Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
fredsstillethed, det Jroniske i det »Velbekommel« Socrates,
saa at sige, ønsker Protagoras. Saaledes er nu i en vis Forstand
Socrates atter kommen til sin første Sætning, at Dyden ikke kan
læres, idet Erfaringens uendelige Sum, ligesom en Masse af
lutter stumme Bogstaver, jo mere den voxer desto mindre lader
sig udtale. J første Potents ligger altsaa det Jroniske i at opstille
en saadan Erkjendelseslckre, som annihilerer sig selv, i anden
Potens ligger det Jroniske i, at han lader, som om han ved et
Tilfælde er kommen til at sorsvare Protagoras’ Sætning, uagtet
han jo ved selve Forsvaret tilintetgjør den. Thi at den platoniske
Zocrates af anden Grund skulde have opstillet den Sætning,
at det Gode er det Behagelige og det Onde det Ubehagelige,
end for at tilintetgjøre den, det vilde jo være aldeles Urimeligt
at antage.
Phædon
Jeg skal nu gaae over til at behandle Pl)ædon, en Dialog,
i hvilken det Mythiske er mere fremtrædende, ligesom det Dia-
lektiske fandtes ublandet i Protagoras. J denne Tialog føres
Beviserne for Sjælens Udødelighed, i hvilken Henseende jeg
forelobig skal anfore en Bemærkning af Baur (anforte Skrift
Pag 112): Dieser Glaube (an die Fortdaner der Seele nach
dem Tode) griindet sich anf die Beweise, tvelche Plato den
Soerates entwickeln läßt, diese Beweise selbst aber, tvenn wir
sie niiher betrachten, fiihren uns tvieder auf etwas anderes
znriick, was in der unmittelbarsten Beziehung zn der Person
Sokrates steht·
Forinden jeg imidlertid gaaer over til en Undersøgelse af
disse Bevisers Natur, skal jeg give mit ringe Bidrag til at besvare
Spørgsmaalet om Slægtskabet mellem Symposiet og
Phædon» Som bekjendt har Schleicrmacher og efter ham hos
os Hcise sat disse to Dialoger i den nøieste Forbindelse, idet
de antage, at disse Dialoger omslutte hele den socratiske Existents
saaledes som den var saa vel i Verden som ud over Verden,
og ved at indordne disse Dialoger i samtlige platoniske Dialogers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
