Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
kan man langt bedre forklare sig end Platos Strammen, da
der blot horer godmodig Eenfoldighed til det Første, men en
høi Grad af Dristighed og Vilkaarlighed til det Sidste. Hertil
kommer, at man af det Sted i Apologien, hvor Socrates, for
at forsvare sig mod Melitns’ Anklage, beraaber sig paa dette
Dæmonis·ke, tydeligt seer, at han er bleven sig Betydningen
af, at det Dæmoniske blot advarede, bevidst. Deraf forklarer
han nemlig den paafaldende Omstændighed, at han, der privat
altid var parat til at raade Gift-Hr ned-skan- gcoez Tøs-o-
npaynoycdy), aldrig havde befattet sig med Statens Anliggender.
Men dette er ligesom den synlige Aabenbarelse af det Dæmoni-
skes negative Forhold til Socratesz thi dette bevirkede netop, at
han igjen maatte forholde sig negativt til Virkeligheden eller
i græsk Forstand »til Staten. Havde det Dæmoniske tillige været
tilskyndende, da havde han jo netop derved været skikket til at
befatte sig med Virkeligheden-I Hermed hænger nu væsentlig
sammen det Spørgsmaal, hvorvidt Socrates, saaledes som hans
Anklagere paastode, var i Strid med Statsreligionen
ved Antagelsen af dette Dæmoniske. Dette var han nn aabenbart.
Deels var det nemlig et aldeles polemisk Forhold til den græske
Statsreligion, istedetfor Gudernes concrete Jndividnalitet at
sætte noget aldeles lestracti—«·8). Deels var det et polemisk For-
"·) Det maa her ikke tabes af Sigte, at det er i Apologien dette Sted
findes, og at nian i det Hele maa antage den for at være historisk paalidelig.
Det maa ikke tabes af Sigte, for at overbevises om, at jeg her ikke har med en
platonisk Opfattelse at gjore, men bevæger mig paa faetisk Grund-
M) Det Forsøg Socrates gjor paa at forsvare sig, ved at vise Nødven-
digheden af, naar han antager noget Dæmonisk, da ogsaa at antage Dæmoner«
releverer, om man endog seer bort fra den ironiske Indklædning han giver
Beviset, og den indirecte Poleniik, der skjuler sig heri, saa godt som Intet.
Thi om man end i Almindelighed og altsaa ogsaa in casn maa indromme
Rigtigheden af, at Theismen syllogistisk nodvendig lader sig deducere af
Pantheisnien, saa folger deraf ingenlunde, at Socrates derved var retfær-
diggjort ligeoverfor Staten; thi Staten havde ikke ad Syllogismens Vei
erholdt sine Guder, og Socrates kunde jo meget godt forholde sig indifferent
o: irreligiost mod det Resultat, han paa Anfordring hvert Øieblik var istand
til at tilveiebringe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
