Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
udfolde sig i coneretere Bestemmelser, en Dialektik, der med
Jdeen vil eonstruere Virkeligheden Endelig er der endnu et
Element i Plato, der er et nødvendigt Supplement før det
Manglende i begge de store Magter. Dette er det Mythiske
og det Billedlige· Til den første Art af Jroni svarer den
første Art as Dialektik, til den anden Art af Jroni den anden
Art af Dialektikz til de to første det Mythiske, til de to sidste det
Billedlige, dog saaledes, at det Mythiske ikke staaer i et nødvendigt
Forhold til de to forste, og heller ei til de to sidste, men snarere
er som en ved de to førstes Eensidighed fremkaldt Anticipation,
eller som et Overgangsmoment, et Confinium, der egentlig
hverken tilhører den ene Part eller den anden.
Enten maa man nu antage, at disfe Standpunkter ligge
indenfor Platos Omfang, at han har oplevet primairt det
første Stadium i sig, ladet det ndfoldes i sig, indtil det andet
Stadium begyndte at gjore sig gjeldende, og efter suceessivt
at have udviklet sig derunder, endte med aldeles at fortrænge
det første; thi det første Stadium er ikke indoptaget i det andet,
i det andet er Alt nyt. Vil man tilskrive Plato begge Stand-
punkter, maatte man betegne det første som Skepsis, som en
Slags Judledning, der dog ikke leder ind i Sagen, som et Tilløb,
der dog ikke fører til Maalet. Hertil kommer, at man paa den
Maade ikke lader det første Standpunkt skee sin Ret, at man
ikke lader det eonsolidere sig indefter, men sloifer det saa vidt
muligt, for at gjøre Overgangen til det andet desto lettere.
Gjør man dette, da altererer man Phænomenet, gjør inan det
ikke, da bliver Vanskeligheden af at faae dem begge til primairt at
rnmnies i Plato desto større Saaledes bliver desuden Socrates’
Betydning aldeles skudt tilside, og dette Fortolkningsforsog
vilde jo komme i Strid med al Historie, da paa den Maade det
Hele, Plato havde Socrates at takke for, vilde være Navnet
Socrates, der rigtignok spiller en ligesaa væsenlig, som det
efter denne Opfattelse vilde spille en tilfældig Rolle i Plato.
Eller man maa antage, at et af disse to Standpunkter tilhører
primairt Soerates, seeundairt Plato, at altsaa Plato blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
