Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Cyklus har de troet, at de afgive det positive Element til Sophi-
sten og Statsmanden, (idet disse Dialoger efter deres Mening
ikke opnaaede hvad de attraaede, at fremstille Philosophens
Natur og Væsen), hvilket da vel især maatte gjelde om Sophi-
stens Forhold til disse Dialoger, da Sophiften jo netop maatte
være Philosophens Negation· Anderledes Ast-k) J hans Skrift:
Platons Leben nnd Schriften (Leipzig 1816), henforer han
Phædon i den forste Række af platoniske Dialoger, de saakaldte
socratiske, af hvilke han tæller fire: Protagoras, Phædros, Gors
gias, Phædon (smlgn. Pag. 53). Han bemærker, hvad Forholdet
mellem disse fire Dialoger angaaer: und zwar ift der Phädon,
wenn der Protagoras nnd Phijdros wegen der Vorherrschaft
des Mimischen nnd Jronischen znr Komödie fich hinneigen,
entschieden tragisch: Erhabenheit nnd Riihrnng sein Charakter
(Pag. 157). Fremdeles bemærker han, at Schleiermacher aldeles
har miskjendt den plntoniske Compositions Aand ved at sætte
Phædon i Forbindelse med Symposiet: Jm Symposion wird der
hellenische Weise als vollendeter Erotiker dargestellt, im Phiidon
dagegen verschwindet der heitere, himmlisch-schöne Hellenismics,
und der griechische Socrates wird znm indischen Brahminen
idealisirt, der einzig in der Sehnsncht nach Niedervereinignng
mit Gott lebt, dessen Philosophie also Betrachtung des Todes
ist ...... Er (der Geist) flieht die den Geist triibende und störende
Sinnlichkeit, und schmachtet nach Erldsnng aus den Fesseln
des ihn einkerkernden Körpers (Pag. 157 og 58). —— At der nn
ved forste Betragtning er en saare betydelig Forskjel mellem
Phædon og Symposiet, det er indlysende; men paa den anden
Side kan man da heller ei nægte, at Ast aldeles isolerer Phæ-
don, og at det Forsøg, han gjor paa at sætte den i Forbindelse
med Phædrns, Protagoras og Gorgias ved at betegne den som
tragisk, hvori det Rorende har Overhaand, egentlig ikke er i
V) Ogsaa Stallbanm misbilliger denne Forbindelse og mener, at Phæ-
don noie maa forbindes med Phædrus, Gorgias og Politia, uden dog at
gaae videre ind derpaa, men henviser Læserne til Ast, okr. prazkatio ad
Phædonem p. 19-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
