dig skeer- som Du troer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
