Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
en Glæde, at anbringe paa den hosligste og beskedneste Maade
af Verden en Smule Træk,»73) der i en foie Stund forjog alle
disse poetiske Dampe. Disse to Methoder har nu vistnok især
for en Observation, der blot iagttager Momentet, stor Lighed
med hinanden; ja denne Lighed bliver endnu storre derved,
at Soerates’ Sporgen væsentlig var rettet mod det erkjendende
Subject, gik ud paa at vise, at de dog til Syvende og Sidst
slet Intet vidste. Enhver Philosophi, der begynder med en
Forudsætning, ender naturligviis i den samme Forudsætning,
og som Soerates’ Philosophi begyndte med den Forudsætning at
han Intet vidste, saaledes endte den med, at Menneskene over-
hovedet Jntet vidste; den platoniske begyndte i den umiddelbare
Eenhed af Tænken og Væren og blev deri. Den Retning, der
gjorde sig gjeldende i Jdealismen som en Reflexion over Re-
flexionen, den samme gjorde sig gjeldende i Soerates’ Sporgen.
Det at sporge o: det abstracte Forhold mellem det Snbjective
og Objective, var ham tilsidst Hovedsagen. Jeg vil, ved
noiagtigere at gjennemgaae en Yttring af Socrates i Platos
Apologi stræbe at oplyse, hvad jeg mener. Overhovedet er den
hele Apologi ypperlig skikket til at saae et klart Begreb om denne
dit) Smlgn» Protagoras Pag. 145 og 146 midt ..... Nu altsaa,
Protagorasl mangler der mig kun Lidet i at have Alt, naar Du nemlig vil
besvare mig dette . . . Men dette »dette« er netop det, hvorpaa Alt kommer an.
— Eller for at tage et andet Exempel: Soerates’ Apologi (Ast 8 B. Pag.
98): «0 « ·«e«« Tiecks-, 3 skydpcs Islcsyjyocfotz Hendyficercss iJmZ rGy sit-Gi-
zcerij-(J()!o», ars-: oZckM Zxdi RoFy xces raske-Z- üer mitcw Miyors sye-vred
ZfreZtcrchluyw oilrm mffcesz Z7»f)-o«. Endog i Sympofiet mod Aga-
thon Pag. 54 (Heise): Hvorledes-, Du Lykkelige! skulde ikke jeg og enhver
Anden komme i Forlegenhed ved at træde frem efter en saa skjon og ind-
holdsrig Tale? Alt var vel ikke lige beundringsværdigt i den, men hvo
kunde uden Henrykkelse hore den Mængde skjønne Ord og Talemaaderi
Slutningen ..... Pag. 55: i min Eensoldighed troede jeg, at man burde
fremføre det Sande om enhver Gjenstand, man vilde prise; ..... men
dette var, som jeg incerker, ikke den sande Maade at rose paa, den bestaaer
deri, at man tillægger den saa mange og skjonne Egenskaber som muligt,
om disse tilkommer den eller ei. Smlgn. Protagoras Pag. 170 ned.
og 171 ov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
