Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
men alle have de dog Protagoras i den, de Fleste ogsaa Gor-
gias, hvilket er mig tilstrækkeligt Ast anviser ogsaa Phædon
her sin Plads. Heri har han Flere imod sig. Derimod ere de
Fleste igjen enige i at tillægge Symposiet og Phædon en
særlig Betydning med Hensyn til Opfattelsen af Socrates
Forsaavidt Ast erklærer sig imod den tidligere af Schleiermacher
opstillede, i denne Afhandling paa sit Sted berørte Anskuelse
af Forbindelsen af Shmposiet og Phædon, lægger han mig
vel ved denne Protest en Hindring i min Vei; men da han dog
regner Phædon med blandt de ,,soeratiske" Dialoger, saa kan
jeg, med nogen Modification, i dette Punkt folge Schleiermacher
og dem, der knytte sig til ham. Apologien ere de Fleste enige
i at tillægge i strængere Forstand historisk Betydning, og den
maa jeg altsaa, som jeg og har gjort, lægge fortrinlig Vægt
paa. Den forste Bog af Staten endelig har jeg Under Schleier-
machers Anspieier sogt at hævde en egen Betydning for denne
Undersogelse.
Har jeg nu i een Henseende i Valget af Dialogerne havt
videnskabelige Forskeres Resultater for Øie,lempet mig efter
dem, saavidt det var mig muligt, lænet mig til dem, saavidt de
tillode det, saa har jeg paa den anden Side ogsaa stræbt gjennem
en uhildet Iagttagelse af en stor Deel af Plato, at forvisse mig
om Rigtigheden heraf. At Ironi og Dialektik ere de to store
Magter i Plato, vil vist Enhver indromme; men at der findes en
dobbelt Art Jroni og en dobbelt Art Dialektik lader
sig heller ei fragaae. Der er en Ironi, der blot er en stjmulus
for Tanken, fremskynder den, naar den bliver dosig, tugter den,
naar den bliver udsvævende Der er eu Ironi, der selv er den
opererende og selv igjen er den terminus, til hvilken der stræbes·
Der er en Dialektik, der i idelig Bevægelse stedse vaager over,
at Spørgsmaalet ikke besnæres i en tilfældig Opfattelse, der
aldrig trættet altid er rede til at gjore Problemet flot, naar
det er sat paa Grund, kort sagt, der altid veed at holde Problemet
svævende, og netop heri og herved vil lose det. Der er en Dialek-
tik, der, idet den gaaer ud fra de abstrakteste Ideer, vil lade disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
